Corona sender NNIT's hjemmearbejdsordning til eksamen

9. marts 2020 kl. 15:46
SVP, People, Communication & Quality, NNIT, Brit Kannegaard Johannessen
Illustration: NNIT.
NNIT's kinesiske afdeling med knap 1.000 ansatte har arbejdet hjemme i over en måned på grund af coronavirus. Læs, hvordan det går, og lær, hvordan en international it-virksomhed håndterer virusset.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

NNIT er en af de virksomheder, der blev nødt til at handle øjeblikkeligt, da nyheden om coronavirussen begyndte at sprede sig. 

It-virksomheden har en stor kinesisk afdeling på 900 ansatte, og måtte de for over en måned siden ændre deres måde at arbejde på. 

"Størstedelen af NNIT’s medarbejdere i Kina har arbejdet hjemmefra siden februar 2020. Ingen af vores knap 900 folk i Kina er blevet smittet, og alle har det godt. Vi overvåger situationen og er i kontakt med alle hver dag, og den seneste måneds tid er forløbet ganske udramatisk. Folk logger på, samarbejder på diverse digitale platforme og løser opgaverne, og vi observerer en høj trivsel," siger Brit Kannegaard Johannessen, der er senior vice president i NNIT. 

Få relevant viden om corona for din virksomhed her

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er selvfølgelig usædvanligt, at så mange ansatte arbejder hjemmefra så længe, så den måde at arbejde på er blevet testet maksimalt. Brit Kannegaard Johannessen lægger vægt på, at situationen måske er mindre kritisk for en virksomhed som NNIT, hvor mange opgaver kan løses foran en computer hjemmefra, men alligevel er det en uvant situation. Den har dog ikke rystet virksomheden.

"Vores daglige drift er stabil, for de folk, der arbejder hjemme, laver deres arbejde. Så man kan sige, at vores hjemmearbejdsordning har bestået sin eksamen."

Udsvingene er altså ikke voldsomme, og taler man om en krise for virksomhederne, vil Brit Kannegaard Johannessen nu tillade sig at kalde NNIT's reaktionsmønster for "betryggende."

Foreløbigt vil de kinesiske NNIT-ansatte fortsætte med at være i karantæne efter de anbefalinger, de lokale myndigheder kommer med, og indtil det bliver muligt, at alle ansatte igen kan gå på kontoret uden at løbe ind i risikoen for at blive smittet.

Indførte tidligt rejseforbud

Normalt er der en del rejseaktivitet for NNIT's ansatte, men det stoppede, da coronavirussen begyndte at sprede sig, og NNIT måtte tage forholdsregler for alle sine ansatte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

"Vi har installeret et rejseforbud. Som global virksomhed med kontorer i udlandet har vi været opmærksomme på dette på et meget tidligt tidspunkt. Vi indførte restriktioner på rejser og instrukser om karantæne, før de officielle anbefalinger indløb. Men vi er heldigvis meget vant til at samarbejde globalt på diverse digitale platforme," siger Brit Kannegaard Johannessen. 

Politikken med rejseforbuddet har været medvirkende til, at meget få ansatte hos NNIT er havnet i karantæne.

Læs artikel i vores vidensbank om, hvordan du leder din virksomhed gennem coronakrisen

"De medarbejdere, som enten i privat eller jobmæssigt ærinde har opholdt sig i en risikozone eller været udsat for smitterisiko, kommer i 14 dages karantæne. Omfanget svinger lidt, det er ikke mange, og de kan heldigvis arbejde hjemmefra," lyder det. 

Indtil videre er effekterne derfor begrænsede i NNIT, men virksomheden har lagt en plan i tilfælde af, at situationen bliver forværret.

"Som global virksomhed har vi en global plan, som supplerer vores sædvanlige beredskaber. For at beskytte folk mod smitte har vi desuden indført rejseforbud og karantæneregler, og så har vi forberedt os på det scenarie, at nogle skulle blive smittet, samt at et større antal medarbejdere kunne blive nødt til at arbejde hjemme i en periode. Alle bliver mindet om vigtigheden af hygiejne, og vi øger adgangen til håndsprit. Lige nu handler det om at forebygge smitte og være beredte, hvis smitten skulle indtræffe," siger Brit Kannegaard Johannessen. 

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning