Et stort virksomhedsprogram skal hjælpe danske SMV’er til mere digitalisering
Før coronakrisen var Danmark et af Europas mest digitaliserede lande, og der er stort potentiale for yderligere digitalisering og automatisering i danske SMV’er.
65 procent af danske SMV’er benytter allerede digitale værktøjer og løsninger, men størstedelen arbejder kun på et grundlæggende niveau. Halvdelen af de SMV’er der benytter sig af digitalisering og automatisering, anvender det primært kun til kundekontakt og markedsføring og lidt færre til administration og økonomi.