40 procent af danske SMV’er har for lav digital sikkerhed
Mange SMV'er rammes årligt af cyberangreb. Det kan have store konsekvenser for den enkelte virksomhed. Alligevel har 40 procent af de små og mellemstore virksomheder et utilstrækkeligt sikkerhedsniveau i forhold til deres risikoprofil.
Et cyberangreb kan potentielt have store omkostninger for virksomheder i form af tabt omsætning, mislykket digital omstilling, eller i værste fald at virksomheden må dreje nøglen om.