ATV-Rådet for Teknologi og Samfund: Robotter skal styrke vores kapacitet - ikke fremmedgøre os
I februar 2020 kom den nye robotstrategi fra Regeringen. Den indeholder indsatser inden for uddannelse, forskning og innovation. Det er et godt initiativ med en strategi på dette område, der er en dansk styrkeposition.
Robotteknologi er ikke som sådan en ny teknologi, men den breder sig hastigt i det danske samfund, og vi begynder at bruge den på helt nye områder. Derfor er det vigtigt, at vi sikrer en bredere forståelse af, hvordan den skaber værdi, og hvad vi gerne vil bruge den til og hvorfor.
Læs også i vores vidensbank: Den nationale robotstrategi
ATV’s Råd for Teknologi og Samfund har i et par år arbejdet med samfundets evne til at indføre ny teknologi. Vi er optaget af at sikre, at vi ikke kommer til at afvise værdiskabende teknologi på grund af unødig frygt – men heller ikke bare sige ja til ting, der viser sig at skade vores samfund uden at skabe tilstrækkelig værdi for mennesker. Vi har derfor udviklet 12 spørgsmål, der kan være relevante at stille sig selv, når man skal tage beslutning om brug, udvikling og implementering af ny teknologi.
Vi har udviklet spørgsmålene med udgangspunkt i, at teknologisk udvikling er afgørende for både den grønne omstilling og for at skabe fremtidens velfærdssamfund.
Historisk set har ny teknologi overordnet øget vores velstand og velfærd. Men trods alle fordelene, har teknologisk udvikling ikke altid været et gode for alle. Derfor er det afgørende, at vi løbende har en fælles offentlig samtale om fordele og ulemper, risici og muligheder ved ny teknologi.
Regeringens robotstrategi beskriver store potentialer i en lang række sektorer, hvoraf mange er uudnyttede. For at potentialerne kan realiseres til fulde, kræver det, at vi får implementeret strategien med succes. Det kræver eftertænksomhed, og vi har derfor læst strategien med udgangspunkt i vores løbende drøftelser og vores 12 fundamentale spørgsmål.
Forskningen skal være brugerorienteret
Når det kommer til robotforskning, er det vigtigt at inkludere undersøgelser af de menneskelige og samfundsmæssige aspekter ved indførelsen af konkrete nye teknologier. I strategien er det nævnt enkelte steder, men det kan med fordel gøres meget tydeligere som indsatsområde.
Brugerinddragelse og samarbejde på tværs er danske styrkepositioner. Inden for it-forskning er vi kendt i hele verden for at være gode til netop det. Det skal vi naturligvis udnytte i forbindelse med robotteknologien.
Læs også: Følg den nationale robotstrategi op med en konkret køreplan
Desuden peger strategien selv på, at det i en del sektorer kan være svært for brugerne at anvende robotter optimalt. Danmark har den rette størrelse og sammenhængskraft til at fungere som et laboratorium for udvikling af velfungerende brugerorienterede robotløsninger. Det er en fordel, som vi skal sørge for at få mest muligt ud af, og det kræver, at vi orienterer forskning mod hele innovationsprocessen – også når teknologierne skal implementeres og bruges.
Indtænk robotteknologi fra grundskole til efteruddannelse
Robotteknologien kommer med et kæmpe behov for uddannelse. I det formelle uddannelsessystem skal den medtænkes helt fra grundskolens første trin og til specialiserede uddannelser på kandidatniveau. Men vi er også nødt til at finde ud af, hvordan den allerede uddannede arbejdsstyrke kan lære mere om robotter.
Hvis vi virkelig skal udnytte teknologien, er de mennesker, den berører, nødt til at vide så meget om den, at de kan føle sig i kontrol – og ikke som nogen der bliver kontrolleret. Hvordan sikrer vi, at alle, der har brug for det, kan lære nok om teknologien? Kan vi udvikle teknologien, så den understøtter, at alle har mulighed for at lære om den?
Venne-gørende, ikke fremmedgørende
Strategien indeholder gode refleksioner om etiske, juridiske og samfundsmæssige forhold, men vi mener i Rådet, at disse refleksioner bør have en endnu mere central placering og gå på tværs af de områder, der belyses i rapporten.
I ATV-rådet for Teknologi og Samfund har vi kogt mange diskussioner ned til nogle helt centrale spørgsmål: Hvordan påvirker teknologien menneskers liv? Hvem kommer den til gode, og hvem skader den? Hvordan understøtter den et godt samfund? Og hvordan bliver den venne-gørende frem for fremmed-gørende?
I forhold til den konkrete strategi er det fx relevant at spørge sig selv, hvordan robotteknologien kan udvikles og implementeres, så robotter, der interagerer med mennesker, styrker den enkeltes kapacitet til at beherske sin (arbejds-)situation frem for at føre til fremmedgørelse og afmagt.
Det er også relevant at overveje, om indførelsen af robotter giver mindre eller mere mulighed for menneskelig kontakt. Erfaringer fra virksomheder i Danmark peger allerede på, at når man indretter arbejdspladser, så robotter kan bruges til at hente og bringe ting, så reducerer man samtidig menneskelig kontakt. Det kan man så afhjælpe på andre måder, men det er vigtigt, at vi oplever robotterne som et positivt bidrag.
De skal hjælpe os af med tunge, ensidige eller på andre måder u-attraktive arbejdsfunktioner – samtidig med at de understøtter vores mulighed for at bevare og udvikle gode arbejdsfællesskaber med hinanden. Det kan de sagtens – men vi skal overveje, hvordan vi gør det bedst muligt sammen.
Robotterne må meget gerne overtage fysisk rutinearbejde – og de må også gerne blive en del af vores arbejdsfællesskab. Men de skal understøtte, at mennesker kan bruge tid på det menneskelige og på det, vi sætter pris på. De skal være en støtte, så vi kan mere og kan det bedre. Til gavn for alle.
Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk
