Et skoleeksempel på ansvarsfralæggelse
Leder
Der er panik i den danske folkeskole. Midt i sommerferien har Datatilsynet beordret Helsingør Kommune til at stoppe brugen af både Googles Chromebookmaskiner og techgigantens populære tjeneste Workspace for Education, fordi kommunen ikke har kunnet garantere beskyttelsen af børnenes data.
Sagen har sat store dele af skoledanmark på den anden ende, for omkring halvdelen af de danske kommuner har organiseret undervisningen i deres grundskoler omkring den amerikanske techgigants produkter. KL har hastehjemkaldt medarbejdere fra sommerferie, og Skolelederforeningen har meldt ud, at de danske folkeskoler skal »tænke undervisningen på en helt anden måde«, hvis man ikke længere kan brug billige Chromebookmaskiner med Googles software.
Situationen er alvorlig, og uanset hvad man mener om amerikanske techgiganter i den danske folkeskole, står én ting lysende klart. Der mangler en voksen, der tager stilling til sagen. I mange kommuner hersker panik her og nu, men også på den lidt længere bane forekommer det absurd, at kommuner over hele landet skal bruge sparsomme økonomiske ressourcer på at gennemføre hver deres juridiske vurdering af den samme it-løsning. Derfor kigger de ganske naturligt mod KL for at få svar på det åbenlyse spørgsmål: »Må vi bruge Googles produkter i folkeskolen, eller må vi ikke?« Men hos KL aner man tilsyneladende ikke sine levende råd. Derfor prøver landsforeningen at råbe Christiansborg op for at få afklaring fra ministerlaget, der dog indtil videre er tavst som graven – bortset fra standardfraser om, at det er kommunernes ansvar at passe på børnenes data, og at man er glad for, at Datatilsynet kigger på det.
Hos Datatilsynet er man imidlertid ikke interesseret i at lave generelle vurderinger af enkelte produkter. Derfor er kommunerne henvist til at holde øje med de afgørelser, tilsynet løbende kommer med, og så ellers prøve at finde ud af, hvor de selv passer ind. Medmindre Datatilsynet en dag banker på hos lige netop dem, naturligvis. Der er med andre ord ingen, der har lyst til at tage det overordnede ansvar for sagen, og alle involverede har travlt med at virke enormt chokerede.
Datatilsynets afgørelse er dog på ingen måde kommet som et lyn fra en klar himmel. Det er mere end to år siden, at den såkaldte Schrems II-afgørelse ved EU-Domstolen trak tæppet væk under overførsel af europæiske persondata til USA. Helsingørsagen har rullet siden udgangen af 2019, og for halvandet år siden kunne Ingeniørens it-medie, Version2, afsløre, at blandt andre Aarhus Kommune, ved at bruge Google Workspace for Education, sender børnenes data ulovligt til den amerikanske techgigant.
Det klinger således noget hult, når KL og kommunerne kritiserer Datatilsynets afgørelse og begræder den korte frist til skolestart. De har tilsyneladende siddet på hænderne i mellem halvandet og to år og ventet på, at EU finder en løsning med USA, der får problemet til at gå væk, i stedet for at bruge tiden på at søge alternativer til de amerikanske techgiganter.
Lige så pinligt er det, at den danske regering tilsyneladende ikke har nogen holdning til, hvilken rolle vi vil have Google og de amerikanske teknologimastodonter til at spille i den danske folkeskole. Mens man på blandt andet medieområdet taler højt om beskyttelse af dansk demokrati og kultur mod de amerikanske techgiganter, bliver folkeskolens nuværende Googlehovedpine reduceret til et simpelt spørgsmål om, hvorvidt compliance-hensyn tillader skolerne at bruge lige netop den specifikke it-løsning.
Undervisningsministeren og resten af regeringen må og skal få lagt en strategi for folkeskolens digitale fremtid, hvor der også tages hånd om langt mere fundamentale udfordringer. Argumenterne for Googles skoleløsninger er klare. De er nemme at bruge, og de er relativt billige. Men et større spørgsmål er, om man fra politisk hold finder det passende, at den danske folkeskole bidrager til at lære de danske skolebørn, at internettet og it nødvendigvis er det samme som Google eller andre store amerikanere. Når man stikker en 8-årig en Chromebook, er det i hvert fald svært at kalde det andet end et bidrag til at skabe den næste generation af Googlebrugere. Det må vi ikke gøre med bind for øjnene.
Hertil kommer et mere langsigtet økonomisk argument. Der er ingen tvivl om, at Google og co. laver glimrende samarbejdsplatforme, som gør livet lettere for både elever og lærere. Og som det ifølge flere kommuner er svært at finde alternativer til. Men vi har i Danmark en flot tradition for at skabe it-succeser på baggrund af offentlig efterspørgsel, og de it-succeser betaler til fællesskabet. Derfor risikerer vi også at skyde os selv gevaldigt i foden økonomisk, hvis vi lader stå til, mens de unges uddannelsesinstitutioner bliver mere og mere afhængige af big tech.adf
