Det er efterhånden en alment kendt sandhed, at det danske forsvar trænger til en overhaling.
Den sikkerhedspolitiske situation er under hastig forandring, og der er reelt set ikke andre meningsfulde valg end at investere massivt i både udstyr og kompetencer.
Det er åbenlyst, at der skal købes kampvogne, radarsystemer og traditionelt materiel, men en afgørende del af et moderne forsvar af i dag er også cyberkompetencer.
Center for Cybersikkerhed advarer om cyberspionage mod Danmarks forsvars- og udenrigspolitiske interesser, og som for eksempel Ruslands angreb på Viasatsatellitter i Ukraine har vist, er det digitale domæne en naturlig del af den moderne slagmark.
Derfor er det stærkt bekymrende, at det danske forsvar tilsyneladende har så svært ved at holde på de unge talenter, der gennemgår den nye cyberværnepligt.
Som Version2 har rapporteret i denne uge, er det kun ti procent af de unge, der har været igennem en cyberværnepligt, der i dag arbejder med cybersikkerhed i Forsvaret.
Danmark skriger på kvalificeret it-arbejdskraft – både den offentlige sektor og det private erhvervsliv har i mange tilfælde svært ved at få besat deres stillinger.
Da Forsvarsministeriet lancerede cyberværnepligten tilbage i 2019, skete det med direkte henvisning til, at vi i fremtiden har brug for flere kompetencer til at beskytte Danmark digitalt, og meldingen fra den del af Forsvaret, der uddanner de cyberværnepligtige, er da også, at de stort set alle sammen får job – for de flestes vedkommende er det bare ikke hos Forsvaret.
I stedet vælger de job i private virksomheder, og det kan der være mange gode grunde til.
For eksempel er det ganske givet, at Forsvaret ikke har mulighed for at matche den løncheck, man bliver præsenteret for hos mange private it-virksomheder.
Man kan ikke fortænke nogen i at gå efter pengene på arbejdsmarkedet.
Men spørger man Forsvaret selv, er løngabet ikke det eneste, der står i vejen for at få flere af de cyberværnepligtige til at blive i militæret. Det gør også Forsvarets traditionelle karriereveje. Hvis de unge it-talenter gerne vil videre i Forsvaret efter endt cyberværnepligt, skal de først gennemføre mere traditionel militærtræning, inden de kan få lov til at læse videre i retning af at arbejde med cyberforsvaret af Danmark.
Der er imidlertid langtfra arbejdet med komplicerede algoritmer og koder til våbentræning og natteøvelser i Oksbøl.
Hvis man var interesseret i at blive en supergod infanterist, havde man sandsynligvis valgt en almindelig værnepligt, og derfor er det ikke så overraskende, at kravene til gammeldags militærtræning bliver en barriere for flertallet af de potentielle cybersoldater.
Hvis vi mener seriøst, at det danske forsvar skal have flere it-kompetencer via cyberværnepligten, bliver der nødt til at være en direkte vej ind i Forsvaret bagefter, der primært drejer sig om netop det: cybersikkerhed.
Hverken Forsvaret eller andre offentlige myndigheder kommer til at kunne konkurrere med private virksomheder i lønkapløbet om de eftertragtede it-kompetencer.
Derfor er en arbejdsplads som Forsvaret afhængig af at kunne rekruttere en type mennesker, der kan se værdien i at bruge deres talent for it til at forsvare danske interesser. Det kan man ganske givet, når man har meldt sig som cyberværnepligtig, og derfor er Forsvaret nødt til at kunne gøre mere for at fastholde dem.
Det bør et kommende forsvarsforlig sikre.
Unge cybertalenter, der er interesserede i at beskytte deres land, er for værdifuld en ressource til, at Forsvaret kan leve med kun at fastholde hver tiende. Lønkapløbet er svært at vinde, men der må som minimum ikke være unødvendige praktiske barrierer, der står i vejen. Helt konkret er det afgørende at genbesøge, om det virkelig er nødvendigt for en it-sikkerhedsspecialist at gennemgå konstabeluddannelse for at få lov til at tjene sit land.
Tænk, om Forsvaret kunne blive kendt for at være stedet, man både kan få en stærk it-sikkerhedsuddannelse og et spændende karriereforløb med netop dette som omdrejningspunkt efterfølgende.
Det kunne måske ikke bare afhjælpe Forsvarets egne behov, men også den stigende mangel på it-specialister i det private erhvervsliv. Det ville være det, man kan kalde en win-win
En ekstra win ville det være, hvis øvelsen tilmed kunne skaffe flere af de kvinder til, som it-branchen efterlyser.
I kølvandet på krigen i Ukraine tegner der sig et politisk flertal for at give kvinderne værnepligt på lige fod med mændene. Bliver det tilfældet, kunne man håbe, at en it-karrierevej i Forsvaret også kunne være attraktiv for mange af de kommende kvindelige rekrutter. / adf & trb
