Ansatte arbejder ikke mest effektivt på kontoret: Sådan kan du hente op til 5 procents øget effektivitet

Foto : Freepik

Ansatte arbejder ikke mest effektivt på kontoret: Sådan kan du hente op til 5 procents øget effektivitet

Effektivt arbejde kommer ikke nødvendigvis af, at medarbejderne sidder på deres pladser i storrumskontoret. Nyt studie fra Harvard Business School viser, at medarbejdere med total frihed præsterer bedre.

Vi stempler ind på kontoret. Bliver forstyrret. Går til frokost. Går til møde. Stempler ud igen.
Sådan kan en arbejdsdag i tragikkens tegn se godt se ud i de danske virksomheder.

På trods af den sociale atmosfære og kollegernes nærhed så tyder det ikke på, at det er den måde, vi yder vores bedste på. Det viser en ny undersøgelse fra Harvard Business School, der omtales i det anerkendte magasin Harvard Business Review.

Her har forskere fulgt medarbejdere, der er gået fra en ordning, hvor de kunne arbejde hjemme, men skulle være på kontoret minimum en gang om ugen, til et program, hvor de kunne arbejde fra lige hvor de havde lyst. Men uanset om de valgte terrassen derhjemme eller en strandbar på Samoa, så måtte de maksimum komme ind forbi hovedkvarteret fem gange om året.      

»Overgangen resulterede i en forbedring af outputtet på 4,4 procent uden at påvirke mængden af arbejde, der skulle laves om,« står der i rapportens konklusion, der altså fastslår, at der er muligheder for at opnå højere effektivitet, hvis man giver medarbejderne noget geografisk snor.

En virksomhed uden hovedkvarter

En af de virksomheder, der har taget ideen om at arbejde på afstand af hinanden til sig, er amerikanske Automattic, hvor serieiværksætteren Matthew Mullenweg er direktør. Virksomheden tog fra begyndelsen et afktivt valg om, at medarbejderne ikke skulle være 'bundet' af et stort kontor, hvor alle mand hver morgen stempler ind. I stedet blander virksomheden sig fuldstændig uden om, hvor medarbejderne fysisk befinder sig.

»Hvis du ikke har en rolle, hvor du skal være på kontoret i bestemte tidsrum, så kan du i stedet lave dit helt eget skema. Alle kan få hjørnekontoret, en god udsigt, den mad de ønsker til frokost, musik eller stilhed og kontrollere rummets temperatur,« forklarer Matthew Mullenweg i den TED Talk, du kan se nedenfor. 

Læs Tech Management gratis i 14 dage - klik her

Han ser mange fordele i, at medarbejderne selv afgør, hvor de befinder sig. Mange af medarbejderne, der var med i virksomhedens tilblivelse, mødte Mullenweg aldrig fysisk. Til gengæld fik han fat på de kompetencer, han skulle bruge, fordi han ikke fiskede i den samme californiske fiskedam som alle konkurrenterne. I dag er modellen med fordelt arbejde uden et egentlig fysisk centrum en integreret model for virksomheden.  

»I dag er der ikke mange der arbejder med ‘ditributed first'-tilgangen, men hvis man spoler et årti frem, så tror jeg, at 90 procent af de virksomheder, der ændrer verdens gang, fungerer på den måde. Resten bliver afløst af virksomheder, der gør,« siger Matthew Mullenweg, der i dag er direktør for virksomheden, hvis medarbejdere er spredt ud over 67 lander kloden rundt.

 

Kræver digitale muligheder

Hvis du synes, at det lyder som en model, der kunne hjælpe din virksomhed, så skal du, hvis du vil være parat, have styr på en række digitale tiltag. For hvis din virksomhed skal kunne spille sammen med medarbejdere, der sidder fordelt på andet end etager og tilbygninger, kræver det eksempelvis, at man løbende dokumenterer sit arbejde online og i det hele taget rykker aktiviteter over på samarbejdsplatforme, der gør medarbejderne, der befinder sig andre steder, i stand til at deltage på lige fod. 

I den overstående TED Talk giver Matthew Mullenweg en række gode råd til, hvordan du skaber betingelserne for, at dine medarbejdere kan arbejde på afstand. Nedenfor har vi kogt hans tanker ned til tre gode råd.  

 

Om Tech Management

Få inspiration til at lede digitale omstillinger i din virksomhed. Tech Management giver dig hver uge gode råd og konkrete virksomhedscases på såvel teknologiske frontløbere som nybegyndere og alle indimellem, så du får inspiration og konkrete ideer til at udvikle din forretning. Tech Management er mediet til ledere og beslutningstagere. Vi tager den teknologiske og digitale udvikling seriøst, skærer igennem hypen og ser på, hvad digitalisering betyder for hverdag, drift og bundlinje i virksomhederne. Vi fortæller om, HVORDAN ny teknologi og digitalisering spiller sammen med og bliver til ny forretning, nye ideer og ny vækst. Vi samler spændende dansk og international viden til dig og opdaterer dig på tendenser.

Bestil et gratis og uforpligtende prøveabonnement, log ind eller skriv til techmanagement@ing.dk

Seneste nyt