Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Coronakrisen har tydeliggjort behovet for digitale kompetencer

22. april 2020 kl. 15:30
Mille Østerlund
Illustration: DIT.
Takket være digitalisering har mange danskere kunne fortsætte arbejdet under nedlukningen af Danmark. Men også på den anden side af har vi brug for de digitale kompetencer.
Artiklen er ældre end 30 dage

På trods af tidens corona-restriktioner fungerer store dele af Danmark utroligt godt. 

Vi kan godt nok ikke blive klippet, men vi kan gå til lægen, holde møder, udvikle og holde hjulene i gang. Det skyldes, at mange aktiviteter er flyttet ud på forskellige digitale platforme. 

Mange er sendt hjem, men kan alligevel arbejde ude. Ude på de digitale platforme. 

I Dansk IT håber vi, at vi kommer ud af krisen med styrkede digitale kompetencer. Coronasituationen tydeliggør nemlig behovet for gode, tidssvarende digitale kompetencer.

Tre typer af kompetencer

De digitale kompetencer kan grundlæggende deles op i tre kategorier: Brugerkompetencer, skaberkompetencer og refleksive kompetencer. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brugerkompetencerne er de basale kompetencer, der sikrer at vi alle kan bruge de grundprogrammer, som det meste moderne kontorarbejde er afhængigt af. Det vil sige f.eks. Office 365 med alt hvad det inkluderer, internettet med dets faldgruber, smartphones samt digitale mødeværktøjer som Zoom og Teams. Uden brugerkompetencer kommer man ikke langt på et moderne kontor – heller ikke på hjemmekontoret, hvor man i endnu højere grad er afhængig af at kunne navigere på forskellige digitale platforme. Vi har alle brug for brugerkompetencer. 

Skaberkompetencerne er de kompetencer, som gør os i stand til at udvikle og bygge nye digitale services, funktionaliteter og programmer. Det er ikke alle, der idag har brug for digitale skaberkompetencer i deres professionelle hverdag, men det billede flytter sig hele tiden. I fremtiden har vi brug for markant flere med skaberkompetencer for, at Danmark kan klare sig i den globale konkurrence, hvor digitaliseringen spiller en afgørende rolle. Har man lidt tid i overskud i disse dage, er det oplagt at bruge den på at undersøge muligheden for at blive stærkere på den front.

De refleksive kompetencer er de kompetencer, der skal til for at se bagom det digitale. Kompetencer, der gør os i stand til at gennemskue og forstå fx hvorfor Facebooks algoritme viser dig de reklamer, den gør. At forstå, hvordan AI kan bruges og misbruges. Det er med andre ord de kompetencer og den viden, der gør dig i stand til at skille skidt fra kanel og bruge de digitale værktøjer med omtanke og på en måde, hvor du ikke blindt baserer hele din beslutning på en algoritmes resultat. 

Lad os komme styrket ud af krisen

Styrkelsen af vores digitale kompetencer er en opgave, der aldrig slutter. Øget digitalisering og øget kompleksitet i de digitale produkter betyder, at vi hele tiden skal være på tæerne kompetencemæssigt. Vi skal hele tiden være klar til at lære nyt. For at kunne udvikle nyt. Churchill sagde, at man ikke måtte lade en god krise gå til spilde. Lad os bruge denne til at stille skarpt på de kompetencer, vi har brug for i fremtiden.

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning