Hvordan igangsættes den digitale transformation – bedst?

Digital Transformation er på få år blevet noget, der fylder meget – især i de større danske virksomheder. Digital Transformation er samtidig et begreb, der bruges i flæng og er dækkende for mange forskellige aspekter af digitaliseringen og dataudnyttelsen. Men hvorfor fejler så mange virksomheder i den digitale omstilling? 
Brødtekst

Hvis jeg skal forsøge at svare kort - og med i mente, at ikke to virksomheder er ens – må det være, at den digitale transformation ofte igangsættes på det forkerte grundlag og at processen ikke faciliteres korrekt. Med ”på det forkerte grundlag” mener jeg populært sagt, at den ikke igangsættes outside-in og dermed ofte ikke er tilstrækkeligt kundefokuseret. Mit første råd vil derfor være, at virksomhederne skal gå i dialog med kunderne eller søge hjælp til at indsamle viden om kundernes behov, der så kan være styrende for, hvorfor den digitale transformation igangsættes. 

Med ”processen ikke faciliteres korrekt”, mener jeg, at en del virksomhedsledelser ofte ikke skaber den fornødne opbakning og commitment til den kundedrevne og digitale transformation og dermed ofte møder modstand i organisationen mod den forandring, som man ønsker at gennemføre. Et simpelt greb er i den forbindelse kan derfor være, at ledelsen fra starten involverer medarbejderne i en slags strategiworkshop, hvor medarbejdere og mellemledere får mulighed for at kommentere på ”why” og samtidig får mulighed for at tage ejerskab for strategien. 

Mangelfulde og forhastede analyser ligger til grund

Allerede i 2015 lancerede vi på Teknologisk Institut sammen med en række vidensinstitutioner Big Data Business Academy for Industriens Fond – et virksomhedsforløb, der havde til formål at gøre Big Data håndgribeligt for dansk erhvervsliv. Formålet med dette indlæg er at dvæle lidt ved, hvorfor det her ultimo 2020 fortsat volder mange både større og mindre danske virksomheder problemer, når det kommer til at skabe forretningsmæssig værdi via brug af (big) data. 

Ligesom inden for digital transformation generelt, tror jeg, at udnyttelse af data og igangsættelse af dataprojekter ofte bygger på en mangelfuld og ofte en forhastet analysefase, hvorfor alle projektdeltagere ofte ikke har forstået formålet med det ”søsatte” projekt. Den ofte manglende forankring af digitale projekter i organisationen skyldes således ofte, at formålet er forkert, eller i hvert fald ikke det helt rigtige, og at man derfor begynder at arbejde med data af de forkerte grunde og på forkerte måder. Dertil kommer, at formålet med digitaliseringsprojekterne ofte ikke i tilstrækkelig grad kommunikeres, samt at medarbejdere og mellemledere ofte ikke bliver inddraget fra starten – og dermed ikke fuldt ud tager ejerskab for den forandringsproces, som digitaliseringsprojekter ofte også indebærer. 

Frontløbervirksomheder sætter sig i kundens sted

Hvis vi kigger på de digitale frontløbervirksomheder, der ofte fremhæves, har ledelsen fra starten grebet den digitale transformation an ud fra en outside-in tilgang, hvor ledelsen udover en tydelig kommunikation såvel internt som eksternt også har igangsat forandringsprocessen på baggrund en grundig analyse af deres kunders/brugeres behov.

Det lyder enkelt, men i praksis er det ofte lettere sagt end gjort at sætte sig i ”kundens sted” og finde frem til, hvordan man skaber merværdi for kunden. Jeg vil vove den påstand, at de fleste virksomheder og særligt konsoliderede virksomheder med mange år på bagen besidder en god position ”legacy” og ofte har svært ved at ”dræbe sine darlings”.

En stærk selvopfattelse samt manglende kompetencer kan således ofte stå i vejen for både innovationen og den digitale transformation. Endeligt vil jeg pege på, at udvikling ofte ofres til fordel for en prioritering af driften, når hverdagen buldrer derudaf, og pludselige og uforudsigelige forandringer indtræffer som i forbindelse med Covid19-krisen.

Fokus på innovation er nødvendigt

Med henblik på at sikre innovation og udvikling er det også afgørende, at ledelsen og evt. virksomhedens bestyrelse prioriterer og afsætter tilstrækkelige ressourcer til innovation og udvikling sideløbende med, at virksomheden drifter og tjener penge. Denne ”ligehåndethed” er ofte en svær balance, men med den rette ledelse, kommunikation og ikke mindst organisering kan det lykkedes.

Dette er en mindre virksomhed som Hounö og en stor virksomhed som Grundfos gode eksempler på. Begge virksomheder har med udgangspunkt i deres kunders behov og på baggrund af opsamling af data fra deres produkter ude hos deres kunder udviklet digitale services, der gør hverdagen lettere og bedre for deres kunder. 

 

Om Tech Management

Tech Management er Ingeniørens ledelsesmedie, som sætter fokus på ledelse, projektstyring og strategi i en digital og teknologisk forandringstid.

5 grunde til, at du skal læse Tech Management

1. Du får indblik i digital omstilling i et ledelsesperspektiv

2. Du får adgang til et medie, der tør skære igennem hypen om ny teknologi

3. Du får gode, lærerige cases fra virksomhedernes hverdag

4. Du får værktøjer, du kan bruge direkte i dit arbejde med ledelse og strategi

5. Du får ny inspiration til at styre dine projekter, så de lander hvor de skal

Fristet? Prøv Tech Management i en måned til 49 kr.

Vil du prøve Tech Management?

Styrk dit lederskab - bestil et abonnement i dag

Bestil abonnement

Nævnte firmaer

Latest news