Et enkelt mandag adskilte ved det netop overståede folketingsvalg rød og blå blok - hvis ellers man tæller Lars Løkke Rasmussens parti Moderaterne med til blå blok.
Både han, de Radikale og Socialdemokraterne fastholder, at de går efter en regering over midten, og Venstre ser ud til at bløde op på ideen forud for, at Mette Frederiksen indleder forhandlingerne om en regeringskonstellation i morgen fredag.
Det handler ikke om ‘nogen’, men om ‘noget’, har Lars Løkke Rasmussen fastholdt gennem hele valgkampen, og det er svært at være uenig i.
Det gode spørgsmål er: Hvad for ‘noget’?
Klimakrisen og manglen på arbejdskraft er to af de væsentligste ‘noget’, som en kommende regering skal finde løsninger på. Her er en liste over punkter, der bør indgå i forståelsespapiret bag et kommende regeringssamarbejde.
Turbo på vindmøllerne
Der er et kæmpe behov for at få den politiske aftale fra i sommer om at udvide kapaciteten af landmøller fra 4,7 til omkring 8,2 GW i 2030 på skinner. Udbygningen på land med møllerne - som der vel at mærke er et stort behov for i en tid, hvor elektrificeringen buldrer afsted - er så godt som gået helt i stå. Højt på regeringens klimadagsorden skal derfor stå at beslutte en model som sikrer, at alle kommuner kommer i gang med hurtigt at udpege områder der reelt kan anvendes til store, moderne møller - og få det udbudt.
Udbygning af el-nettet
Energinet gør med hundredevis af projekter et stort stykke arbejde for at geare elnettet til fremtiden, så strømmen kan flyttes fra store solcelle- og vindmølleparker til både industri og forbrugere. Alligevel er der ventetider på op til flere år på tilslutning, når f.eks. en fødevarevirksomhed vil smide naturgassen på porten og indføre elektrificeret produktion. Også den meget store udbygning med solceller på Lolland og hastig overgang til elbiler f.eks. i Nordsjælland presser transmissionen. Selvom det ikke er særlig fancy for en minister at klippe snore til nye nedgravede 150kV-kabler, er der brug for, at en kommende energiminister har fokus på at sikre en tæt koordination mellem energibranche og myndigheder, så vi undgår flaskehalse i den grønne omstilling - uden at der spildes penge på unødige forstærkninger.
Landbruget i arbejdstøjet
Landbruget står i dag for mere end en tredjedel af Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser og i 2025 vil det stige til 40 procent ifølge Energistyrelsen - hvis ikke landbruget kommer i gang med seriøse nedbringelser. Der findes en række velegnede teknologier, der kan hjælpe, men det kniber med incitamenterne hos landmændene, og teknologien er ikke udbredt nok ad frivillighedens vej. I valgkampen har der tegnet sig et bredt flertal for at lægge CO2-afgift på landbruget på lige fod med resten af erhvervslivet - det er en bunden opgave at finde sammen om en model for denne hurtigst muligt, så der skabes et incitament for alle i landbrugssektoren om at trække i det grønne arbejdstøj.
Transport
Et smertensbarn i den danske samfundsteknologi er forsyningen til landets pendlere med tog. I hvert fald på flere af de sjællandske strækninger bliver alt for mange tog forsinkede og aflyste, hvilket ikke duer hvis man vil have flere til at skippe bilen og tage toget. Desuden skal der kigges på om stationer nær motorvejene, som lokalbefolkningen kan tage bil eller el-cykel har tilstrækkeligt med afgange og parkeringspladser, til at det er attraktivt med en sådan hybrid transportform. El-biler er på ingen måde det eneste svar på klimaudfordringen i transporten. Vejene vil sande til, hvis alle tager bil. Den skræntende kollektive trafik har været forsømt alt for længe, og lider oveniløbet af senfølger efter corona. Vi er som et af de få lande i Europa også håbløst bagud med at tilbyde højhastighedsforbindelser mod f.eks. Hamborg som alternativ til flyet. En ny ambitiøs langsigtet plan for den kollektive trafik er tiltrængt.
Mere arbejdskraft til den grønne omstilling
Mens det er politikerne, der skal sikre de rigtige rammer for den grønne omstilling, er det ingeniører, it-folk og faglærte inden for STEM-fagene (science, tech, engineering og math), der skal udvikle, implementere og opsætte løsningerne. Dem har vi bare ikke nok af.
96 procent af de rådgivende ingeniørvirksomheder mangler arbejdskraft, især inden for områder som konstruktions-, anlæg-, spildevands-, vand- samt stærkstrømsingeniører. DI har talt op, at der mangler 10.000 medarbejdere inden for den grønne omstilling, og 82 procent af de danske virksomheder siger, at de kæmper med at rekruttere it-specialister. Ifølge Dansk Erhverv har manglen på arbejdskraft kostet svimlende 176 milliarder kroner i det seneste år.
Reformer, der kan sikre mere arbejdskraft må derfor aller øverst på to-do-listen.
Lettere adgang for udenlandsk arbejdskraft
Arbejdsmarkedsreformer kan nok hjælpe noget af vejen, men når det gælder den højtuddannede STEM-arbejdskraft (science, tech, engineering og math) kommer vi ikke i mål uden at trække på udenlandsk arbejdskraft også. Omkring hver tiende ingeniøransatte i Danmark er i dag udlændinge, og der bliver brug for flere. En analyse fra IRIS Group og HBS Economics, som IDA har fået lavet, kommer frem til en overefterspørgsel på hele 20.000 personer med mellemlange og lange uddannelser inden for ingeniør, teknik og it. Og Danmark står ikke alene med det problem. I Tyskland, som må regnes som en af vores største konkurrenter, har man taget konsekvensen og åbner nu landet langt mere op for kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Her vil man blandt andet give chancekort til yngre udlændinge, som ikke har et job på hånden, men lever op til visse ting som fx en erhvervsuddannelse, tre års erhvervserfaring.
Der er brug for et tilsvarende mod i Danmark til ordentlig behandling af dem, der kan og vil hjælpe os med at lukke de væsentlig huller, vi har i vores virksomheder til at løfte såvel den grønne omstilling som den digitale transformation. Her har begge fløje i valgkampen åbnet op for at se på de såkaldt ‘skøre udlændingeregler’, som i de seneste år har forhindret dygtige hoveder og hænder til at komme til eller blive i Danmark for at arbejde. Det skal der arbejdes videre på.
Uddannelsesreformer
Uddannelse er en anden vigtig vej til at møde fremtidens behov for STEM-arbejdskraft. Ifølge IDA skal der ske en stigning på 8.000 STEM-studerende om året i de kommende fire, hvis hullet på de 20.000 skal lukket - indregnet det frafald, der er på uddannelserne. I 2021 er godt 6.000 studerende startet på en ingeniøruddannelse, og selv om ingeniøruddannelserne ikke skal løfte det alene, så er det en voldsom stigning, der er behov for, samtidig med, at vi kigger ind i mindre ungdomsårgange i de kommende år. Med regeringens udflytning af uddannelser, som kommer til at lukke flere uddannelsespladser på DTU og forhindre flere på ITU, går det i dag den helt forkerte vej. Den blødning skal en ny regering have bremset.
Der har været hovedrysten fra mange sider, efter Socialdemokratiet var ude med et forslag om at gøre en andel af kandidatuddannelserne et-årige. Det er muligvis ikke en klog model - i hvert fald ikke på STEM-områderne - men der er brug for at kigge alvorligt på balancen i vores uddannelsessystem, så det sikres, at vi får de kompetencer ud i den anden ende, vi som samfund har mest brug for. Reformer og skarp prioritering skal også til på uddannelsesområdet./trb og hm
