Flest job blandt ufaglærte og faglærte er velegnede til automatisering

5. september 2019 kl. 13:45
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Tænketanken DEA har undersøgt, hvilke jobs der i fremtiden er i højest risiko for at blive automatiseret - det betyder dog ikke nødvendigvis fyring for medarbejderne.

Illustration: DEA.

Rapporten "Fremtidens arbejdsmarked" belyser, hvilke uddannelser der i høj grad uddanner til job, hvor teknologi vil forandre mange af de opgaver, der bliver arbejdet med i dag.

Det kan være, at alle eller dele af arbejdsopgaverne er velegnede til at blive erstattet af robotter eller andre digitale løsninger. 

Det vurderes i rapporten, at 650.000 personer, hvilket svarer til mere end hver tredje beskæftigede, er ansat i en stilling, som kan helt eller delvist blive automatiseret i fremtiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Uddannelsesmæssigt er den største gruppe af stillingerne besat af ufaglærte eller faglærte inden for typisk kontorarbejde, salgsarbejde eller manuelt arbejde.

 

Lægesekretær i højrisiko, fodterapeuter i lavrisiko

Rapporten viser top-10 over de job, som er i størst og lavest risiko for at blive automatiseret inden for forskellige uddannelsesniveauer.

Her kan man blandt andet se, at inden for de erhvervsfaglige uddannelser har lægesekretærer og kontoransatte den højeste andel, der er i risiko for automatisering. 

I den anden ende ligger fodterapeuter, der er den gruppe, der har den laveste risiko.

Automatisering betyder ikke nødvendigvis fyring

Ifølge rapporten er det vigtigt at slå fast, at en udsat jobkategori eller uddannelse ikke betyder, at alle personer med den pågældende uddannelse eller jobfunktion mister deres job i fremtiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er nærmere et udtryk for, at relativt mange personer bestrider en jobfunktion bestående af flere arbejdsopgaver, hvoraf en del af disse er velegnede til at blive automatiseret.

Derfor må det forventes, at en stor andel af beskæftigede i højrisikojob kan se frem til nye arbejdsopgaver, men ikke nødvendigvis helt nye jobfunktioner.

Top-10 over højrisikojob inden for de erhvervsfaglige uddannelser:

  1. Lægesekretær
  2. Kontor, offentlig administration
  3. Kontor, økonomi
  4. Advokatsekretær
  5. Godschauffør
  6. Gulvlægger
  7. Kontor, kommune og amtskommune
  8. Murer
  9. Procesoperatør
  10. Anlægsstruktør

Læsetid: 1 time

Læs rapporten om Fremtidens Arbejdsmarked her, og find tabellerne for de andre uddannelser og job som har den største automatiseringspotentiale. 

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning