LEDER Usikre systemer og borgerfjern it skal øverst på digitaliseringsministerens to do-liste

Det holdt hårdt med at få stablet en regering på benene efter det seneste folketingsvalg. Da den så kom, indeholdt den til gengæld en digitaliseringsminister, og det er utrolig positivt. Digitaliseringen af den offentlige sektor har stået uden tydeligt politisk ejerskab alt for længe, og med budgetoverskridelser i milliardklassen, usikre systemer i centrale dele af staten og et tydeligt fravær af borgerinddragelse er der nok at tage fat på for den nyslåede minister.

Øverst på dagsordenen må stå, at borgeren skal tilbage i centrum for digitaliseringen af den offentlige sektor, vi alle sammen betaler for.

Bedst eksemplificeret ved den dybt skandaløse udrulning af MitID, har Digitaliseringsstyrelsen og andre it-begejstrede myndigheder skabt en uheldig tradition for, at mere eller mindre obligatoriske systemer trækkes ned over hovedet på borgerne, uden at det står klart, hvad den enkelte får ud af det.

De tekniske krav for at tilkoble sig løsningen har vist sig at være urealistiske for mange, og de massive ventetider til at få hjælp hos borgerservice viser med al tydelighed, at Digitaliseringsstyrelsen slet ikke har været forberedt på, hvad det betyder, når man ændrer adgangskravet til det digitale samfund.

Et andet eksempel er den seneste version af Digital Post. Her har Digitaliseringsstyrelsen valgt at gøre det muligt med flere forskellige postkasser, hvilket betyder, at man i dag kan tjekke den samme post i E-boks, på Borger.dk og i den nye, konkurrerende postkasse fra Netcompany, Mit.dk. Det kan måske smart, hvis man er den type borger, der går op i at have flere forskellige af de såkaldte visningsklienter at vælge imellem - det er dog uklart, om den type borger findes.

Til gengæld er det stensikkert, at det for mange skaber total forvirring om, hvilken post der kommer i hvilke postkasser, og om man er forpligtet til at tjekke dem alle sammen. Omkring en fjerdedel af danskerne er ifølge flere undersøgelser digitalt udfordrede, og en af den nyslåedes ministers vigtigste opgaver bliver at sørge for, at det ikke bliver sværere for dem at deltage i samfundet. It-tække og en nyere smartphone må ikke være et krav for at være selvhjulpen borger i Danmark. Det er både en dårlig forretning og decideret uværdigt.

Derudover skal ministeren sørge for, at der bliver strammet gevaldigt op på it-sikkerheden i det offentlige Danmark. I november leverede Rigsrevisionen en historisk hård kritik af it-beredskabet for 13 forskellige samfundskritiske it-systemer på tværs af ministerområder.

Ingen af de ansvarlige myndigheder har acceptable planer for reetablering af deres vigtigste systemer, hvis de rammes af et uheld eller bliver mål for et hackerangreb, og problemet rækker langt videre end de 13 undersøgte systemer.

Den daværende VLAK-regering gennemførte tilbage 2017 et såkaldt kasseftersyn af 428 kritiske it-systemer i staten, og allerede dengang lød konklusionen, at hvert tredje var i så dårlig stand, at det udgjorde en trussel for driften af den offentlige sektor.

»Det er på tide at tage skeen i den anden hånd,« lød det fra daværende innovationsminister Sophie Løhde (V) - det tætteste vi har haft på en digitaliseringsminister indtil nu. Siden er der ikke sket noget som helst, selvom både Version2 og andre medier igen og igen har dokumenteret, at myndighederne ikke overholder selv de mest basale minimumskrav til ansvarlig it-sikkerhed.

Der er nok at tage fat på for den nye minister - hermed et venligt forslag til, hvor man kunne starte./adf