ICM vokser uden at ansætte flere: Løsningen er førerløse robotter på lageret
Lidt uden for Odense læsser lastbiler løbende varer af foran den grå betonbygning, der udgør ICM's lagerbygning. Ved de mange luger kommer pallevis af forsyninger ind i lagerhallen, hvorefter deres rejse mod den rette placering begynder. Før i tiden foregik det ved, at medarbejderne med trucks kørte pallerne over til højlagerets reoler, hvor højtgående trucks fandt varernes korrekte plads i reollabyrinten.