LEDER Afgifter skal støtte – ikke bremse – klimakampen

2. september 2022 kl. 04:3042
LEDER Afgifter skal støtte – ikke bremse – klimakampen
Illustration: Ingeniøren.
Artiklen er ældre end 30 dage

Det koster os dyrt at forsinke udfasningen af naturgas

Leder

Det faldt på et tørt - eller måske snarere koldt - sted, da regeringen sammen med partierne til venstre for midten i starten af februar fandt én milliard kroner til hhv. varmechecks til danskere ramt af galopperende gaspriser og hurtigere udrulning af fjernvarmenet som erstatning for gasfyr i danske boliger. En fjerdedel af milliarden skulle gå til sidstnævnte, lød det i pressemeddelelsen.

Handlekraftigt så det også ud i regeringens udspil ‘Danmark kan mere 2’ fra starten af april, der i kølvandet på Putins invasion af Ukraine fastslog, at der skal »turbo på udrulning af fjernvarme, der senest skal være afsluttet i 2028«. Både for klimaets skyld og ikke mindst i bestræbelserne på at slippe fri af afhængigheden af russisk gas. Potentialet inden for en kort årrække er at få 300.000 boliger væk fra naturgas og over på fjernvarme, svarende til knap tre ud af fire boliger på den fossile energikilde. Det viste et overblik, som Ingeniøren udgav i starten af året.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor er det helt forståeligt, når Enhedslistens energiforhandler ifølge Politiken »tabte kæben«, da ministeren til et møde i april forklarede, at den kvarte milliard alligevel ikke kunne gå til puljen for udrulning af fjernvarmen. Årsag: Det ville blive for dyrt i tabt provenu for statskassen, hvis knap 15.000 danske hjem, som pengene ville kunne række til, droppede gasfyret og dermed ikke længere skulle betale afgift for gasforbruget. Mellem 18 og 35 millioner kroner årligt frem til 2030, ville staten tabe.

At det ligner dårligt politisk forarbejde og et løftebrud, er én ting. At beløbet ikke synes voldsomt uoverkommeligt set i lyset af regeringens varslede afsættelse af 2 milliarder i inflationshjælp til danskerne fundet ‘inden for råderummet’ i det netop offentliggjorte finanslovsforslag, er en anden. Og at regningen jo må komme under alle omstændigheder, hvis regeringens egen vision om udrulning af fjernvarmenettet inden 2028 bliver til virkelighed, er en tredje.

Men at man lader afgiftssystemet bremse en nødvendig udvikling er helt galimatias. En af afgiftssystemets vigtigste formål må være at nudge os til at vælge samfundsskadelige (herunder klimaskadelige) løsninger fra, og de løsninger til, som bevæger samfundet den vej, vi ønsker det. Skatter og afgifter kan være endog overordentligt effektive redskaber til at drive udviklingen i den rigtige retning. Desværre er det i Danmark også blevet en politisk varm kartoffel at skrue på skatter og afgifter – medmindre det handler om at skrue ned eller helt fjerne.

Historien stopper ikke her. For med en for langsom omstilling af energiforsyningen – og de nuværende energipriser – sender vi som land de facto nu og de næste mange måneder store summer lige ned i lommerne på udenlandske energivirksomheder, f.eks. når vi køber kul fra Sydafrika eller naturgas fra Holland. Det er elendig forvaltning af borgernes penge. Med mere fjernvarme kunne vi dels udnytte indenlandsk overskudsvarme, dels basere os på brændsler eller VE, der er billigere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er ikke første gang, at fastlåste afgiftsstrukturer bremser den for klimaet nødvendige udvikling. I starten af det nye årtusind diskuterede man grøn omlægning af bilafgifterne i årevis, uden at politikerne turde røre ved det, men blot nedsatte arbejdsgruppe på arbejdsgruppe, som kom med fine modeller, der aldrig nåede ud over papiret. Det er en af de væsentligste årsager til, at vi den dag i dag er langt bagud med udskiftning af bilparken til el i forhold til vores nordiske overboere. Regeringens tøven med en CO2-afgift er et andet eksempel på manglende vilje til at bruge instrumentet rigtigt.

Danmark har brug for en ny modig politisk enighed om, at afgifter og skatter selvfølgelig skal bruges til at skubbe os den rigtige vej – også når det kommer til klimaet. Havde vi haft mod til at udrulle fjernvarmen tidligere, var vi nok gået glip af provenu for naturgasafgifter, men til gengæld havde der ikke været behov for at sende en varmecheck til over 400.000 husstande med gasfyr, vi var længere med klimamålet, og vi ville have haft en bedre hånd i spillet med Putin.trb/hm

42 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
45
20. september 2022 kl. 15:07
Markedskrafter

"Men at man lader afgiftssystemet bremse en nødvendig udvikling er helt galimatias. En af afgiftssystemets vigtigste formål må være at nudge os til at vælge samfundsskadelige (herunder klimaskadelige) løsninger fra, og de løsninger til, som bevæger samfundet den vej, vi ønsker det."

Uha! Det ville jo være at lade markedskrafterne løse problemet. Det går ikke, det virker jo. Det er meget bedre vi allesammen finder de længste fingre frem, og forsøger at få nogle andre til at betale.

Jeg er lidt træt af den her offermentalitet. Det er ikke "synd" for os alle sammen. Vi er ikke alle sammen "bange" og har brug for at "blive reddet". Vi kan ikke bare sparke regningerne over til en anden. Hvorfor skal jeg betale for andres overforbrug de ikke har råd til? Ja, vi skal alle have mad på bordet og tag over hovedet. Men vi skal ikke nødvendigvis alle have hus, bil og et madforbrug der gør os syge. Vi er ikke alle sammen ofre, de fleste af os kan og skal klare os selv, og skal nok indrette os efter de rigtige løsninger når markedet trækker i den retning. Her er mindst mulig politisk indblanding, ønskeligt.

44
16. september 2022 kl. 16:43
Re: Fjernvarme og klima

Sådan virker det ikke i praksis. Strømmen du bruger til varmepumper og andet skal købes på nettet til gældende pris, og du sælger din strøm til gældende pris på nettet. Og det uanset hvormeget du kalder din egen produktion overskud/mangel.

Er det en overskuddsituasjon på strøm, så er det klart en får kjøpt strømmen billig. Jens D Madsen henviser til en slik situasjon og erfaring nå viser at det ikke er måte på hvor billig strømmen kan bli med dagens dysfunksjonelle markedssystem (Nord Pool og andre børser med høyeste (laveste) pris gjelder). Med 1 øre per kWh over flere måneder nord for Sør-Norge og i Nord-Sverige!

Jeg kan være enig med deg om at dersom markedssystemet hadde vært rasjonelt og fornuftig ville prisene ha vært mye lavere og jevnere!

43
16. september 2022 kl. 16:42
Re: Fjernvarme og klima

Sådan virker det ikke i praksis. Strømmen du bruger til varmepumper og andet skal købes på nettet til gældende pris, og du sælger din strøm til gældende pris på nettet. Og det uanset hvormeget du kalder din egen produktion overskud/mangel.

Man kan vist sætte varmepumpen direkte på generatoren. Men det er naturligvis upraktisk. Om strømmen købes og sælges og om det er med eller uden afgifter, har dog intet med miljø at gøre.

Det vigtige er, at der produceres så meget energi med høj kvalitet som muligt, f.eks. el, og det kan så bruges enten til at sælge til nettet, eller til at producere varme med varmepumper. Og er der overskud af elproduktion, så er en fordel at helt kunne lukke for produktionen af varme/el, og kun bruge varmepumper. Hvad priserne er, er i den sammenhæng ligegyldig. Det er CO2 der skal regnes på, og ikke afgifter og skattefiduser. Men, skal det så gå økonomisk rundt, så er måske nødvendigt, at undgå omdannelsen til og fra el på grund af et økonomisk tab ved processen grundet afgift.

42
16. september 2022 kl. 15:10
Re: Fjernvarme og klima

Skal fjernvarme give mening, så skal der være overskudsvarme til rådighed, enten fra affaldsforbrænding eller elproduktion. Ellers er der intet miljø i fjernvarme.

I princippet findes der hverken overskudsvarme eller for den sags skyld overskudsel. Det er begreber affødt ud fra værkets design med givne forudsætninger. Et værk kan indenfor visse grænser (carnot) veksle fordelingen mellem el og varme, men summen af de to effekter/energistrømme bliver altid mindre end det du brænder af.

Fremstilles strøm, så kan den eventuelt bruges til store varmepumper, hvis strømmen ikke kan sælges til nettet på grund af billig vindmøllestrøm. Eller strømmen fra vindmøller kan bruges til at lave varme med.

Sådan virker det ikke i praksis. Strømmen du bruger til varmepumper og andet skal købes på nettet til gældende pris, og du sælger din strøm til gældende pris på nettet. Og det uanset hvormeget du kalder din egen produktion overskud/mangel.

41
16. september 2022 kl. 14:40
Re: Klimakampen!

Det du kalder en midlertidig opstart i en nødsituation er udledning af millioner tons CO2 fra kulfyrede kraftværker siden i sommers og med udsigt til at det kan vare mindst 1 år og formentlig noget længere.</p>
<p>Meget grønt, ikke ?

For første halvår i år (2022) utgjør sol og vind 49% av strømbruken. Det er nesten på høyde med forrige rekordår 2020 med ca 50,2%!

Se https://www.reuters.com/business/sustainable-business/renewables-provide-49-power-used-germany-first-half-2022-2022-07-05/

"Conventional electricity production from nuclear fuel, coal and gas delivered 159 billion kWh in the six months, 6.7% less than in the same period of 2021.

Germany's power consumption overall declined by 0.8% to 281 billion kilowatt-hours (kWh) in the first six months of 2022.

Domestic electricity production, meanwhile, rose 1.7% to 298 billion kWh, boosting Germany's role as a net exporter of power, the data showed.

Renewable generation, which along with wind includes solar, hydro, biomass, waste and geothermal energy, contributed 139 billion kWh to the total, up 13.5% from a year earlier".

Å se på fakta bak nyhetene kan være ganske nyttig!

Med den voldsomme utbyggingen av sol og vind som er annonsert av landene mot Nordsjøen og Østersjøen, så vil nok kull og gass minske svært raskt de nærmeste årene. I tillegg kommer kraftig utbygging av vind på land og voldsom utbygging av solparker!

Meget grønt, ja (det ser meget bra ut)!

40
16. september 2022 kl. 13:18
Re: Klimakampen!

Er klimatuplysningen ikke Sveriges svar på det danske sekteriske faktaforladte fup-site klimarealisme?

Næh det tror jeg ikke. Du kan jo se mere om Klimatupplysningen på deres hjemmeside. ... Klimarealisme er da heller ikke sekterisk ?? Tværtimod fuld af fakta - altid med behørige links etc etc til seriøse kilder som IPCC, DOE, NASA etc etc men med mere dybtgående syn på tingene tror jeg. De er endda ikke bange for at tage en diskussion med offentligheden ved personligt fremmøde, som det fremgår af foreningens hjemmeside.

36
16. september 2022 kl. 11:33
Re: Klimakampen!

Er klimatuplysningen ikke Sveriges svar på det danske sekteriske faktaforladte fup-site klimarealisme?

35
16. september 2022 kl. 11:08
Re: Klimakampen!

Skal vi ikke bare konstatere at det er gået galt i Tyskland (ligesom herhjemme) fordi man gav verdensfjerne grønne tosser alt for stor indflydelse på energipolitikken?</p>
<p>Og at du med dine nærmest maniske og totalt ensidige anti-atomkraft skriverier er et glimrende eksempel på sådan en!</p>
<p>Hvad med at forholde dig konkret til at Tysklands enorme gasforbug til elproduktion nu synes erstattet af et ligeså enormt kuĺforbrug?

En forklaring på hvordan det kunne gå så galt finder man omtalt her: https://klimatupplysningen.se/den-grona-omstallningen-och-de-tva-kulturerna/ hvor en publikation (oprindeligt en tale) fra Professor Lindzen (professor emeritus fra MIT) redegør for udviklingen af "konsensus" via FNs wheeler-dealerpolitkere og diverse NGOer. Han har meget oplysende forklaret hvordan "dannede" eliter - uden naturvidenskabelig baggrund endsige forståelse for naturvidenskab - meget nemt fanges i det skuespil vi ser opført dagligt :"Kejserens nye klæder".

34
16. september 2022 kl. 07:43
Re: Klimakampen!

Hold nu op med dit konspiratorisk vrøvl, JAH.

Skal vi ikke bare konstatere at det er gået galt i Tyskland (ligesom herhjemme) fordi man gav verdensfjerne grønne tosser alt for stor indflydelse på energipolitikken?

Og at du med dine nærmest maniske og totalt ensidige anti-atomkraft skriverier er et glimrende eksempel på sådan en!

Hvad med at forholde dig konkret til at Tysklands enorme gasforbug til elproduktion nu synes erstattet af et ligeså enormt kuĺforbrug?

33
16. september 2022 kl. 07:18
Re: Klimakampen!

Og det var netop det der gik galt i Tyskland og skabte en krise der bredte sig til os alle, i hast har man sat 65 GW møller op med meget ringe resultat, så købte man gas af fjenden i stedet og da fjenden lukkede for gassen så havde man miseren!

Hold nu op med dit konspiratorisk vrøvl, JAH.

Vi har vist dig at Tysklands samlede forbrug af fossilgas IKKE er steget - det er bare at kigge på IAE's hjemmeside. Du er som en messende psykiatisk patient at høre på, stop nu!

Tyskland er på røven fordi de kun har baseret sig på russisk gas, istedet for at forstærke forsyningen fra f.eks. Holland. DEt er ikke deres omstilling eller VE eller Atomlukning, det er deres ensidige forsyning.

Havde de kørt med Akraft og ikke bygget møller, så havde de brugt ligeså meget gas til opvarmning og regulering, og så havde de været præcis ligeså meget på r#ven. Kig i øvrigt på Frankrig, det land i verden med mest atomkraft - det land i EU som er i størst risiko for blackouts.

32
16. september 2022 kl. 05:22
Fjernvarme og klima

Jeg har svært ved at se hvad fjernvarme har med klima at gøre.

Hvis varmen kommer fra el-produktion, eller anden overskudsvarme, så giver det mening. Men, hvis man kun flytter gasfyret, så er der ikke miljø i det.

Skal fjernvarme give mening, så skal der være overskudsvarme til rådighed, enten fra affaldsforbrænding eller elproduktion. Ellers er der intet miljø i fjernvarme.

Fremstilles strøm, så kan den eventuelt bruges til store varmepumper, hvis strømmen ikke kan sælges til nettet på grund af billig vindmøllestrøm. Eller strømmen fra vindmøller kan bruges til at lave varme med.

Fjernvarme giver kun mening, hvis fjernvarmeværkerne bygges til elproduktion, og varmen er overskudsvarme. Og hvis de er forsynet med store varmepumper, så de fleksibelt kan vælge mellem produktion af strøm, og forbrug af strøm, og derved være med til at hurtigt justere forbruget på nettet, så de udglatter forbruget, og er med til at producere strøm, når prisen er høj og vindmøllerne ikke kører.

30
16. september 2022 kl. 00:14
Re: Klimakampen!

Men det er da ikke mere chokerende end at Tyskland i høj grad er vendt tilbage til at bruge kul. Så de grønne pacifister har travlt med at sende våben til krigen og bede kulkraftværkerne om at køre alt det de kan ?

Man har jo ikke vendt tilbake til å bruke kull i Tyskland, bare midlertidig oppstart i en nødsituasjon. Kull skal være faset ut innen 2030 og erstattet av sol og vind som skal stå for 80% av strømmen (fornybart til sammen). Jeg tror du har misforstått toltalt det som skjer i Tyskland!

29
15. september 2022 kl. 23:37
Re: Klimakampen!

Men det er jo greit at du så klart forteller oss hvor du står og hvor himmelropende sprø holdninger du har!

Når en klimarealist chokerer en klimafantast ?

Men det er da ikke mere chokerende end at Tyskland i høj grad er vendt tilbage til at bruge kul. Så de grønne pacifister har travlt med at sende våben til krigen og bede kulkraftværkerne om at køre alt det de kan ?

Men når du er så kompromisløs så husk at "det bedste er det godes værste fjende" forstået sådan at når man har noget der virker så er det risikabelt at erstatte det med noget bedre som måske ikke virker!

Og det var netop det der gik galt i Tyskland og skabte en krise der bredte sig til os alle, i hast har man sat 65 GW møller op med meget ringe resultat, så købte man gas af fjenden i stedet og da fjenden lukkede for gassen så havde man miseren! Måske tyskerne burde skrotte den dårligste halvdel af deres møller og hurtigst muligt vende tilbage til atomkraft igen?

27
15. september 2022 kl. 15:53
Re: Til ingeniørens "Leder"

Man kunne forestille sig at der politisk ikke er reel interesse i at få priserne voldsomt meget ned af flere årsager:

Tanken kan strejfe.

Med hensyn til Nordpool kunne påvirkningen på prisen via eksport og import være interessant at få afdækket.

En tanke. Eksport til et højere prisområde bør ikke påvirke vores lokale pris, hvis vi har effekt nok fra billigere kilder. Blot det totale forbrug kan dækkes af billige kilder. Skal prisen i DK afhænge af at udlandet ønsker at købe dansk strøm?

Hvis der ønskes mere eksport end vores billige kilder kan lave, så må vi måske importere fra Norge med højere priser, som så kan påvirke prisen i DK. Sådant burde energinet hindre. Vores pris bør ikke stige fordi Tyskland får transporteret strøm gennem DK.

Hvis DK ikke kan producere nok, så må vi prøve at købe udefra, men skal det sætte hele prisen op i DK også for de danske producenter.

Det er nok mere komplekst end mine eksempler viser, hvorfor det ville være godt med en dybere analyse.

26
15. september 2022 kl. 15:47
Re: Klimakampen!

Det vil da kun ske hvis man ønsker at køre samfundet i sænk, uden at det vil have nogen effekt på klimaet som betyder noget nævneværdigt . Et udmærket alternativ til Ingeniørens bemærkelsesværdige standpunkt er annonceret her - som supplement til ovenstående fra USA.

Fra din referanse som angir følgende som løsninger på dagens utfordringer:

  1. Ombyg alle de gasfyrede fjernvarmeværker til kul
  2. Start udforskning efter og udnyttelse af olie og gas i Nordsøen for fuld kraft
  3. Tillad fracking
  4. Start forberedelser af atomkraft

Om du mener at dette er løsningene så vel bekomme. Det blir skremmende dyrt, miljøødeleggende og ødeleggende for klima.

Men det er jo greit at du så klart forteller oss hvor du står og hvor himmelropende sprø holdninger du har!

25
15. september 2022 kl. 15:13
Re: Klimakampen!
24
15. september 2022 kl. 13:51
Re: Klimakampen!

the Maryland Energy Administration announced its support for work to evaluate the possibility of repurposing a coal-fired electric generating facility with X-energy’s Xe-100 small modular reactor; and Holtec International recently said it is considering coal plant sites as possible locations for its SMR-160 with plans to bring the first unit online as early as 2029.

Til enhver tid er det masse prosjekter som surrer i lufta og de fleste blir værende der (i lufta). Ingenting tyder på at SMR vil gi billig kraft. Vind og solenergi blir stadig billigere. Havturbiner vil gi stadig høyere kapasitetsfaktor som fører til sikrere strømbalanse og solparker kompletteres stadig mer med store batteripakker som sikrer strøm 24/7. Gasskraftverk vil mer og mer kjøres på hydrogen (også kullkraftverk kan enkelt konverteres til hydrogen).

Enorme hydrogenprosjekter utvikles i Texas basert på strøm fra vind og sol. Hydrogen skal lagres i enorme saltgruver (billig og sikkert) og hydrogenet vil få mange anvendelser som basis for ammoniakk, e-fuels og direkte bruk. Hydrogen City er basert på 60 GW med sol og vind (mer enn 115 TWh per år).

23
15. september 2022 kl. 12:54
Overforbrug af brændsel

Jeg forventer at skribenterne også tænkt sig at pålægge fjernvarmen voldsomme afgifter for støtte klimakampen.

Selvfølgeligt kun på de klimafjenske dele af fjernvarmen! Altså de steder hvor man brænder dobbelt så megen brændsel af som nødvendigt. !

Dermed støttes klimakampen, da en sådan afgift vil stoppe fjernvarmens energi frås !

22
15. september 2022 kl. 10:58
Re: Klimakampen!

Er det pålideligt at op imod halvdelen af Frankrigs atomkraftværker har været ude af drift i den værste energikrise i nyre tid? Eller at de Svenske er ude af drift i måneder af gangen? Eller måske problemerne med at få det nye finske til at komme i gang?</p>
<p>Den vigtigste lære omkring atomkraft i den seneste tid, er at man skal huske at have en fornuftig backupplan...

USAs regering (Depeartment og Energy, DOE) og opinionen i USA er da helt klart for Kernekraft. Se ny omtale af rapport fra USAs regering

citat: "Specifically, the DOE analysis “identified 157 retired coal plant sites and 237 operating coal plant sites as potential candidates for a coal-to-nuclear transition.” I estimate that these 394 sites converted to nuclear would in principle be able to provide more than 3,400 terawatt-hours of electricity, which amounts to about 70% of all 2021 U.S. electricity generation. That full potential is unlikely every to be realized, but regardless, the scale of the opportunity is massive.

C2N is not just a theoretical idea, but according to World Nuclear News is already being implemented:

The possibility of replacing coal power plants with nuclear capacity is being actively explored in the USA and elsewhere. TerraPower in 2021 announced plans to build a demonstration unit of its Natrium sodium-cooled fast reactor at a retired coal plant site in Wyoming; earlier this year, the the Maryland Energy Administration announced its support for work to evaluate the possibility of repurposing a coal-fired electric generating facility with X-energy’s Xe-100 small modular reactor; and Holtec International recently said it is considering coal plant sites as possible locations for its SMR-160 with plans to bring the first unit online as early as 2029. In Poland, NuScale is exploring with energy company Unimot and copper and silver producer KGHM possibilities for its reactors to replace coal-fired power plants."

21
15. september 2022 kl. 09:57
Re: Til ingeniørens "Leder"

Man kunne forestille sig at der politisk ikke er reel interesse i at få priserne voldsomt meget ned af flere årsager:

  1. Højere priser = højere indtægt til staten på % afgifter

  2. Højere priser = endnu større incitement til at implementere solceller og vindmøller, da indtægten for ejerne er steget voldsomt (inkl. undertegnede)

20
15. september 2022 kl. 00:09
Til ingeniørens "Leder"

Jeg opfordrer jer til at se på Norpools metode til at fastlægge prisen på el.

Højeste prisbud til at opfylde elbehovet sætter prisen for alle. Hvordan import og eksport indgår i den ligning ved jeg ikke.

Er det fornuftigt i lyset af stram forsyning med voldsomme variationer i elprisen til følge, og store indtjeninger til nogle producenter?

Måske energimyndighederne og Dan Jørgensen kunne vise en anden reaktion end at vride hænder og sige vi må spare. Det må vi nok i alle fald, men det kan blive mere overkommeligt end at skulle halvere sit elforbrug.

Husk at læse med Henrik Heide.

19
13. september 2022 kl. 10:26
Re: Klimakampen!

De havde samme issues med gas værkerne. Men de er lidt nemmere at refuelle (hvis man altså har gassen) Men hvem er det lige som forudsiger blackouts og frysende borgere til vinter? Det er ikke frankrig for de er i fuld sving med at få dem online igen.

Hold nu op med det vrøvl. Det er absolut Frankrig som bliver mest presset, og som varsler blackouts.

Det er også franrkig som har de højeste future elpriser - de er over 2x det som handles i Tyskland til Nov/Dec. Jeg har lige tilbagevist dine frie fantasier i en anden tråd, alligevel fremføre du vrøvlet igen?

https://ing.dk/andre-skriver/olkiluoto-3-reaktoren-skruer-efter-turbinefejl-nu-produktionen-260617#comment-1079525

18
13. september 2022 kl. 08:44
Re: Klimakampen!

Er det pålideligt at op imod halvdelen af Frankrigs atomkraftværker har været ude af drift i den værste energikrise i nyre tid?

Som skrevet i anden forum så skyldes det ikke atomkraft. Det skyldes at man i frankrig stoet set lukkede landet i 2 år pga Corona og alt der kunne udsættes blev udsat. Bla refueling af reaktorer. Stort set alle de reaktorer det er ude af drift er pga refueling. De havde samme issues med gas værkerne. Men de er lidt nemmere at refuelle (hvis man altså har gassen) Men hvem er det lige som forudsiger blackouts og frysende borgere til vinter? Det er ikke frankrig for de er i fuld sving med at få dem online igen.

17
3. september 2022 kl. 07:47
Klimakamp.

Klimakamp. Vi skal spare på alt, også el. Ser man på "elsystemet lige nu" flyttes der cirka 600 MW rundt i ring. Sverige-Sjælland-Fyn-Jylland-Sverige. Og i Sverige fra nord til syd. Hvem betaler for det tab der er? Der er vel ikke andre end os forbrugere til det? Mon ikke der er et tab svarende til mindst en af dagens velvoksne vindmøller ved fuldlast.

Lad os hindre at sådanne tåbelige situationer finder sted for mange timer. Det tager jo også nyttig transmittionskapasitet på nettet.

16
2. september 2022 kl. 22:52
Den sande førsteprioritet

Den sande førsteprioritet for alle er jo pengene.

Sygeplejerskerne vil have mere. Enhedslisten vil dele mere ud. De grønne vil finansiere en masse spændende projekter. Mere velfærd. Bedre sygehusvæsen. Etc etc etc.

Hvordan forestiller man sig så at der findes reel interesse i at save grenen man sidder på, over, når folks griskhed efter statskassepenge står over ethvert andet behov?

Det værste der kunne ske, var hvis folk skar forbrug og CO2-udledning ned. Det er der hverken afgifter eller vækst i.

14
2. september 2022 kl. 14:01
Re: Klimakampen!

Hvis atomkraft har vist noget i den senere tid er det da at den er fuldstændig uundværlig

En ofte fremført anke mod atomkraft er, at den ikke kan følge forbruget. Det er en pseudoindvending. Det kan sol og vind heller ikke.

Uanset produktionsmetoden, så balancerer vi ved at købe eller sælge til andre lande. Det ændrer sig ikke ved at en del af produktionen er en næsten konstant effekt fra atomkraft.

Hvem der forårsager at vi skal sælge/købe er ligegyldigt, det kan ikke måles på det solgte eller købte. Strøm lugter ikke, og den har heller ikke forskellig kulør.

13
2. september 2022 kl. 13:53
Re: Klimakampen!

Hvis atomkraft har vist noget i den senere tid er det da at den er fuldstændig uundværlig. Og havde man bygget mere af den var vi slet ikke endt i den her suppedas med fuld afhængighed af gas og norsk hydro. Det er en af de mest stabile og pålidelige energikilder vi har overhovedet. Om man så kan lide det eller ej er en helt anden ting...

Er det pålideligt at op imod halvdelen af Frankrigs atomkraftværker har været ude af drift i den værste energikrise i nyre tid? Eller at de Svenske er ude af drift i måneder af gangen? Eller måske problemerne med at få det nye finske til at komme i gang?

Den vigtigste lære omkring atomkraft i den seneste tid, er at man skal huske at have en fornuftig backupplan...

11
2. september 2022 kl. 13:39
Re: Klimakampen!

Atomkraft har lige netop i år vist hvor usikker en energikilde det er

Hvis atomkraft har vist noget i den senere tid er det da at den er fuldstændig uundværlig. Og havde man bygget mere af den var vi slet ikke endt i den her suppedas med fuld afhængighed af gas og norsk hydro. Det er en af de mest stabile og pålidelige energikilder vi har overhovedet. Om man så kan lide det eller ej er en helt anden ting...

9
2. september 2022 kl. 12:19
Re: .. fjernvarme

Hvis fjernvarme kun kan klare sig med puljer (støtte) er der noget fundamentalt galt.

Det gale er, at bivirkningerne ved visse individuelle opvarmningsformer i modsætning til fjernvarmen har været underbelyst, uløst og i højere grad undsluppet prisen ved anskaffelse og brug af disse. Fx de afgiftsfrie luftforurenende brændeovne, stedvist støjende, individuelle varmepumper osv. Med politikerflertals velsignelse, efter massivt pres fra visse erhverv og en del grundejeres side. Uden denne mangeårige konkurrenceforvridning ville fjernvarmen have en større udbredelse, være lettere tilgængelig og billigere, end tilfældet er.

8
2. september 2022 kl. 12:11
Re: Klimakampen!

Det er på tide at pensionere den generation der førte klimakamp, for klimakampen ophørte for vor del den 24.februar i år da virkeligheden bankede på. Og det vigtigste resultat af klimakampen var vel også kun massiv støtte til en enkelt industrigren som politikerne havde kastet deres kærlighed på og som derfor fik lov at vokse helt ud af proportion!</p>
<p>Nu har krigen så væltet korthuset, det blev afsløret at vores fantasienergi ikke var virkelig så det i stedet var russisk gas og norsk vandkraft vi havde gjort os afhængige af, og da der blev lukket for gassen og vandkraften tørrede ud så har vi fået smadret vores økonomi af eksploderende energipriser, inflation og snart også stagnation!

Det store spørgsmål er jo bare hvad alternativet er, til at fortsætte udbygningen af VE... Der er jo ikke noget alternativ... Atomkraft har lige netop i år vist hvor usikker en energikilde det er og ingen (selv ikke politikkerne) havde nok forventet at VE ville være klar til at der blev skruet ned, både for vandkraft, naturgas og atomkraft i hele Europa, sådan næsten 30 år før tid...

Faktisk har vi i år set at sol og vind er de mest stabile energikilder, målt på månedsbasis, for de har leveret lige omkring det de plejer også i denne periode...

7
2. september 2022 kl. 11:48
Jeg har oliefyr hvor grænsen på 4000kwh spænder ben.

Jeg har et oliefyr som jeg kunne tænke mig at skifte til varmepumpe, og jeg bor langt fra hvor fjernvarmen kunne tænkes at komme men: Jeg har et el-forbrug på under 1500kwh/år. Og man får først el-afgift-rabat på strømmen over 4000kwh/år, hvis jeg varmer min bolig op med el.
Det vil sige at jeg mangler rabat på 2500kwh årligt, i runde tal vil jeg mangle 2500kr+ hver år, i forhold til andre der ikke sparer på strømmen. Desværre ser det ikke ud til at, elafgiften for de sidste 4000kwh for svinder, selvom der dog bliver skruet lidt ned for elafgiften over mange år.

Det er uforståeligt at jeg bliver straffet for at sparer på strømmen i min husholdning, og man kan ikke sparer på de første kilowatt-timer, det vil altid være på de sidste uden afgift. Dog er jeg lige nu glad for ikke at varme op med el, hvis priserne på el holder sig over vinteren, hvad alt tyder på.

Jeg undres også over at os med oliefyr ikke også skal have 6000kr, i det hele taget er vores afgift politik på energi en meget rodet affære og det hjælper ikke at politikerne har kastet 6000kr i grams til tilfældige borgere.

6
2. september 2022 kl. 11:46
Re: Afgifters uheldig virkning

Væk med alle afgifter og op med den direkte skat, så vi kan se hvad "vi koster".

Vil effektivisere skattetænkningen så meget desto mere. Indtil det punkt, hvor det alene er offenligt ansatte, kildeskattrukkede, der betaler til den fælles kasse. Øvrige kan gang på gang vise sig slet ikke at have tjent noget, når årsregnskabet er gjort op. Det er forståeligt, at der er en bred vifte af afgifter, også til at fylde fælleskassen.

Men det kunne være fint, hvis det generelt var meget tydeligere, hvad der er 'adfærds-regulerende' afgifter, og hvad der reelt blot skal spæde op i den store kasse - og holde disse to former for afgifter adskilt. Vigtige samfunds- og adfærdsregulerings-værktøjer skal ikke pludseligt konverteres til noget andet; det aktuelle ex, der rammer udrulning af fjernvarmen, virker absurd.

5
2. september 2022 kl. 11:44
Re: Afgifters uheldig virkning

Tidsbegrænsede tilskud til det man ønsker er en meget bedre løsning

Det har også den ulempe, at gode projekter udskydes indtil der kommer en pulje. Når den kommer går alle igang, og bagefter må de ligge stille indtil næste pulje kommer. Elastikkørsel og spild af tid, penge og arbejdkraft.

Hvis fjernvarme kun kan klare sig med puljer (støtte) er der noget fundamentalt galt.

Begrundelsen for at stoppe den sidste pulje, viser at indtægter på afgifter er mere værd en den højt besungne klimakamp.

4
2. september 2022 kl. 11:30
Re: Klimakampen!

Det bliver en kold vinter med rig lejlighed til at tænke økonomien forfra, ud med fantasiprojekter som klimakamp, og ind med selvforsyning

uddrag fra dagens leder i Weekendavisen, under overskriften "Panik før lukkektid:

Er det den fatale afhængighed af russisk energi, som bruges som brækjern for al denne skyndsomme aktivitet, siges det sjældent særlig højt, at vi selv bærer et betydeligt ansvar for krisen. EU står midt i en gigantisk omstilling til mere fossilfri energi, og få lande er gået mere aktivt ind i de bestræbelser end Danmark. Er der meget godt at sige om den ambition – få kan være i tvivl om den fossile energis skadevirkninger – er der mindre godt at sige om den måde, vi er gået til sagen på. Der har været en naiv og meget udbredt idé om, at holdt vi bare op med at investere i fossil energi, ville den alternative energi ligesom blive fremskyndet af sig selv...

3
2. september 2022 kl. 11:23
Re: Klimakampen!

ud med fantasiprojekter som klimakamp, og ind med selvforsyning og tilbage til mere egenproduktion så vi ikke står lige så måbende næste gang verden lukker sig!

selvforsyning og egenproduktion forudsætter vel et ret forudsigeligt klima. Hvilke livsvilkår får vi og hvilke erhvervstyper skal man fremover satse på? Får vi tørke det ene år, mens alt regner væk det næste? Kan vi i DK om 20 år fortsat pumpe grundvand op, eller skal vi afsalte havvand? Kan man overhovedet dyrke jorden, jf. Saharas aktuelle forsøg på at indtage Europa? Hvor i DK kan man bo og have virksomhed, jf. havstigninger? Hvilke energiformer skal man satse på, hvis forudsætningernr ændrer sig stadigt hurtigere og mere uforudsigeligt?

Klimakamp og basale livsvilkår kan nok ikke adskilles.

2
2. september 2022 kl. 10:46
Klimakampen!

Det er på tide at pensionere den generation der førte klimakamp, for klimakampen ophørte for vor del den 24.februar i år da virkeligheden bankede på. Og det vigtigste resultat af klimakampen var vel også kun massiv støtte til en enkelt industrigren som politikerne havde kastet deres kærlighed på og som derfor fik lov at vokse helt ud af proportion!

Nu har krigen så væltet korthuset, det blev afsløret at vores fantasienergi ikke var virkelig så det i stedet var russisk gas og norsk vandkraft vi havde gjort os afhængige af, og da der blev lukket for gassen og vandkraften tørrede ud så har vi fået smadret vores økonomi af eksploderende energipriser, inflation og snart også stagnation!

Det bliver en kold vinter med rig lejlighed til at tænke økonomien forfra, ud med fantasiprojekter som klimakamp, og ind med selvforsyning og tilbage til mere egenproduktion så vi ikke står lige så måbende næste gang verden lukker sig!

Den næste generation kommer til at starte tættere på bunden end vi gjorde, og hvis de vil arbejde sig op derfra så får de andet at tænke på end klimakamp!

1
2. september 2022 kl. 08:27
Afgifters uheldig virkning

Afgifter har mange uheldige effekter og har en dum tendens til at blive permanente - i en sådan grad at de direkte hindre nytænkning og fremskridt. Tidsbegrænsede tilskud til det man ønsker er en meget bedre løsning, som ikke har denne uheldige effekt at blive permanente og som naturligt falder bort, når deres formål er udtjent. Væk med alle afgifter og op med den direkte skat, så vi kan se hvad "vi koster".