I dag udkommer Tech Management i et nyt design

29. november 2021 kl. 15:22
Redesign af PRO-medierne
Illustration: Anders Leth Reinbothe.
Vores 10 PRO-medier og nyhedsbreve har fået en visuel opdatering, et bedre debatmodul og personaliserede job. Vi håber, at du kan lide det.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Redesignet af PRO-medierne skal give dig en bedre læseoplevelse. Men i virkeligheden begynder historien om det nye PRO-design i maskinrummet, som den så ofte gør. 

Hvis du er nysgerrig, fortæller vi her i artiklen lidt om vores arbejde med at designe PRO-mediernes nyhedsbreve og sites. Hvis du hellere er hurtigt videre, vil vi opfordre dig til at deltage i debatten under artikler, hvor vi har givet debatmodulet en overhaling med trådet debat og mulighed for, at redaktørerne kan fremhæve de bedste kommentarer. 

Illustration: Anders Leth Reinbothe.

Vi vil også anbefale dig at holde øje med personaliserede jobforslag rundt om på sitet og at tilpasse din brugerprofil, hvis forslagene ikke matcher dine ønsker. 

Modulært og mobilvenligt 

Måske åbner du dit PRO nyhedsbrev, når du har åbnet din arbejdscomputer, eller måske læser du på mobilen, mens du pendler til job. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som et professionelt nyhedsbrev, der som regel bliver sendt til arbejdsmailen, oplever vi på PRO-medierne, at der stadig er næsten lige så mange besøgende fra en computerskærm som fra mobilen, men der er en løbende bevægelse hen imod, at flere læsere åbner nyhedsbrevet og artiklerne fra en mobiltelefon. Det har vi taget højde for i det nye design, hvor der bedre er optimeret både til små og store skærme end før. 

Vi har også gjort det let at bygge om på vores forsider, så PRO-mediernes redaktører til hver en tid kan fremhæve aktuelle temaer eller gøre plads til flere artikler, hvis pladsen bliver for trang. 

Når man læser på et PRO-medie, har det tidligere være svært at finde hen til de andre PRO-medier eller til ing.dk og version2.dk. Derfor har vi nu udvidet topmenuen med en genvej til at skifte mellem alle vores medier. 

Illustration: Anders Leth Reinbothe.

Som noget nyt kan du også finde personaliserede job blandt jobannoncerne på vores PRO-medier. Vi har i et par år personaliseret job på ing.dk og version2.dk, og med det nye design vil vi blande brancherelevante job på vores PRO-medier med job, vi tror passer lige præcis til dig. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Du kan læse mere om hvordan vi personaliserer job her og indstille dine præferencer fra din profil.  

Vi skifter også annoncemotoren ud med en platform, som kun arbejder med førstepartsdata. Det betyder, at de annoncer, du ser hos os, ikke kommer til at forfølge dig, når du søger videre på andre sites.

Forbedret debat og nye nyhedsbreve

Vi elsker når læserne skriver kommentarer i debatten under artikler, og med det nye design er debatten under artikler blevet pænere og lettere at finde rundt i med mulighed for en trådet visning af kommentarer, så man kan se, hvem der svarer hvem. 

PRO-redaktørerne kan også fremhæve udvalgte kommentarer i debatten, så de bedste debatindlæg er lette at finde. 

Inspiration til den opdaterede debat kommer fra en fokusgruppe med nogle af vores læsere og fra en dialog med læserne på ing.dk i en debattråd

Der er også sket forbedringer i indbakken. Nyhedsbrevene fra PRO-medierne er ligesom hjemmesiden blevet redesignet. Indholdet er i store træk som det plejer, men som noget nyt fremhæver vi, hvis en artikel er en del af et tema og viser flere artikler fra samme tema. 

Nederst i nyhedsbrevet vil du også kunne finde lidt flere af de seneste historier, så du kan læse eller genlæse historier fra tidligere nyhedsbreve. 

Fra tre siloer til én artikelmotor

Foruden PRO-medierne udgiver Teknologiens Mediehus også version2.dk og ing.dk, og som de nyeste tilkomne er det PRO-medierne som har det nyeste design af de tre medier. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Igennem årene er Teknologiens Mediehus knopskudt med nye medier til forskellige målgrupper inden for IT og ingeniørvidenskab. Hvert nyt initiativ har levet i sit eget økosystem med egen artikeldatabase og eget design. Senest PRO-medierne som i dag kører på en Drupal 9 motor, som er et tidsvarende content management system med mange kilometer i benene endnu. 

Modsat lever ing.dk og version2.dk stadig i den ældre platform Drupal 7, som udfases om et år. Derfor blev PRO-medierne valgt som det fremtidige fælles system, når vi i det kommende år skal flytte version2.dk og ing.dk til en moderne motor. 

PRO-medierne er først med det nye design, som fremover, med enkelte forskelle, også vil blive version2 og ing.dk’s design. Hvert site holder fast i egen unik forside, eget genkendelige logo og farve: version2’s grønne, ing.dk’s blå og PRO-mediernes røde. 

Vi vil gerne høre, hvad du synes

Det var et kig i maskinrummet på vores redesign af PRO-medierne. Hvis du har læst med så langt, håber vi, at du også vil prøve nogle af de nye muligheder på medierne af.

Hvis du har forslag til, hvordan vi kan gøre det endnu bedre, vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv til os på support@ing.dk med forslag, ris og ros. 

 

God læselyst, 

Udviklingsafdelingen, Teknologiens Mediehus

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning