HURRA De unge tager det nødvendige uddannelsesvalg, som politikerne ikke tør tage
20 procent flere unge har søgt ind på en civilingeniøruddannelse i år i forhold til sidste år. På diplomingeniøruddannelserne er stigningen 10 procent, og på it-uddannelserne har 14 procent flere søgt ind end sidste år.
De unge skal have en kæmpe hånd for at tage ansvar og gå efter de kompetencer, der er allermest behov for, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling og den digitale transformation - to af tidens vigtigste spor til at sikre sunde og velfungerende samfund, også i fremtiden.
Den generation, der ellers ofte bliver beskyldt for at være selvrealiserende og navlepillende med mere tanke på, hvordan de gør sig på sociale medier end i den virkelige verden, har med årets ansøgertal vist os, at de faktisk har helt styr på verdens tilstand - og gerne melder sig til at stramme op og rydde op efter os andre.
Nuvel, en it- eller ingeniøruddannelse er et sikkert valg, hvis det er jobsikkerhed og løncheck, man som ung vælger efter. Men det er også et klogt og modigt valg.
Man kunne ønske sig, at vores politikere var lige så kloge og modige, når det gjaldt prioriteringer af vores uddannelser. Desværre er det modsatte tilfældet.
I de seneste år har politiske aftaler således sikret færre frem for flere teknologiske universitetsuddannelser. Først med en aftale, der tvang en lang række engelsksprogede uddannelser til at lukke. Siden kom udflytningsplanen, der i regionalpolitikkens hellige haller slagter yderligere hundredvis af velsøgte uddannelsespladser på landet ingeniørstudier.
Og i den netop vedtagne universitetsreform, der kræver en generel reduktion i optaget på landets universiteter på 8 procent - og yderligere at 10 procent af alle kandidatuddannelser forkortes - stikker politikerne hovedet i busken og lader det være op til universiteterne selv at blive enige om, hvilke uddannelser det skal gå ud over.
Intet mod fra politisk side er der til at fastslå, at it- og ingeniøruddannelserne selvfølgelig ikke skal reduceres - uha, tænk hvis man lagde sig ud med sine egne gamle studiekammerater fra statskundskab eller humaniora.
Kun på de sociale medier tør enkelte politikere pippe om, at det selvfølgelig ikke er ingeniør- og it-uddannelserne, de mener, at vi kan undvære. Hvis de tror på, at det giver DTU og ITU fripas, når rektorforsamlingen skal blive enige om fordelingen af reformens reduktion, skal de nok blive klogere. Hver en rektor vil selvsagt først og fremmest kæmpe for sit eget universitet.
Alene på DTU har lukningen af engelsksprogede uddannelser kostet 300-400 uddannelsespladser, udflytningsreformen koster 500 uddannelsespladser, og skal landets største producent af ingeniører som følge af de nye universitetsuddannelser skære yderligere 8 procent, koster det 150 pladser. På DTU betyder de politiske aftaler altså et tab på godt 1000 ingeniører årligt, der kunne være blevet uddannet, hvis politikerne havde samme vid og mod som de unge. Læg dertil tilsvarende konsekvenser på landets øvrige universiteter med it- og ingeniøruddannelser for at få det fulde billede.
Så desværre vil alt for mange af de unge, der ønsker at gøre en nødvendig og positiv forskel for vores samfund ved at søge ind på en it- eller ingeniøruddannelse, blive afvist. Ikke fordi de mangler evner eller vilje - men fordi vores politikere gør. /trb
