leder - Gener er en helt
En arbejdsgiver må ikke kræve eller gøre brug af en genetisk test. Hverken ved ansættelse eller senere i arbejdsforholdet. Tilsvarende forbydes pensionskasser og forsikringsselskaber at kræve eller at gøre brug af en genetisk test.
Det foreslår regeringen i en lov, som for nylig blev førstebehandlet i Folketinget.
Modstandere af et forbud mod at bruge gentest har med Dansk Arbejdsgiverforening i spidsen fremført, at det ikke er nødvendigt at lovgive på området, fordi ingen danske virksomheder bruger gentest i dag.
En uvildig undersøgelse foretaget for to år siden af forsikringsselskabet Northwestern National Life Insurance Co i Minneapolis viser imidlertid ifølge magasinet Health & Business, at over en fjerdedel af USA's virksomheder overvejer at bruge gentest inden år 2000.
Der er allerede nu amerikanske eksempler på, at folk med genetiske fejl ikke alene har problemer med at få og beholde job. De har også svært ved at få helbredsforsikring, livsforsikring og bilforsikring. Dertil kommer, at de har problemer med at få lov til at adoptere et barn, hvis de på grund af frygt for at videregive arvelige sygdomme vælger ikke at få egne.
En genetisk test er ifølge lovforslaget: 'En DNA-analyse. Det vil sige enhver undersøgelse af den arvebærende kemiske substans (genomet), som har til formål eller giver mulighed for at fastslå en persons sandsynlighed for fremtidig sygdom, modtagelighed over for ydre påvirkninger eller besidden af bestemte egenskaber som følge af, at personen er bærer af bestemte arveanlæg''.
Arbejdsminister Knud Erik Kirkegaard lægger i bemærkningerne til sit forslag vægt på, at definitionen af DNA-analyser er afgrænset og at definitionen på en genetisk test også vil omfatte fremtidige DNA-analyse-metoder. Men netop denne afgrænsning er en misforståelse.
Den eneste i Danmark som hidtil har udført analyser, der afslører gendefekter, er overlæge Ivan Brandslund fra Vejle Sygehus. Han har undersøgt de ansatte på Bomuldsspinderierne i Vejle for allergi ved at bruge proteinanalyser, som ikke vil blive omfattet af lovforslaget. Han er kalder derfor lovforslaget for spild af tid: De, der vil finde huller, kan og vil gøre det.
Han tøver ikke med at anbefale gen-test af ansøgere til eksempelvis bomuldsindustrien, fordi det efter hans mening er for kostbart at indrette arbejdsmiljøet efter den lille gruppe, som har gendefekt.
Giver vi efter for den holdning, er vi ved at miste tøjlerne med teknologien. Vi vil være på vej til at skabe 'super-arbejdere'', som kan tåle alt og derfor er billig i form af et ringe sygefravær, billige forsikringspræmier og som ikke kommer med erstatningskrav, i stedet for at indrette arbejdspladser, som passer til alle.
Desuden er det alt for indsnævret blot at se på defekte gener, som et udtryk for, om en person kan tåle et arbejde eller ikke. Vi ved endnu alt for lidt om, hvordan gener spiller sammen med andre gener, med miljøet og kroppen. For slet ikke at tale om samspillet med nervesystemet og immunsystemet.
Derimod bør vi betragte højrisiko-grupper på samme måde, som man i kulminerne tidligere brugte kanariefugle til at konstatere gas-udslip.
Reagerer virksomhederne på advarselssignalerne ved at fjerne de udsatte grupper fra arbejdspladserne i stedet for at reducere risikoen, vil det øge sundhedsfaren for os alle.
Der bruges ufattelige ressourcer på at kortlægge den menneskelige arvemasse.
Alene USA og EF har afsat flere milliarder kroner til formålet. Indtil nu har man kortlagt 400 gener og fundet 4500 sygdomme, som skyldes fejl i arveanlæg. Det er derfor naturligt at interessere sig for, hvad denne viden over hovedet skal bruges til.
I Danmark fastsætter grundloven det enkelte persons rettigheder. Noget mere privat end oplysninger om ens egne medfødte arveegenskaber kan man vel vanskeligt forestille sig.
Derfor er det afgørende i virkeligheden ikke et ja eller et nej til brug af gentest, men hvem der har adgang til testens resultater. Et naturligt udgangspunkt må være, at oplysninger fra en gentest er af en så privat karakter, at de ikke kan kræves af andre, heller ikke en arbejdsgiver eller et forsikringsselskab.
Arbejdskraften er altid blevet sorteret på grund af den fysiske formåen. I gamle dage kunne man glemme alt om at blive smed, hvis man ikke var stærk.
Man blev skrædder, hvis man var lille og krumbøjet. Tilsvarende er der stillinger, som man er udelukket fra, hvis ens syn eller hørelse ikke er optimal eller hvis man er gravid.
Allerede i dag sker der i stor udstrækning en opdeling af befolkningen i gode og dårlige liv. Eksempelvis har ingeniørforeningerne forhandlet sig til gode forsikrings- og pensionsordninger, fordi ingeniører generelt er bedre liv end andre.
Nærliggende vil det af denne grund være at supplere en lovgivning om gentest med regler om brugen af alle slags helbredsundersøgelser i det hele taget.
Der er brug for en lov, som forhindrer misbrug af genetiske data og ikke kun resultater fra DNA-analyser. Vi skal stille kriterier op for, hvad der skal berettige gen-analyser på arbejdsmarkedet.
Det er sund fornuft at give det enkelte ondivid et tilbud om gentest for at rådgive om, hvad det kan tåle. Så må det være op til individet selv at undersøge arbejdsmiljøet og lade være med at søge jobbene.
Et godt udgangspunkt for den nødvendige lovgivning må være: Genteknologiens opgave er at fjerne personlig ulykke og ikke at skabe en faglig, upersonlig lykke hos gen-eksperterne.
