Leder: For lidt fremtid i valget
Det er en usædvanlig svær opgave at gennemskue, hvor de virkelige forskelle og ligheder er mellem løfterne fra regeringen og det store oppositionsparti Socialdemokraterne op til det aktuelle valg. Mange har prøvet at finde forskellene, men er kommet til kort.
Det er herunder usædvanlig vanskeligt at checke detaljerne i valgløfterne. For eksempel på forskningsområdet, hvor regering og opposition lover omtrent de samme milliardbeløb, men fordeler pengene lidt forskelligt. Resultatet bliver et tågeslør, som nok er politisk bekvemt, men som desværre lukker for en dyb diskussion om indhold og muligheder for fremtidens danske forskning.
Eksempelvis har regeringen længe fokuseret på biotek, it og nanoforskning. Oppositionen peger derimod på »energiforskning«. Men nu er forskningsminister Helge Sander også begyndt at indbygge energiforskning i sine argumenter. Ifølge Sander indgår energiforskning nemlig i regeringens nævnte tre favoritområder. Så er der forskel eller ej, og vil den mulige forskel ændre noget for forskningen i Danmark?
Faktisk er det et generelt træk ved denne valgkamp, at både regering og det store oppositionsparti har travlt med at være enige om de store linier i velfærdssamfundet. Det udgør i realiteten en bred enighed om, at fortidens politiske mål om velfærdssamfundet er og var gode.
De store partier Venstre og Socialdemokraterne bruger samtidig kraft på at udsætte spørgsmål om større reformer, der måske kunne vise reelle politiske forskelle, mindst en valgperiode.
Det betyder samlet set, at valgdebatten handler for lidt om fremtiden, og det er skidt, for den interesserer naturligvis ingeniører og andre teknologer ganske meget. Fremtiden er netop en væsentlig del af deres arbejdsområde og kompetence.
De spørgsmål, der burde debatteres op til valget, er især:
j Forskning: Både private og offentlige forskere skal styrkes langt mere og langt dybere end der allerede er lagt op til. Vi har masser af gode projekter, som desværre lever på noget nær vand og brød – læs f.eks. om situationen for dansk stamcelleforskning på side 12-13 i denne uge.
j Beskæftigelse: Der skal omstilles og skabes nye private job i produktionen og med produkter, der kan konkurrere og være synlige på en global markedsplads. Det skal erstatte de job, der flytter ud.
j Kommunalreformen skal bringes til at fungere. Herunder skal den fremtidige miljøforvaltning sikres, hvilket den indtil videre ikke er.
j Integration: Mohammed ligger nederst i ansøgerstakken alene på grund af navnet, og det skal ændres.
j Skatten: Stigende udgiftspres vil øge kreative fortolkninger af regeringens skattestop.
j Velfærdsreformer. Færre erhversaktive skal forsørge flere ældre. Det hænger ikke sammen.
j Skolerne: Naturvidenskab har svært ved at brænde igennem, læsning og regning skal forbedres.
j Trafik og anden offentlig infrastruktur: Der er stille nu, men jernbanerne trænger og Femern-broen simrer. Veje og kloakker skriger på opmærksomhed.
j EU: Der er stille nu, men de danske forbehold skal håndteres ift. ny forfatning
Det er tvivlsomt, om disse områder når at komme nok i fokus inden valget. Til gengæld er det helt sikkert, at de kommer i fokus efter valget. Uanset regeringens sammensætning og farve. Fremtiden kommer, uanset om regering og opposition er enige om fortiden.
