Et nyt erhvervseventyr kræver et 30-årigt kvantespring for milliarder

Vi har grund til at være stolte over Natos valg af København til det nye kvanteteknologiske center, Deep Tech Lab – Quantum. Tak for det. Centret, der åbnede i sidste uge, udtrykker en anerkendelse af de danske styrkepositioner på området, som trækker aner tilbage til 1960’erne med forskning på DTU i bl.a. cifferteknik, som man i dag ville kalde programmering, og faststoffysik, som netop omhandler materialers kvantemekaniske egenskaber.  Og Niels Bohr Institutet, som blev etableret på baggrund af videnskabsmanden og hans banebrydende atommodel, som dannede grundlaget for vores forståelse af, hvordan verden er bygget op, og senere for kvantemekanikken.

Regeringen har også øje for, at der er et vækstpotentiale i kvanteområdet. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) betonede ved åbningen, at vi med centret kan sikre 'vores teknologiske forspring' og udnytte 'det store potentiale for dansk erhvervsliv' ved netop denne teknologi. Det er en udmelding, som politikerne skal fastholdes på - vel at mærke med et langt perspektiv. Vi står på skuldrene af erhvervssucceser, bl.a. selskabet Cryptomathic, som er grundlagt for 30 år siden af tre professorer fra Aarhus Universitet, og som leverer krypteringssystemer til store kunder verden over. Her har man også fokus på næste generations teknologi med kryptering i en verden med kvantecomputere.

Kvanteteknologi dækker over en række områder, herunder kvantecomputing, kvantekommunikation og kvantesimulering, men fællesnævneren er - som mange læsere af dette medie vil vide - at man får adgang til en hidtil uset beregningskraft, hvilket giver mulighed for at behandle og manipulere information i skala og med en hastighed, som aldrig set før. Vi taler om, at beregningsopgaver, der hidtil ville tage 10.000 år at løse, kan klares på få minutter. Det kan bruges til opgaver, der indtil nu har været uløselige – eksempelvis som nævnt at bryde krypteringskoder eller optimere og styre fremtidens elforsyning. Også muligheden for at simulere komplekse kemiske reaktioner, når fx nye lægemidler skal udvikles, er interessant på vores breddegrad.

Netop det sidste arbejder startuppen Kvantify med. Selskabet har lanceret en ny algoritme til kvantekemi, der kan finde bølgefunktionen for små molekyler hurtigere og mere effektivt end eksisterende algoritmer. Selskabet Molecular Quantum Solutions i Søborg har udviklet et værktøj, baseret på maskinlæring og kvantekemiske modeller, der kan bistå forskere og udviklere primært i biotekniske- og farmaceutiske virksomheder med at forudsige, hvordan et molekyle påvirker kroppen. 

Sparrow Quantum i København udvikler løsninger og patenterer enkeltfotonkilder, som bl.a. kan anvendes til et hacker-sikkert internet og dermed informationsoverførsel. Endelig skal nævnes Qdevil, stiftet i 2016 i København, som udvikler kontrolsystemer til kvantecomputere og som sidste år blev solgt til amerikansk-israelske Quantum Machines.

Vores startups, vores forskere på området og Natos valg af Danmark viser, at vi har et stærkt udgangspunkt. En international førerposition, som ikke alene er af militær karakter, hvilket også er vigtigt, men også kommerciel og vækstbærende, kræver mere end få startups. Det er ikke prangende, når regeringen afsætter i alt 200 millioner kroner frem 2027 i den nye kvantestrategi, som ellers er bemærkelsesværdig skarp. Men det er stort, at Novo Nordisk Fonden har bevilget knap 1,5 milliarder kroner med det mål at få bygget en fuldt funktionel kvantecomputer på Bohr Institutet. Der skal dog flere og langsigtede investeringer til. En dansk strategi mod kommercielle succeser, der rækker fx 20 eller 30 år frem, er ikke til at få øje på i dag. Her virker det også oplagt at vinkle en satsning mod vores styrkepositioner inden for grundforskning, life science og energi.

Vi er oppe imod både en meget stærk kinesisk satsning på kvanteområdet og AI, men også både amerikanske kvante-startups og giganter som Microsoft, Google, Honeywell og IBM, der har laboratorier i flere lande, og som alle er førende i udviklingen af kvantecomputere. Kendetegnende for den amerikanske satsning er, at startups har adgang til store summer. Fx PsiQuantum, der blev stiftet i 2016 af fire forskere, og som rejste ikke mindre end fem milliarder danske kroner i venturekapital. Og big tech har som bekendt dybe lommer til at købe et forspring i det globale kapløb.

Det nye danske kvantecenter skal via bl.a. workshops hjælpe danske virksomheder til at udvikle kommercielle kvanteløsninger. Allerede nu har over 1.200 virksomheder meldt deres interesse for at blive en del af tilbuddet fra centret, der også omfatter fire test- og produktionsenheder rundt omkring i landet med fysiske laboratorier og andre faciliteter, hvor nye innovative idéer kan udvikles og testes. Den store interesse tegner positivt. 

Hvis Morten Bødskovs skåltale om teknologisk forspring og erhvervseventyr skal realiseres, skal der imidlertid sikres en 360 graders økomiljø, der rækker langt frem: Den rette tilgang af forskningsresultater og universitetskandidater er vital. Flere forskere skal melde sig ind i kampen og  komme ud fra universitets-kontorernes trygge rammer  i rette tid, blive mere entreprenante og udvikle forretningsmodeller, så innovationer styres ind i et kommercielt spor. Et kvantecomputer-datacenter er også foreslået. Militære behov for en vis lukkethed må naturligvis honoreres, men det er afgørende, at ideer og viden herfra ikke desto mindre finder vej ind i arbejdet.

Vi skal også have specialistressourcer til patentrådgivning, og ikke mindst er det nødvendigt med store mængder af kapital. Her mangler der især dansk en plan for venturekapital i milliardklassen til at sikre kommende kvantestartups indfasning til et kommercielt marked. Desværre har demokratier i modsætning til mere autoritære styre det svært med meget langsigtede satsninger. Her er det en tankevækkende iagttagelse, at det amerikanske samfund stadig lever godt af de store offentlige investeringer, der blev foretaget i forskning for 60-70 år siden. Viljen til det lange lys er demonstreret her. Kunsten bliver nu, at den også bærer igennem kommende årtiers skiftende politiske klima. /hm