Corona-bekæmpelse: Sådan bruges big data og tracking mod epidemi

12. marts 2020 kl. 13:00
Corona
Illustration: AngelinaBambina / Bigstock.
Datadrevet corona-bekæmpelse er tilsyneladende effektivt til at stoppe smitten, men har ikke privacy i højsædet.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Da den nu verdensomspændende coronavirus brød ud i Kina, forventede eksperter at se en hurtig spredning til Taiwan.

Ud af Taiwans 23 millioner borgere bor over 800.000 i Kina. Og mange af dem havde januar planer om at rejse hjem til Taiwan i forbindelse med det kinesiske nytår. Da forskere fra Johns Hopkins forsøgte at modellere virussens spredning, kom de frem til, at landet med det næsthøjeste antal corona-smittede ville være Taiwan. 

I dag - mere end en måned efter - er Taiwan langt nede på listen over ramte nationer. I skrivende stund har landet med 130 kilometer til Kinas fastland 48 bekræftede tilfælde, 1 død og 17 erklæret raske - og en del af æren falder til aggressiv brug af big data. 

Det vurderer Jason Wang, der er lektor ved Stanford Medicine og har skrevet sin ph.d. om analyse af sundhedspolitik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Given the continual spread of COVID-19 around the world, understanding the action items that were implemented quickly in Taiwan and assessing the effectiveness of these actions in preventing a large-scale epidemic may be instructive for other countries,« skriver Wang sammen med to andre læger i en analyse, som er publiceret i Journal of the American Medical Association.

Datasamkøring

Siden sars-epidemien i 2003 har Taiwan været forberedt på nye virusser fra Kina. Da det i januar blev klart, at corona potentielt ville blive til en epidemi, var et af de første tiltag i Taiwan at sammenkøre data i stor stil. 

»Taiwan leveraged its national health insurance database and integrated it with its immigration and customs database to begin the creation of big data for analytics; it generated real-time alerts during a clinical visit based on travel history and clinical symptoms to aid case identification,« skriver lægerne. 

Sundhedsdata sammenkørt med de seneste 14 dages rejsehistorik - senere udvidet til 30 dages historik - bliver brugt til at identificere personer i højrisiko-gruppen - og automatisk alarmere læger og klinikker, hvis en sådan person kommer ind af døren. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den 18. februar annoncerede Taiwan, at alle hospitaler, klinikker og apoteker nu havde adgang til data om patienters rejsehistorik. 

Ved grænsen til Taiwan har landet identificeret personer i risiko for at være smittebærende og sendt dem direkte i karantæne. Og for at sikre sig, at borgeren overholder den ordre, bliver de udstyret med en telefon, hvis placering trackes, lyder det i analysen. 

Foruden data-indsatsen har Taiwan også været tidligt ude med andre tiltag for at stoppe smitten. Landet begyndte allerede 5. januar at sætte personer, der havde opholdt sig i Wuhan, i karantæne og screene for 26 forskellige virusser. Derudover har Taiwan sat soldater i arbejde på fabrikker, der producerer masker, og udstedt betydelige bøder til personer, der bryder karantæne. 

Stigma værre end smitte

Også i Kina har man brugt radikale data-midler for at stoppe smitten af corona. Ifølge kilder, som Asia Times har talt med, har Kina brugt lokationsdata fra hundrede millioner smartphones indsamlet via landets teleselskaber. 

De data er angiveligt blevet anvendt til at estimere spredning af virussen til et givent byområde og til at identificere personer, som med stor sandsynlighed er smittet. 

Også i Sydkorea, der huser Asiens største corona-udbrud uden for Kina, spiller data en væsentlig rolle. Her bruger regering data til at alarmere borgere om, hvor personer med virussen har opholdt sig hvornår. En konstant strøm af sært private meldinger som denne modtaget af BBC-korrespondent Hyung Eun Kim:

»A 43-year-old man, resident of Nowon district, tested positive for coronavirus. He was at his work in Mapo district attending a sexual harassment class. He contracted the virus from the instructor of the class.«

Den offentlige data er blevet udnyttet af app-udviklere til at lave apps, der advarer brugeren, hvis hun kommer i nærheden af en smittet. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Hyung er frygten for corona lige nu kun overgået af den stigma forbundet med at blive hængt ud offentligt. Selvom meldingerne i teorien er anonyme, er flere personer blevet identificeret indirekte af den information, der bliver delt om dem. 

Tirsdag steg antallet af nye smittetilfælde i Sydkorea for første gang i flere dage, men landet synes at være tæt på at knække kurven over antallet af smittede. Foruden data-strategien skyldes den succes blandt andet, at landet har udført ekstremt mange test - pr. 10. marts flere end Italien, Storbrittannien, USA og Japan har udført tilsammen.  

Tal bygger på officielle meldinger fra de pågældende lande.
Illustration: Esteban Ortiz-Ospina.

I Rusland forsøger man også at bekæmpe corona med teknologi. Her har man ifølge Reuters taget ansigtsgenkendelse i brug for at holde øje med, om person i karantæne bliver i deres hjemme eller hotelværelse. 

»Compliance with the regime is constantly monitored, including with the help of facial recognition systems and other technical measures,« skriver Moskvas borgmester Sergei Sobyanin på sin hjemmeside. 

Vi bliver allerede tracket

På det canadiske medie Global News spørger man nu, om Canada skal tage et blad ud af Taiwans bog. Det mener blandt andre Stanfords Jason Wang:

»I think this is an opportunity to start very seriously thinking about how (data analytics) can enhance public health practice,« siger han til mediet.

»Big companies like Google and Facebook are already tracking (us). Google knows where we are going next. Can we put that into good use for a while to contain the virus? We really need to think about guidelines to use this technology in a public health crisis.«

Spørgsmålet er så, hvordan værdien i den data evt. bruges - uden at give køb på borgeres fundamentale ret til privacy. Lokationsdata er i sig selv betegnet som sensitiv, fordi den kan bruges til at identificere individer, påpeger Rozita Dara, datalogiprofessor ved University of Guelph.

»It’s not easy to get access to it, for a (Canadian) government, without a warrant they cannot get access to it, telecommunication companies cannot sell it. In China, they don’t have those restrictions so it’s easier for them to use that data to make decisions.«

Allerede nu arbejder tyske forskere på en app - GeoHealth - der minder om dem, der anvendes i Sydkorea. De lover dog, at deres version kommer med bedre privacy-beskyttelse end oplægget. 

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning