Copenhagen Atomics på global ingeniørjagt: Vil hente op til 100 nye specialister i år

Plus17. maj 2023 kl. 18:3012
Copennhagen Atomics, værksted
Der skal hentes nye kræfter til Copenhagen Atomics, der er i gang med at udvikle en saltsmeltereaktor drevet af thorium. Illustration: Copenhagen Atomics.
Både i Danmark og i England er der planer om væsentlig ekspansion. Hvor stor, den ender med at blive, afhænger dog af, hvor mange penge atomkraftselskabet kan rejse.
Artiklen er ældre end 30 dage

Står det til medstifter af Copenhagen Atomics Thomas Jam Pedersen er hans virksomhed næsten fordoblet ved udgangen af 2023.

Vækstplanerne dækker både hovedkvarteret i Søborg, hvor der lige nu er 70 medarbejdere, samt et kontor i England, hvor der er to medarbejdere.

Thomas Jam Pedersen satser på ’i hvert fald 50’ yderligere medarbejdere i Danmark samt måske 50 ekstra i England, fortæller han i et interview med Ingeniøren.

»Det kommer lidt an på, hvor mange midler vi kan nå at rejse, for der skal også være penge til at udbetale deres løn,« siger han.

Gratis adgang i 10 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du få en forlænget prøveperiode med et erhvervsabonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
remove_circle
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
12 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
12
22. maj 2023 kl. 21:25
Det som er fint med…

Det som er fint med situasjonen i UK for Copenhagen Atomic, er jo at det blir ledig masse mennesker med høy kompetanse i de nærmeste år etter som den ene reaktoren etter den andre legges ned.

Når man er villig til at give 2 mill/år burde man kunne trække folk over inden værkerne lægges ned og folk afskediges.

11
22. maj 2023 kl. 11:28
Fra artikkelen: "I dag er…

Fra artikkelen: "I dag er der ni fungerende atomreaktorer i Storbritannien samt flere nye på tegnebrættet. Det er specialistkompetencer fra netop de reaktorer, som Thomas Jam Pedersen håber at kunne lukrere på".

Min beskrivelse av situasjonen i UK: "Det er 8 reaktorer i drift i UK for tiden. Alle disse vil være nedlagt innen 2028 (og enorme kostnader i 100 år etter til sanering)*. Det eneste anlegget under bygging er Hinkley Point C som forutsatt at det blir fullført, kan begynne å levere strøm noen få år etter 2030. Andre nye prosjekt diskuteres, men det ser ut til at mange ikke kommer videre enn diskusjonen. Og mye av grunnen til det er at det er så mye billigere, raskere og mye enklere å bygge ut sol og vind. I tillegg slipper en alle utfordringer med backup, plutselige utfall av kraft, lagring av radioaktivt avfall, ulykker med ukontrollerbare utslipp av radioaktivt materiale med mer".

Det som er fint med situasjonen i UK for Copenhagen Atomic, er jo at det blir ledig masse mennesker med høy kompetanse i de nærmeste år etter som den ene reaktoren etter den andre legges ned. Dette burde være "billige" folk da samfunnet for øvrig har lite bruk for deres kompetanse (og hva med alle spesialistene i Tyskland etter at alle verk er nedlagt. Men de trenges vel i tiår fremover for å sørge for sanering?).

*Denne situasjonen med massiv nedleggelse av reaktorer vil en se stadig mer av i hele verden. De fleste av verdens ca 440 reaktorer ble bygd på sytti, åtti og nittitallet og disse nærmer seg eller har gått over levetiden de ble konstruert for (40 år). Bare i Frankrike står 43 reaktorer i denne situasjonen før 2030. Så langt har alle disse reaktorene blitt kjørt så billig som mulig, bare med de mest nødvendige reperasjoner og oppgraderinger. Om reaktorene skal få nye 20 år eller mer, må skader over årene i reaktorene og utenfor på grunn av radioaktivitet, høye trykk og temperaturer rettes opp og hele verkene oppgraderes til dagens sikkerhetskrav. Alt dette er naturligvis svært kostbart og regnestykket blir stadig verre i takt med at strøm fra sol og vind blir stadig billigere.

I USA har en levtidsforlenget en stor andel av landets reaktorer (21 er nedlagt). Dette har en fått til ved massive subsidier slik at hver kWh produsert i dag er subsidiert med ca 5 (danske) øre per kWh i årlige subsidier. USA tenker nok at strøm er en marginal kostnad og strøm er en helt avhengig av. Bedre å subsidiere den for at eierne ikke skal legge dem ned (og bygge ut vind og sol i stedet) enn at store deler av USA stadig skal ha en usikker og mangelfull strømforsyning.

10
21. maj 2023 kl. 08:13
"Man kan ikke udvikle ny…

"Man kan ikke udvikle ny teknologi uden mennesker. Dem, vi ansætter nu, er de personer, der skal lave teknologien. Senere har vi brug for dem, der skal være med til at masseproducere og installere reaktorerne, og det kræver nogle helt andre kompetencer" Udtaler Thomas Jam Pedersen. Andetsteds kan vi læse at Copenhagen Atomics skal bygge 25 små modulære atomreaktorer, som skal stå klar skal stå klar i 2028. Det bliver spændende at se hvornår Copenhagen Atomics ansætter folk med kompetencer indenfor masseproduktion og installation af reaktorerne.

9
21. maj 2023 kl. 05:23
Har du erfaring med en…

Har du erfaring med en viorksomhed med 100 ingeniører der tjener 2 mill/år. Evt bare èn ingeniør, der tjener 2 mill/år.

Jeg har ikke kendskab til de andres lønninger. Det er muligt at der er nolge ledere der tjener 2 mill/år. De blander sig (heldigvis) ikke i jobbet...

8
20. maj 2023 kl. 08:08
Min erfaring er, at det…

Min erfaring er, at det bedste er en kombination.

Har du erfaring med en viorksomhed med 100 ingeniører der tjener 2 mill/år. Evt bare èn ingeniør, der tjener 2 mill/år.

7
19. maj 2023 kl. 11:02
»I princippet er det lige…

»I princippet er det lige meget, om en ny medarbejder skal have en, to eller tre mio. kr. i løn om året, hvis bare der bliver udviklet noget. Vi er meget mere til at ansætte én dygtig ingeniør til to millioner kroner end tre-fire, der skal oplæres, og hvor man ikke rigtig ved, hvad man får.« Udtaler Thomas Jam Pedersen.

Det er alligevel en del med 100 ingeniører à 2 mill. Jeg ved ikke hvor meget normalt tjener, men når Copenhagen Atomics' ingeniører tjener rundt 2 mill må det vel gøre dem til lønførende?

Min erfaring er, at det bedste er en kombination. Ansætter du kun dygtige ingeniører, så står de og bruger 2/3 af tiden på noget som en teknikker, en tømrer, eller en elektrikker, kunne have gjort hurtigere og mere professionelt. Det er ikke ualmindeligt, at højtuddannede ingeniører bøvler med RJ45 stik.

Det bedste er normalt en kombination, så man bruger de dygtige, til at undervise de andre. På den måde, bliver en dygtig ingeniør meget mere værd. Ellers, så er de ganske enkelt ikke pengene værd, for en stor del af det de laver kunne være gjort bedre af en anden.

Der hvor jeg er ansat, får jeg hjælp til alt - er der f.eks. en chip der skal skiftes, står professionelle der aldrig har udskiftet andet end chips hele deres liv til rådighed. Og jeg behøver ikke at røre loddekoblen. Det er muligt, de får en lavere løn - jeg ved det ikke. Men, de er i hvertfald dygtigere end jeg er til at lodde og skifte chips.

Der er brug for personer med forskellige evner og kunnen. Og oftest, så er de dyre ingeniører meget begrænset, og kan langt fra gøre tingene så dygtigt og godt som en teknikker eller billigere ingenør.

Spørg de dyre ingeniører, om de ikke kan bruge noget hjælp fra nogle billigere ingeniører og teknikkere. Måske kan man for 2 mio kr. om året får 5 teknikkere til hver ingeniør, der måske endda har områder, de er meget dygtigere til.

6
19. maj 2023 kl. 07:22
Er i ikke bange for alle de…

Er i ikke bange for alle de nye fusion startups? hvis blot en af dem kommer ud på markedet er det vel sidste kapitel for fission.

Fusion ligger vel stadig mindst 20 år ude i fremtiden, før der er chance for et kommercielt anlæg? Og så er der ingen garanti for at det bliver konkurenedygtigt i forhold til al den anden energiproduktion...

Der er ingen grund til at stoppe udviklingen fordi der måske bliver udviklet et eller andet engang i fremtiden...

5
19. maj 2023 kl. 06:38
Er i ikke bange for alle de…

Er i ikke bange for alle de nye fusion startups? hvis blot en af dem kommer ud på markedet er det vel sidste kapitel for fission.

4
18. maj 2023 kl. 17:21
»I princippet er det lige…

»I princippet er det lige meget, om en ny medarbejder skal have en, to eller tre mio. kr. i løn om året, hvis bare der bliver udviklet noget. Vi er meget mere til at ansætte én dygtig ingeniør til to millioner kroner end tre-fire, der skal oplæres, og hvor man ikke rigtig ved, hvad man får.« Udtaler Thomas Jam Pedersen.

Det er alligevel en del med 100 ingeniører à 2 mill. Jeg ved ikke hvor meget normalt tjener, men når Copenhagen Atomics' ingeniører tjener rundt 2 mill må det vel gøre dem til lønførende?

3
18. maj 2023 kl. 16:40
Jeg tror nu ikke at vi ældre…

Jeg tror nu ikke at vi ældre ingeniører kan bidrage med ret meget, det er helt ny og banebrydende teknik vore 2 startup firmaer har kastet sig over, og jeg vil også tro at det kræver arbejdsmetoder som vi ældre ikke behersker (Som et kuriosum kan jeg tilføje at jeg da lærte lidt om atomkraft i sin tid, men lærebogseksemplet på en reaktor dengang var den grafitmodererede reaktor, det er 50 år siden og jeg har ikke beskæftiget mig fagligt med emnet siden.)

Derimod kan de have en fordel i at have startet for nogle år siden og idag er veletablerede så de kan tiltrække den kvalificerede udenlandske arbejdskraft de har brug for i et marked hvor efterspørgslen internationalt efter atomkraftspecialister må forventes at vokse eksplosivt i de kommende år!

2
18. maj 2023 kl. 14:10
Findes der ingen ældre…

Findes der ingen ældre ingeniører i Danmark, fra den gang vi underviste i atomkraft i Danmark. Måske er de nået de 60 år, men de kan jo sagtens bruges en del år endnu. Vi har måske flere arbejdsløse danskere, der ikke har kunnet få arbejde indenfor deres område, og som er 60 -75 år gamle. Få fat på de gamle, og måske pensionisterne. Der er mange der ikke er bange for stråling.

1
18. maj 2023 kl. 10:48
Spændende at de går igang…

Spændende at de går igang med ny teknologi på flere fronter. Spændende at de går igang med sikkerhedsgodkendelser helt fra bunden. Spændende om de kommer godt i mål. Det kan godt blive stort når det er lykkedes for dem. God arbejdslyst.