Budde Schou ansætter varemærkerådgiver med advokatbaggrund

3. maj kl. 08:51
Budde Schou ansætter varemærkerådgiver med advokatbaggrund
Illustration: Budde Schou.

Patent- og varemærkebureauet Budde Schou har ansat Simone Fisker Laursen som ny varemærkerådgiver. 

Hun kommer med en lang brancheerfaring og får til opgave at styrke håndhævelsen af varemærkerettigheder. Hos landets ældste patent- og varemærkebureau, Budde Schou, oplever man i stigende grad, at danske virksomheder får krænket deres varemærkeret. For at stå endnu stærkere i rådgivning af kunder indenfor dette felt har de netop ansat Simone Fisker Laursen som ny varemærkerådgiver. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Simone Fisker Laursen er uddannet advokat og har en bred erfaring indenfor IP-området, herunder med rådgivning vedrørende varemærker, design, ophavsret og overtrædelser af markedsføringsloven. De seneste 10 år har hun arbejdet i advokatbranchen som leder af erhvervsafdelingen hos Nemadvokat og sidder desuden i bestyrelsen hos GF Forsikring Storkøbenhavn og i Advokatsamfundets kredsbestyrelse for 2. kreds. For den nye varemærkerådgiver var valget af Budde Schou ikke svært. 

»Jeg har længe gået med tanker om at specialisere mig yderligere indenfor IP-området, og i den proces var jeg på udkig efter nye sparringspartnere, som kunne løfte mit faglige niveau. Det har jeg fundet hos min nye arbejdsgiver, så beslutningen om skiftet kom ret let til mig,« siger Simone Fisker Laursen.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning