75 år Lørdag d. 18.maj 2024: Carl Axel Lorentzen, Haslev

3. maj kl. 09:01
75 år Lørdag d. 75år 18.maj 2024: Carl Axel Lorentzen, Haslev
Illustration: HKHL.

Carl Axel Lorentzen, Haslev. Født i Vendsyssel, gik i skole og blev udlært tømrer i Maribo. 

Efter uddannelsen i Haslev som ingeniør, var han de første ni år beskæftiget med støjdæmpning, men i 1984 begyndte et spændende liv med rådgivning om bygningsglas. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

I 25 år var han leder af Pilkingtons Tekniske kundetjeneste, som betød et stort lobbyarbejde, udarbejdelse af et utal af artikler og afholdelse af kurser. I 1996 modtog han i Bonn European Solar Prize, Passive Solar Design Energi-Glass. 

Siden 2009 har han arbejdet som rådgivende ingeniør i firmaet Glasfakta, som blev oprettet til ham og som nu har den mest vidtfavnende hjemmeside om bygningsglas. Han beskæftiger sig stadig med glaskurser, indlæg på diverse temadage, skriver artikler, holder glastekniske webinar, senest også foredrag om historien om glasproduktion i Danmark. Var medstifter af ’Association Glass Nordic’ en forening for nordiske glasforeninger, som han nu repræsenterer i ’Glas for Europe’s’ standardudvalg. Er formand for Glasteknisk udvalg i det nydannede ’Glas Videncenter for bygningsglas’, som vil videreudvikle de mange tekniske vejledninger, der bruges af entreprenører, rådgivere, arkitekter og myndigheder. 

Lokalt har Carl Axel været engageret i FDF og Emmaus, er med i den lokale kirkes Grøn Kirke-udvalg og netop efter 30 gået af som formand for Haslev Kanolaug. Han er i bestyrelsen for Haslev Efterskole, der vil oprette en efterskole i den tidligere Håndværkerhøjskole.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning