erhvervstænketanken Axcelfuture har advaret om, at fangst og lagring af CO2 i den danske undergrund kan ende som en fejlinvestering til 16 milliarder kroner

Det ser nu ud at støtte til CCS fangst inden 2030 kan komme op på 40mia kr. Med samme støtte ville Danmark kunne få naturopretning og meget mere vild natur samtidig med over 6mio tons CO2 reduktion.

Støtte på måske 40mia kr er forudsætning for landbrugets positive medvirken til lavbundsjorde udtagning af 200.000ha udtagning og skovrejsning på 500.000ha inden for kort tidshorisont.

Der er blevet meget mindre natur igennem de sidste 50 år, da lavbundsjorde er mere opdyrket, fordi kvægbesætninger nu næsten udelukkende går i løsdriftstalde. Og ikke som før i tiden, da kreaturer græssede langs vandløb, damme, søer og andre steder, hvor det ikke kunne betale at dyrke korn og andre afgrøder

Desværre har landbruget mange "skjulte ha areal lavbundsjorde", hvis man laver forholdsregning som følger:

Der er registreret 171.000ha lavbundsjorde på landbrugets 60% af DK areal ud af ialt 900.000ha lavbundsjorde På resten af DK areal, altså 40% må der være (900.000ha - 171.000ha = 729.000ha) "Skjulte ha areal lavbundsjorde" i landbruget må være (729.000ha/40 x 60) = 1mio ha) Klimarådet har anbefalet yderligere udtagning af jorde.

Disse "skjulte lavbundsjorde" er måske delvis tildækket og drænet og ligger på marker med små damme/søer/enge og langs vandløb.

Landbrugets "skjulte ha areal lavbundsjorde" på op til 1mio ha, kunne medregnes og udtages til naturopretning?

Det vil være utrolig svært at lave et retfærdigt og enkelt CO2 afgift system for landbrugets marker med lavbundsjorde og skove. Derfor bør naturopretning med udtagning af lavbundsjorde og skovrejsning holdes uden for landbrugets CO2 afgiftssystem.

Medens der kan være afgift på landbrugets andre udledninger som lattergas, metan og CO2, altså ting man kan ændre med kortere tidshorisont.

Lego har oprettet en fond, som opkøber dårlige landbrugsjorde, som det ikke kan betale sig at opdyrke. Se link. Lego-familie i vildt projekt: Lige så stor som Amager https://ekstrabladet.dk/underholdning/livsstil/lego-familie-i-vildt-projekt-lige-saa-stor-som-amager/9670328

Som alternativ eller supplement kunne oprettes en “Jord og skovfond”, som giver støtte til udtagning af lavbundsjorde, skovrejsning og naturopretning. Denne fond kunne støttes af staten, men også sponsoreres af firmaer, som landbruget har skabt arbejdspladser til: Som for eksempel: Forædlingsindustri, maskinindustri, banker, oliefirmaer, transportfirmaer, rederier og andre..

Der er ingen tvivl om, at de nemmeste og billigste besparelser ligger i tilbageholdenhed! Vi har jo set, hvor meget der kan spares på energien, når den bliver dyr nok!

Der har jo været mange artikler om prisen på at opfange CO2 - hvis vi regner med kr. 7.000 pr. ton er det vel ikke helt galt.

En ferierejse for 5 fra Danmark til Japan koster vel rundt regnet 25 ton CO2 - og har altså en skyggepris på ca. kr. 175.000. Læg CO2 skyggeprisen ovenpå billetprisen, så vil vi få pænt store reduktioner på vores CO2 udledning.

Mon ikke vi kunne spare 400 af de ca. 600 mio. tons som vi danskere årligt bruger alene på 'rejser for sjov'.

Det vil nok koste nogle flyselskaber livet - og en række lufthavne vil få alvorlige problemer, men klimaproblemet vil blive mindre - meget hurtigt og effektivt. Turistbranchen vil få det svært, der vil mangle store indtægter og blive mange arbejdsløse, men kan det undgås i en verden, hvor CO2 nærmest ikke må udledes fra andet end vores vejrtrækning?

Det største problem er jo, at ingen for alvor tør fortælle os, at det vil ændre vores livsførelse i et omfang, som vi næppe har fantasi til at forestille os, hvis vi skal nå de mål, som man politisk har fastsat.

Stort set alle de påtænkte tiltag til at imødegå vores CO2 udledning kræver udledning af store mængder CO2. Og disse investeringer skal - i form af afskrivninger - indgå i de løbende CO2 driftsregnskaber. Ellers får vi ingen troværdige tal for vores udledninger.

I ingen af effekterne af de påtænkte tiltag er CO2 fra de nødvendige anlægsaktiviteter medregnet. Det betyder i praksis, at vi rent faktisk øger vores CO2 udledning i mange år fremover - for efterfølgende at få lavere udledningstal. Men også at vi så skal spare tilsvarende mere!

Derfor er det nødvendigt ikke kun at genanvende CO2, men at fange og genanvende kulstoffet så mange gange som muligt. Hvorfor gemme det i undergrunden, hvis det kan omdannes til gødning eller andre stoffer, som sikrer fortsat genvinding - og mindsker anvendelsen af fossile brændsler?

Klimaredskabet deler vandene. Det nyder stor opbakning fra en lang række organisationer, herunder den grønne tænketank Concito, der kalder det ‘en vigtig teknologi for at opnå klimamål’,
Dansk Industri kalder det en ‘banebrydende teknologi, der er helt afgørende for, at Danmark, Europa og verden kan nå i mål med den grønne omstilling

​ De lavest hængende frugter ifølge klimarådets rapport for “Landbrugets omstilling ved en drivhusafgift” er følgende CO2 reduktioner på side 39: 250.000ha skov 1,8mio tons, 100.000ha udtagning af lavbundsjorde 1,1mio tons CO2. Altså ialt CO2 reduktion på 3mio tons inden 2030

​ Der er blevet meget mindre natur igennem de sidste 50 år, da lavbundsjorde er mere opdyrket, fordi kvægbesætninger nu næsten udelukkende går i løsdriftstalde. Og ikke som før i tiden hvor kreaturer græssede langs vandløb, damme, søer og andre steder, hvor det ikke kunne betale at dyrke korn og andre afgrøder

​ 900.000ha lavbundsjorde er nu registreret og kun 100.000ha er planlagt udtaget inden 2030. Hvis CO2 afgift sættes til 750kr/ha beregnes afgift/ha til 4.500kr/år for lavbundsjorde. Landbruget vil altså skulle betale (4.500kr/ha x 900.000 = 4mia kr) i årlige afgifter indtil udtagning af jorde. ​

Istedet kunne gives støtte til naturopretning, således at rekreative naturområder i by og land kunne etableres ved udtagning af lavbundsjorde. Her vil det nok være nødvendig med fuld erstatning til landmænd, hvis offentlig adgang. Altså købspris på måske 150.000kr/ha. Hvis 100.000ha lavbundsjorde udtages til rekreative formål giver det (150.000kr/ha x 100.000 = 15mia kr). ​

Klimarådet har anbefalet yderligere udtagning af jorde. Hvis lavbundsjorde ligger på marker med små damme/søer/enge og langs vandløb kunne der for eksempel gives samme støtte som nuværende til skovrejsning på 35.000kr/ha. ​

Hvis samfundet vil have mere natur for pengene og samtidig reducere CO2 udledning med 2mio ton mere, kunne der udtages yderligere 200.000ha lavbundsjord. Med støtte på 35.000kr/ha giver det (35.000 x 200.000ha = 7mia kr) ​

Ifølge ovenstående kunne der måske udtages 300.000ha lavbundsjorde inden 2030 med støtte på ialt 22mia kr. Og det vil give utrolig meget mere biodiversitet og natur med CO2 reduktion på 3mio tons inden 2030. ​

Yderligere skovrejsning på måske 250.000ha til ialt 500.000ha med støtte på 35.000kr/ha giver (35.000kr/ha x 500.000ha = 18mia kr). Og CO2 reduktion på over 3mia tons. ​ Hvis samfundet giver støtte til udtagning af lavbundsjorde og skovrejsning til på ialt (300.000ha lavbundsjorde + 500.000ha skovrejsning = 800.000ha) er samlede beløb ialt 40mia kr.

Og ligeledes giver det CO2 reduktion på over 6mio tons inden 2030. ​

Ovenævnte beregninger er engangsstøtte. Herefter er der ingen årlige udgifter udover anlæggelse af naturstier og andet for offentlig adgang til naturen. ​

Men næsten al tilgængelig landbrugsjord er blevet udnyttet i de sidste 150 år, så der vil sikkert være flere hundrede tusinde ha jorde, som det ikke længere kan betale sig at dyrke med nutidens store maskiner. Derfor er det vigtigt at landmænd og andre vurderer hvilke jorde, der skal udtages med hensyn til økonomi og naturopretning. Og Hedeselskabet har hidtil administreret skovrejsning, så de kan måske medvirke til jordudtagning i fremtiden? ​

Landmænd mener ikke, at de er ansvarlige for naturopretning. Derfor vil de have erstatning eller støtte for deres jorde, som de ikke længere kan dyrke. Det er nødvendigt med accept og frivillighed til fornuftig udtagning af jorde. Og "gulerod" i form af støtte og erstatning er nok eneste mulighed fremfor "pisk" med CO2 afgift på 750kr pr tons