Danmark overskrider 5G-deadline: Nye frekvenser forsinkes til næste år
Selvom Danmark på mange områder ligger helt i top, når det handler om digital infrastruktur, så havner vi ikke i toppen, når det handler om mobilnetværk og især ikke næste generation mobilnetværk, 5G.
EU har udpeget de tre centrale frekvensbånd: 700 MHz, 3,5 GHz og 26 GHz som de primære 5G-frekvenser og meddelt alle medlemslande, at de skal være uddelt og brugbare ved udgangen af 2020. Den ambition kommer Danmark ikke til at indfri.