Energiøernes øverste ansvarlige: »Alt ved de her ø-projekter er ret specielt«

Plus31. marts 2021 kl. 15:1818
Energiøernes øverste ansvarlige: »Alt ved de her ø-projekter er ret specielt«
Hanne Storm Edlefsen, Energinet Illustration: Energinet.
Mens flere aktører allerede venter utålmodigt på de kommende energiøer, begynder arbejdet på havet inden længe. GridTech har spurgt chefen for energiøerne, hvordan man vil sikre, at projektet kommer så hurtigt som muligt i mål.
Artiklen er ældre end 30 dage

Ikke nok med, at de kommende energiøer i henholdsvis Østersøen og Nordsøen samlet set er danmarkshistoriens suverænt største anlægsprojekter. Og at den tekniske kompleksitet skubber til grænserne for ingeniørkundskabens ypperste formåen. Og at hele milliard-satsningens succes i høj grad beror på politiske dispositioner i landene omkring os.

Gratis adgang i 10 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du få en forlænget prøveperiode med et erhvervsabonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
remove_circle
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
18 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
18
5. april 2021 kl. 11:03
Re: Præmissen for energiøerne er forkert, Danmark vil blive

Det er da helt negligibelt: 0,17 grader C i 2050 og 0,34 grader C i 2100.

Under forudsætning af, at du har ret: Kan du ikke fortælle os, hvorfor du mener 0,34 grader i 2100 er negligibelt? Er det fordi, du alligevel er død på det tidspunkt?

Dine 0,34 grader svarer faktiske meget pænt til forskellen på "den lille istid" og nu.

Og husk, at dine 0,34 grader jo kun er en lille del af den samlede temperaturstigning, som på ingen måde er negligibel, og som bør minimeres mest muligt (for vores efterkommeres skyld - jeg er nemlig også død i 2100)

17
5. april 2021 kl. 06:02
Præmissen for energiøerne er forkert, Danmark vil blive til grin

Man tror åbebart på CO2 som en trussel, som "vi må gøre noget ved". Mon nogen har bemærket hvad der vil ske med den globale middeltemperatur, hvis antropogen CO2 udledning stoppede i alle industrialiserede lande (OECD90 gruppen, som inkluderer Vesteuopa, Nordamerika, Japan og Australien)?

Beregningerne er lavet i 2013 med modellen MAGICC udviklet i USA med funding fra EPA (, hvor man bruger IPCC udslipsscenarie A1B (stor økonomisk vækst, lille befolkningstilvækst, etc etc) med det resultat at man vil få 0,15 grader C mindre temperaturforøgelse i 2050) (beregningen er baseret på at 50% af udslippet forsvinder fra de vestlige lande defineret som OECD90 landegruppen. Det svarer til USAs andel af udslippet fra OECD90 gruppen. Man beregner 0,08 grader C mindre temperatur i 2050 for USAs andel. For den totale vestlige moderne økonomi bliver bidraget så det dobbelte af dette bidrag, dvs. 016 grader C. I år 2100 vil den globale temperatur være faldet med 0,34 grader C ved totalt stop for OECD90 gruppens udslip)

Det er da helt negligibelt: 0,17 grader C i 2050 og 0,34 grader C i 2100.

Danamrks andel af dette temperaturfald ville være mindre end 1%, da Danmarks andel af udslippene jo nok er noget i retning af 0,3% af det totale OECD90 lande udslip (baseret på befolkningsandel: ca 5 millioner ud af skønnet ca1500 millioner i den totale OECD90 befolkning)

Som borgmesteren på Lolland sagde for nyligt - hvis man ødelægger industri og landbrug, hvad man er godt på vej til, kan vi jo altid investere i folkedragter og håbe på at der kommer nogle kinesiske turister forbi...

16
5. april 2021 kl. 02:14
Re: Drop dette fantasiprojekt

I tror, at det handler om at skaffe energi til konkurrencedygtig pris. Det gør det også, men det handler i meget højere grad om at markedsføre Danmark som en nation, der går forrest i den grønne omstilling, og det handler om at udvikle de kompetencer, som verdensmarkedet vil efterspørge om 10 - 20 - 30 år. Alt for længe har vi været dirigeret af økonomer, der ikke tænkere længere end til næste kvartalsregnskab. Det her er noget nyt og visionært. Værdien vil vi ikke se på kort sigt, men den kommer.

En klassisk fejltagelse: Historien rummer masser af eksempler på nogen der er gået forrest, men kun de der gik forrest og lykkedes at ændre historiens gang er blevet husket, alle de andre er glemt, men de hører med til billedet hvis man vil vurdere om det er en god ide at gå forrest!

Men energiøerne kan skabe verdenshistorie - nemlig når vi har brugt fantasillionerne på at komme os over coronakrisen, og fortsætter i samme fart med at fyre pengene af på den grønne omstilling og bygger energiøer med risiko for at det er en fejltagelse og det er så stort at vi ender med at ryge på røven økonomisk - så kan vi sælge øen til kineserne og så kan de erklære Nordsøen kinesisk, ligsom de har gjort da de anlagde Spratley øerne i det sydkinesiske hav!

15
4. april 2021 kl. 12:22
Re: Drop dette fantasiprojekt

Derfor er det bedre at satse på andre teknologier der kan løse opgaven med at sikre grønne energiløsninger der har en god chance for at virke, til en pris der er til at betale.

Til at betale? Jeg læste om planerne for solcelleparker og det er lidt specielt. De har åbenbart et krav på at blive tilsluttet nettet, og i de tilfælde hvor strømmen ikke kan aftages (med 17GW sker det tit), så får de kompensation.

Måske sådan en park kan løbe rundt med kompensationen alene? Jeg kunne ikke finde nogle tal for det.

14
4. april 2021 kl. 12:03
Re: Drop dette fantasiprojekt

Vi når aldrig i mål med nogen form for grøn omstilling ved udelukkende at satse på VE. I løvet at f 40 år udgør VE kun omkring 1% af verdens samlede energiproduktion. Derfor er det bedre at satse på andre teknologier der kan løse opgaven med at sikre grønne energiløsninger der har en god chance for at virke, til en pris der er til at betale. VE er ikke billig stabil energiforsyning, men kun et beskedent supplement.

Jeg ved ikke hvor du har dine tal fra, men hydro stod i 2019 alene for 6.4% af det primære energiforbrug. Derudover stod VE for yderligere 5%. KK kom ind med 4.3%.

Vækstraterne for vind og sol er begge et godt stykke over 10% årligt og hydro vokser med ~2% årligt. KK er sværere at finde tal på - der er en del værker der lukkes samtidig med at en række projekter bliver færdiggjort.

Men med dine egne ord:

I løbet af 60 år er det kun lykkedes KK at udgøre mindre end 5% af den samlede energiproduktion i verden. Derfor er det bedre at satse på andre teknologier der kan løse opgaven med at sikre grønne energiløsninger der har en god chance for at virke, til en pris der er til at betale.

13
4. april 2021 kl. 11:28
Re: Drop dette fantasiprojekt

Vi når aldrig i mål med nogen form for grøn omstilling ved udelukkende at satse på VE. I løvet at f 40 år udgør VE kun omkring 1% af verdens samlede energiproduktion. Derfor er det bedre at satse på andre teknologier der kan løse opgaven med at sikre grønne energiløsninger der har en god chance for at virke, til en pris der er til at betale. VE er ikke billig stabil energiforsyning, men kun et beskedent supplement.

12
3. april 2021 kl. 18:46
Re: Jeg bliver også fornærmet når

Også effektivitetstal for fremstilling af metanol og ammoniak. Jeg vil se om jeg kan grave dem frem. Hvis nogen har disse tal på lommen. Venligst oplys.

Jeg har Topsø's tal for et ammoniakanlæg med deres soec: 7,2 MWh pr. tons ammoniak: https://ammoniaindustry.com/haldor-topsoes-solid-oxide-electrolyzer/ I artiklen fremhæves, at det er mere energieffektivt, end den nuværende fremstillingsproces vha naturgas.

10
3. april 2021 kl. 12:43
Jeg bliver også fornærmet når

Jeg bliver også fornærmet når folk ikke kan stave mit navn rigtigt Stig Libori. Jeg læser Haldor Topsoes information om elektrolyse med SOEC electrolyzer, som om man kan opnå min 90% effektivitet ved brintproduktion med elektrolyse. Jeg er ikke klogere. Jeg har været inde og checke H2RES. Ørsteds virksomhed der skal producere brint. Det bliver et 2 MW anlæg, der skal køre kontinuerligt. Den daglig produktion af brint forventes at blive 1000 kg/dag. Jeg har kalkuleret en effektivitetsgrad på 0.816.

Jeg mener det er vigtigt, at nøgletal for produktion af grønne brændstoffer kommer med i debatten. Der er et tab ved elektrolyse. Det er mindre end forventet.

Også effektivitetstal for fremstilling af metanol og ammoniak. Jeg vil se om jeg kan grave dem frem. Hvis nogen har disse tal på lommen. Venligst oplys.

9
3. april 2021 kl. 11:02
Re: Drop dette fantasiprojekt

Nej, @Jesper Løvendahl, @Preben Skovgaard og @Stig Labori

Jeg er da pænt fornærmet over, at du ikke en gang gider stave mit navn korrekt.

Jeg har kørt et undervisningsforløb om energiøen i Nordsøen i dette semester. Jeg tror jeg har rimeligt styr på, hvad det handler om....

8
3. april 2021 kl. 11:00
Re: Jeg er enig med Jesper

Men 90% af hvad? Der er mange variable i spil, når vi taler om soec, så det betyder nok ikke de 90% du tror....

7
3. april 2021 kl. 08:24
Re: Jeg er enig med Jesper

Tak Stig Labori. Ser at Haldor Topsøe garanterer en effektivitesgrad på 90% ved fremstilling af brint ved elektrolyse ved bruge af en ny teknologi, SOEC.. Jeg er positivt overrasket.

6
3. april 2021 kl. 00:00
Re: Drop dette fantasiprojekt

Nej, @Jesper Løvendahl, @Preben Skovgaard og @Stig Labori (Øv, hvorfor virker tagging ikke?) I misforstår hvad det går ud på. I tror, at det handler om at skaffe energi til konkurrencedygtig pris. Det gør det også, men det handler i meget højere grad om at markedsføre Danmark som en nation, der går forrest i den grønne omstilling, og det handler om at udvikle de kompetencer, som verdensmarkedet vil efterspørge om 10 - 20 - 30 år. Alt for længe har vi været dirigeret af økonomer, der ikke tænkere længere end til næste kvartalsregnskab. Det her er noget nyt og visionært. Værdien vil vi ikke se på kort sigt, men den kommer. Det handler om det lange seje træk, og uanset, hvor mange regneark økonomerne laver, så vil de ikke kunne finde den rigtige formel for at sætte værdi på dette træk.

5
2. april 2021 kl. 22:09
Re: Jeg er enig med Jesper

https://ens.dk/service/fremskrivninger-analyser-modeller/teknologikataloger/teknologikatalog-fornybare giver en enkel oversigt om virkningsgrader ved elektrolyse og PtX.

Lidt mere sensationsbetonet er dette: https://blog.topsoe.com/haldor-topsoe-to-build-large-scale-soec-electrolyzer-manufacturing-facility-to-meet-customer-needs-for-green-hydrogen-production

4
2. april 2021 kl. 16:51
Jeg er enig med Jesper

Jeg er enig med Jesper Løvendahl. Anvend ikke mere tid på det projekt.

Jeg ved ikke om jeg har opfattet det rigtigt. Men det er staten der vil lade private investorer finansiere hele projektet. Helt afgørende bliver så produktionsprisen pr KWh. Bliver prisen for høj, kommer der ingen investorer.

Der mangler en vigtig ting i PtX debatten! Hvor stort er effektabet ved produktion af brint. Hvis man forbruger f.eks. 1MWh til elektrolysen, hvor mange MWH elle MJ energiindhold vil der være i den producerede brint. Jeg mener at effekttabet er meget stort. Måske 30%. Bl.a fordi der skal tilføres varme, hvis man ønsker et stort volumen. Ved produktion af metanol eller ammoniak er effkttabet måske større end 50%. Er der nogen læsere der kan hjælpe med at redegøre for dette.

3
1. april 2021 kl. 12:21
Energiøer +

Når øerne er bygget så kommer arbejdet med at lokke nogle til at stille vindmøller op. Hvad vil man ofre på det når nu øerne er bygget?

2
31. marts 2021 kl. 22:04
Der skal en fast hånd på rattet

Det er ikke verdens nemmeste projekstyringsopgave :-)

1
31. marts 2021 kl. 18:43
Drop dette fantasiprojekt

Jeg håber dette fantasiprojekt aldrig bliver udført. Det er at gøre grin med skatteborgernes penge.