Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Den moderne arbejdsplads kræver samspil mellem teknologi og kultur

15. juni 2020 kl. 11:13
Annbritt Andersen
Illustration: Lenovo.
Man skaber ikke fremtidens arbejdsplads ved blot at købe de nyeste teknologier, men ved at sætte sig ind i sine medarbejderes kultur og hverdag.
Artiklen er ældre end 30 dage

Det er nemmere end nogensinde at drive forretning med globale kunder og leverandører. Vi kan holde kontakt gennem e-mails, chats og videomøder, og vi kan arbejde gnidningsfrit på tværs af kontinenter takket være teknologiske landvindinger. 

Fremtidens arbejdsplads er på mange måder allerede en realitet, men den er konstant i forandring. Teknologi spiller en stadig større rolle, se bare på de store digitale transformationer, mange brancher gennemgår. 

Men at skabe fremtidens arbejdspladser handler ikke kun om at stille den rette teknologi til rådighed for medarbejderne. Det er ikke nok at købe de nyeste computere eller den seneste videoopkaldsteknologi. 

For at skabe fremtidens arbejdsplads skal virksomheden derimod vide, hvordan mennesker flytter sig rundt, benytter værktøjer og interagerer på arbejdspladsen. De teknologiske løsninger skal understøtte medarbejdernes hverdag. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det vil sige, at kulturelle og personlige præferencer skal indtænkes, da det får medarbejderne til at føle sig godt tilpas på arbejdspladsen og gør dem i stand til at samarbejde bedst muligt. Kort sagt gælder det om at finde den rette balance i forholdet mellem mennesker og teknologi – og det gælder i særdeleshed, hvis man arbejder på tværs af landegrænser, hvor der kan være store kulturelle forskelle.

God teknologi skaber en effektiv arbejdsplads

Balancen kan være svær at finde, men den er afgørende i dagens konkurrencesamfund, hvor medarbejdernes engagement og loyalitet har stor betydning. Et nyligt studie viser, at man ved at forbedre medarbejdernes engagement kan opleve et løft i omsætningen på 3 procent. 

Engagement sikrer virksomheder blandt andet ved at personalisere den teknologi, de stiller til rådighed for medarbejderne, så den passer til den enkeltes behov. Det kan være besnærende at udstyre arbejdspladsen med den seneste teknologi inden for videoopkald, digitale assistenter og maskinlæring, men hvis virksomhedens medarbejdere ikke forstår at bruge værktøjerne i dagligdagen og drage nytte af dem, så opstår der et mismatch mellem kultur og teknologi. 

Arbejdsgivere må derfor anerkende, respektere og imødekomme de forskellige måder, som eksempelvis forskellige kulturer og generationer arbejder på. Og det kan være en udfordring, fordi der blandt andet er store forskelle på, hvor vi fysisk arbejder, og hvor gode vi er til at bruge teknologiske løsninger.

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning