Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Hold dine møder virtuelt og spar flyrejsen

27. januar 2020 kl. 10:05
Holger Reisinger
Illustration: Jabra.
Virtuelle møder kan både give højere produktivitet, spare rejsetider og reducere CO2-belastning trods stigende globalisering.
Artiklen er ældre end 30 dage

I den tid vi lever i, kunne vi rejse hver eneste dag og tilbringe al vores tid på møder, men i en verden hvor mange af os er fattige på tid, er vi nødt til at indrette vores arbejdsliv smartere - at reducere vores rejsetid er en del af den proces. Selv hvis du arbejder i flyselskabets lounge og ombord på flyet, er det stadig utroligt krævende. Mens din rejse i en vis grad gavner din forretning, så påvirker den også din produktivitet.

Teknologi gør det nu muligt for os at være mange steder på en enkelt arbejdsdag. Videosamarbejde er praktisk; virtuelt kan du samarbejde med Østen om morgenen, Vesten om eftermiddagen og Europa midt på dagen.

Læs mere her: Vestager stiller skarpt på SMV'erne: Skal sætte kurs mod en lysere digital fremtid

Hvornår skal man flyve, og hvornår skal man mødes virtuelt

Du er nødt til at tage teknologien i brug for for eksempel at forstå begrænsningerne i de fysiske rammer og i tidsforskellene. Jo mere du bruger de virtuelle samarbejdsformer, desto klogere beslutninger kan du træffe omkring dine forretningsrejser, fordi du nu forstår begrænsningerne i de virtuelle møder, og ved, hvornår der er et reelt behov for at rejse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis du skal møde en kunde for første gang, synes jeg stadig, det er vigtigt at starte med et fysisk møde for at skabe tillid, men derefter er det lettere at have virtuelle møder - tilliden skal nok følge med via lyd- og videokonferencer.

Ofte skal al din energi bruges på at rejse rundt til dine vigtigste møder, men der er også andre møder, du skal deltage i. Du kan diskutere de vigtigste spørgsmål face to face og så klare andre møder virtuelt.

Virtuelle videomøder er mere produktive

Med virtuelle videomøder er der ingen forstyrrelser undervejs, fordi der skal skiftes møderum. Udover den fleksibilitet de virtuelle møder giver, hvis du for eksemepel arbejder hjemmefra, så kan rapportering til team-kollegaer være meget tidskrævende, når man møder hinanden på gangen. Selvom det giver mulighed for nogle mere løsslupne og mindre formelle samtaler, er det samtidig meget tidskrævende.

Læs mere her: Synspunkt: Få digital forretningsforståelse ind i bestyrelseslokalet

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er større produktivitet forbundet med virtuelle møder, fordi så snart et møde, du deltager i, er i din kalender, så er det mere effektivt, og der kommer som regel flere resultater ud af et møde med en fastlagt dagsorden.

Videomøder leder også hurtigt kommunikationen hen på det forretningsrelaterede, samtidig med at oplevelsen bliver personlig, og giver mulighed for at sikrer, at alle deltagere er til stede, er online og opmærksomme på, hvad der sker i rummet.

Bedre work life balance

Virtuelle møder giver en bedre work life balance, fordi de gør dig mere opmærksom på, hvor lange dine møder er, og hvad der haster, hvilket frigør tid til, at du kan være mere til stede og tilgængelig for dine kollegaer eller din familie.

Du kan lettere arbejde hjemmefra eller fra en ekstern arbejdsstation, og du har fleksibilitet til at kunne strukturere virtuelle møder rundt omkring andre begivenheder i løbet af din dag.

Kan vi forbedre vores CO2-venlige forretningskultur?

I dag er klimaforandringer og andre miljøspørgsmål i centrum, og internationale virksomheder, der tager initiativer til at reducere deres CO2-udledning, vil være nødt til at se på forretningsrejser som et afgørende punkt, hvor de kan gøre en kæmpe forskel.

Forretningsrejser er stadig stigende på trods af nye værktøjer til at etablere samarbejde, men dette skyldes blandt andet en mere omfattende befolkningsvækst og en stigende globale økonomi. Efterhånden som bygninger bliver smartere og mere energieffektive, vil den andel af en virksomheds CO2-aftryk, der udgøres af forretningsrejser, stige og kræve yderligere ransagelse.

Vi har stadig brug for forretningsrejser for at skabe tillid og erfare visse ting, men efterhånden som samarbejdet forbedres og bliver gjort mere virtuelt, vil du være i stand til at se ting ved hjælp af VR, som om du rent faktisk var til stede, og teknologien vil igen kunne modvirke behovet for at rejse.

Ny teknologi vil gøre det muligt at mindske behovet for at rejse, selv i forbindelse med vanskelige opgaver såsom fabriksbesøg og inspektioner. Over tid vil dette blive reduceret ved hjælp af mere VR- og AR-teknologi, som er med til at modvirke den globaliserede virksomheds stigende behov for at rejse.

Læs mere her: Augmented reality har potentiale til at blive en gamechanger

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning