De 5 største corona-spørgsmål fra virksomhederne
Illustration: Dansk Industri.
Medarbejdere i karantæne? Manglende leverancer? Møder eller ej?
Spørgsmålene fra virksomheder under coronakrisen er mange, og flere erhvervsorganisationer står klar til at vejlede og rådgive, når virksomhederne bliver i tvivl.
En af dem er Dansk Industri, hvor konsulent Katrine Ruby Bødiker lige nu bruger det meste af sin arbejdstid på at rådgive virksomheder om coronavirus. Tech Management har spurgt hende, hvad de fem mest stillede spørgsmål er.
Få mere viden om coronavirus og tips til din virksomhed her
Spørgsmålene, der hyppigst melder sig fra virksomhederne, er:
- Hvordan passer jeg bedst på mine medarbejdere i den her situation?
- Hvordan håndterer jeg mine medarbejdere ansættelsesretligt? Og hvad med løn?
- Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke kan levere det, jeg skal?
- Hvad hvis jeg oplever økonomiske tab som følge af corona?
- Hvad skal vi gøre med store møder eller konferencer?
Se svarene fra DI herunder.
Hvordan passer jeg bedst på mine medarbejdere i den her situation?
En stor bekymring er medarbejdernes velbefindende, og det gælder både rejsesikkerhed og den generelle trivsel på arbejdspladsen, lyder det fra Katrine Ruby Bødiker.
»Virksomhederne bekymrer sig om rejsesikkerheden. Mange danske virksomheder lever i høj grad af eksport og internationale relationer, så mange - særligt større virksomheder - har operationer i mange forskellige lande. Enten har man udstationerede medarbejdere eller rejsende medarbejdere, og der er selvfølgelig nogle overvejelser: Hvor skal vi lade dem rejse hen, hvor er der absolut rejseforbud, og hvor kan vi kun tage hen, hvis det er kritisk, og skal det særligt godkendes? Så det er helt klart i toppen af sikkerhedsspørgsmålet.«
Læs også: Corona sender NNIT's hjemmearbejdsordning til eksamen
Hun understreger, at der er nogle generelle gode råd til virksomhederne, men at løsningen også vil være meget individuel. Nogle virksomheder kan for eksempel håndtere rejsende medarbejdere anderledes end de plejer, men det kommer an på virksomheden.
»Nu har det bevæget sig mere mod den danske scene, og så går spørgsmålene mere på: Hvad hvis der kommer en kollega hjem fra udlandet, som har været i kontakt med en smittet? Hvad gør vi, hvis vi har en smittet medarbejder? Det spørgsmål går igen rigtig mange gange, og der peger vi konsekvent mod myndighedernes anbefalinger,« siger Katrine Ruby Bødiker og tilføjer hurtigt:
»Men det handler også om at håndtere den bekymring, der er blandt medarbejderne. Der er et kæmpe kommunikationselement i det. Vi har helt fra starten sagt, at det er vigtigt at holde medarbejderne løbende og grundigt opdaterede, for ellers begynder folk at blive bekymrede og usikre på situationen.«
Læs også: Corona: Derfor kan foråret (måske) redde os fra storsmitte i Danmark
»Det gælder også, selvom der ikke er smittede på arbejdspladsen. Det massive mediebillede gør, at medarbejderne kan læse alt muligt alle andre steder, så de vil gerne vide, at deres arbejdsgiver har det på radaren - at det ikke bliver ignoreret.«
Hvordan håndterer jeg mine medarbejdere ansættelsesretligt? Og hvad med løn?
Hjemmekarantæne, færre opgaver, løn - og andre personalejuridiske spørgsmål - går også igen, siger Katrine Ruby Bødiker.
»Nu der er karantæne-anbefalinger, stiller virksomhederne mange ansættelsesretlige spørgsmål og lønspørgsmål. Hvad hvis medarbejderen har været på privat ferie i et udsat land - skal jeg som arbejdsgiver så betale lønnen under karantænen?« fortæller hun.
Læs også: Dansk Industris vejledning til virksomheder om coronavirus
Generelt oplyser Dansk Industri, at hvis det er virksomheden, der på Sundhedsstyrelsens opfordring beder medarbejdere, som har rejst i risikoområder, om at blive hjemme i 14 dage, så skal virksomheden også betale den sædvanlige løn. Det kan ændre sig, hvis Sundhedsstyrelsen på et tidspunkt pålægger - i stedet for blot opfordrer - virksomheder at sende medarbejdere hjem.
Rejser en medarbejder selv på ferie til et område med smittefare og ender i en myndighedsbestemt karantæne (modsat at det er virksomheden, der bestemmer, at medarbejderen skal blive hjemme) enten ude eller hjemme - så er virksomheden ikke forpligtet til at betale den normale løn til medarbejderen.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke kan levere det, jeg skal?
Flere virksomheder er ramt af, at underleverandører ikke kan levere de aftalte varer - eller at de selv har svært ved at sikre de videre leverancer.
»Det er en stor bekymring, fordi det er virksomhedernes levegrundlag. Hvis virksomheden ikke kan levere det, de skal, så har de nogle utilfredse kunder, som står og måske ikke kan levere til deres kunder. Det kan være nogle mere eller mindre komplekse værdikæder, og så kommer vi over i den samfundsøkonomiske diskussion, hvor det kan have store konsekvenser ikke bare for virksomheden men for hele værdikæden. Kan man ikke levere, så får man heller ikke nogen penge,« siger Katrine Ruby Bødiker og fortsætter:
»Der er mindre virksomheder, som er dybt afhængige af at kunne levere det, de skal, og få betaling for deres varer. Og hvis det ikke sker, kan det virkelig være et problem for især mindre virksomheder.«
Læs også: Sundhedsstyrelsen vil trække corona-epidemi i langdrag
Og hvad gør man så? Svaret er ikke så ligetil, for det afhænger af virksomheden og dens kontrakter med dens kunder, siger Katrine Ruby Bødiker.
Nogle kontrakter vil have indbyggede force majeure-klausuler, som giver virksomheden bedre vilkår, men der er også andre virksomheder, som ikke har den slags klausuler i sine kontrakter, skriver Dansk Erhverv på deres hjemmeside.
»Det er et kontraktteknisk spørgsmål, og det vil være meget case-by-case,« siger hun.
Hvad hvis jeg oplever økonomiske tab som følge af corona?
»Jo mere tid der går, jo mere bevæger vi os over i den samfundsøkonomiske bane. Lige nu lider især arrangører, luftfarten og turismebranchen økonomiske tab, mens underleverandører også bliver ramt. Nogle står måske med personale, som de ikke helt ved, hvad de skal gøre med. Så det er helt klart et spørgsmål, der kommer mere og mere, som tiden går,« siger Katrine Ruby Bødiker.
»Vi er derfor i tæt og løbende dialog med regeringen og myndighederne om tiltag, der kan hjælpe virksomheder, som er påvirket af situationen.«
Læs også: Regeringen sender hjælp til corona-ramt erhvervsliv
Hun fortæller, at flere virksomheder også selv arbejder med en beredskabsplan for såkaldt »business continuity«, hvor de overvejer, hvordan de kan føre forretningen videre under en krise.
Hvad skal vi gøre med store møder eller konferencer?
Mødepolitik fylder især noget hos virksomhederne, efter myndighederne har meldt ud, at arrangementer med over 1000 deltagere bør undgås. Men allerede før det var mange virksomheder i gang med at overveje, hvad deres politikker skulle være i forhold til møder og konferencer, fortæller Katrine Ruby Bødiker.
Når det gælder eksterne gæster, har flere virksomheder ifølge Katrine Ruby Bødiker selv valgt en praksis, hvor gæsterne skal fortælle, om de har rejst til risikoområder, før de bliver lukket ind i huset.
Læs også: Statsministeren: Aflys eller udskyd alle arrangementer med over 1.000 deltagere
Det står i hvert fald klart, at mødepraksis er noget, virksomhederne tænker meget over, fortæller hun.
»Der er overvejelser over hele linjen om, hvordan man minimerer mødeaktiviteten. Mange opfordrer allerede deres medarbejdere til at tage møder online, men der kan selvfølgelig være nødvendige møder. Der kan man så have en politik om, at den slags møder skal godkendes ekstraordinært, så man fra sag til sag vurderer, om mødet er absolut nødvendigt, og hvis det er, hvilke forholdsregler skal man så tage.«
