Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen
Et middelalderligt mørkekammer er det begreb, der trænger sig på, når man læser Ingeniørens nylige afsløring af, hvordan Trafikstyrelsen, udviklingsselskabet By & Havn og det ellers meget anerkendte private konsulentfirma DHI har håndteret en undersøgelse, der uvildigt skulle undersøge propeffekten af Lynetteholm. I sagen blev det hollandske konsulentfirma Deltares hyret til at udarbejde en såkaldt tredjepartsgranskning af Lynetteholms potentielle blokering af saltvandsindtrængningen i Østersøen. Det vil sige, at Deltares uvildigt skulle kigge DHI’s tidligere undersøgelser i kortene.
Ingeniørens afsløring afdækker imidlertid to stærkt kritisable forhold: For det første blev Deltares af DHI - som tog dialogen for By & Havn - bedt om at bekræfte, at påvirkningen er »relativt beskeden og lokal« og at gennemstrømningen »er upåvirket af Lynetteholmen«. Altså levere en undersøgelse med et på forhånd af opdragsgiveren givet resultat. At bede DHI formulere spørgsmål til en undersøgelse, der uvildigt skal vurdere DHI’s miljøvurdering er, ja, at sætte ræven til at vogte gæs. Med til at fuldende billedet af en stærkt kritisabel proces er, at Deltares eksplicit bekræftede, at konsulenthuset havde forstået opgaven som, at By & Havn »ønsker at få bevist, at miljøeffekterne af Lynetteholm på Østersøen er ubetydelige«. Kun i Nordkorea ville man kunne få opbakning til, at der her er tale om en uvildig tredjepartsgranskning.
For det andet viser Ingeniørens afdækning, at By & Havn på forhånd havde været i dialog med Deltares om opgaven - og bl.a. havde sikret sig, at den hollandske konsulent havde tid til at påtage sig den, inden opgaveformuleringen var færdig og leverandørvalget taget.
Heldigvis er der årvågne fagfolk, der både i og på vegne af Trafikstyrelsen greb ind i de to forhold. Dels påtalte styrelsen, at der bruges »ledende formuleringer« i opgaveformuleringen, og dels, at der ikke bør udpeges en rådgiver, inden opgaveformuleringen er på plads. Der tages altså skridt i retning af rettidighed omhu; omvendt ligger der et arbejde for Trafikstyrelsen i at overveje, om det var en god idé at involvere By & Havn og DHI i et uvildigt review af selvsamme organisationer.
Man tager sig også til hovedet, når By & Havn undervejs i forløbet også formår at så tvivl om uafhængigheden hos tre alternative og meget anerkendte konsulenthuse på området, nemlig Leibniz-Institut für Ostseeforschung Warnemünde (IOW) i Tyskland, Maritime Institute in Gdansk i Polen og svenske SMHI. Argumentet var, at disse konsulenter er placeret i lande, der deltager i dialog om Lynetteholm, hvorfor man vil »udelukke en eventuel inhabilitet«. Det er en case på freudiansk projicering, som bør indgå i pensum på psykologistudiet.
Det var i sin tid uhørt, da forskere på Aarhus Universitet i 2019 gav Landbrug & Fødevarer og Danish Crown mulighed for at skrive afsnit til en universitetsrapport om oksekøds klimabelastning, som de selv havde bestilt. På samme måde er det uhørt, at et offentligt ejet selskab som By & Havn sammen med DHI lægger op til at bede om et bestemt resultat fra en bestemt konsulent, når behovet er uvildigt at undersøge, hvordan et voldsomt stort anlægsprojekt vil påvirke det sarte vandmiljø i vores 12.000 år gamle Østersø.
Sagens endte halvgodt med Trafikstyrelsens korrektion af de ledende spørgsmål. Men det er stadig ikke transparent, hvorfor Deltares blev valgt, når der efter alt at dømme fandtes andre rådgivere, der var mindst lige så egnede. Det kalder også på et svar fra Trafikstyrelsen, hvorfor man involverede bygherren og en rådgiver bag Lynetteholm i en undersøgelse af dem selv. Og vi kan i hvert fald ikke føle os betrygget i, at det er ordentligt og uvildigt undersøgt, om Lynetteholm skader vandgennemstrømningen og saltbalancen i Østersøen.
Det øger alene mistanken om magtfordrejning, når vi ikke kan få svar på centrale spørgsmål: Hvorfor ville man gennemføre en præfabrikeret undersøgelse, og hvilket formål skulle det tjene? Hvor kommer initiativet til farvningen fra? Hvem har ansvaret for sagen, og hvilke konsekvenser får den? Er sagsforløbet kendt og støttet af direktionen i Trafikstyrelsen og By & Havns ledelse?
Sagen bør føre til en undersøgelse af, om der er behov for at stramme op i forhold til de grundlag, som faglige undersøgelser – og dermed beslutninger – om f.eks. miljø, klima, transport og anlæg bliver gennemført på. For at sikre, at de er uvildige og saglige.
I sagen om Lynetteholm bør vi kunne forvente, at bestyrelsen i By & Havn bestående af flere tidligere toppolitikere udpeget af henholdsvis staten og Københavns Kommune stiller krav til sin direktion om rent trav. Men også faglighedens vogtere må på banen for at sikre, at denne type sager ikke foregår. Det ville klæde brancherepræsentanter og fagfolk med etikken i orden at etablere egen #metoo-bevægelse i forhold til myndigheder, som forsøger at tilsværte vores fine årelange tradition for frie og ufarvede faglige undersøgelser. Deres anseelse i samfundet skal ikke decimeres af tidsler i sager som denne. Beslutninger skal så vidt muligt træffes på baggrund af fakta og evidens. Intet samfund bliver blandt fremtidens vindere, hvis vi lukker fri og reel faglighed inde i et middelalderligt mørkekammer. /hm
Rettet 28. april kl. 15:55: Vi er opmærksomme på, at en tidligere korruptionsreference i lederen kunne forstås derhen, at enkeltpersoner skulle have beriget sig personligt i denne forbindelse i strid med straffelovens bestemmelser om korruption. Det har ikke været hensigten, hvorfor vi trækker brugen af netop dette begreb tilbage.
