Leder: Rod i EU's prioriteringer

Den asiatiske kombination af low cost og high tech er en grim økonomisk trussel mod Europa. Det ved EU-Kommissionen, det ved Europa-Parlamentet, og EU's regeringschefer er vist nok også klar over det.

Det kan bare ikke ses på deres beslutninger. Herhjemme er forskning og udvikling kommet højt på dagsordenen, fordi vi har erkendt, at hverken lavere lønninger, statsstøttede erhverv eller et ødelagt miljø er svaret på den asiatiske trussel.

På den fælles EU-dagsorden kniber det desværre med den erkendelse. De igangværende forhandlinger om EU's budget for 2007-2013 afslører tydeligt, at viljen til at investere helhjertet på forskning og udvikling er forduftet – trods alle de fine ord om Lissabon-strategi, Barcelona-mål og EU som verdens mest konkurrencedygtige videnøkonomi.

Inden udgangen af juni og gerne inden topmødet den 16.-17., skal budgettet være på plads for at undgå måneder eller år med budgetkaos. Det giver Bruxelles-bureaukraterne kam til deres hår.

EU-Kommissionen har foreslået lidt mere end en fordobling af unionens næste rammeprogram for forskning. Et forslag som statsminister Anders Fogh Rasmussen bakker op om, men det står han forholdsvis alene om blandt EU's stats- og regeringschefer.

Forslaget er ellers sundt. I det nuværende budget er der afsat sølle 26 mia. kr. årligt til forskning og udvikling. Til sammenligning går der i år 331 mia. kr. alene til landbrugsstøtte. Det svarer til 45 pct. af EU's budget. Næststørste budgetpost er strukturfondene, som sluger 245 mia. kr.

De to poster sluger til sammen næsten 80 pct. af budgettet, som altså går til landbrugsstøtte og bistandshjælp til de fattigste regioner af EU. Førstnævntes virkning er især diskutabel, da den forhindrer en reel udvikling af landbruget og holder billigere varer fra andre lande ude.

Til forskning og udvikling, som kan sikre fremtidens konkurrenceevne, har stats- og regeringscheferne derimod kun afsat sølle 3,6 pct. af budgettet i år. Eller nogenlunde det samme i kroner som udviklingsbudgettet hos Daimler-Chrysler. Den foreslåede fordobling til forskning ville altså blive et beskedent skridt i den rigtige retning, men sandsynligheden taler mest for et kedeligt tilbageskridt.

For at tilgodese lande som Frankrig og Polen bliver der tidligst rørt ved landbrugsstøtten efter 2013. For at tilgodese de fattige middelhavslande og de nye fattige østlande bliver der heller ikke skåret i strukturfondene. Og for at tilgodese spareklubben, som tæller de tre største EU-lande samt Sverige, Holland og Østrig, vil budgettet ikke stige, men snarere falde målt i faste priser.

Det fik i sidste uge EU's forskningskommissær Janez Potocnik til at advare om, at »EU er ved at smide nøglen til fremtiden væk.« Og han kan meget nemt få ret.

I denne uge kom en ny analyse fra Danmarks Statistik, som klart kædede 40 års øget velstand sammen med flere og bedre maskiner, it-teknologi, bedre produktionsteknikker og bedre uddannet arbejdskraft. Man mener, at 25 til 50 procent af den globale økonomiske vækst skyldes indtog af ny teknologi. Desværre satser USA, Japan og Korea langt mere end EU på at forske i nye teknologier, mens Kina nærmer sig bagfra med hastige skridt.

Så budgetforhandlingerne er sandhedens øjeblik. Hvis stats- og regeringscheferne skal bevare troværdigheden, må de sætte handling bag Lissabon-strategien og Barcelona-målet om at bruge mere på forskning, udvikling og innovation. Pengene kan tages hos EU's bønder. Det synspunkt bør den jyske bondesøn ikke stå alene med, når han den 16. juni mødes med sine kolleger i Bruxelles.