Digitaliserings-iver koster milliarder og slider statsansatte op: Sæt loft over it-projekter
Selvom vi i Danmark elsker at kalde os selv for verdensmestre i offentlig digitalisering, er det efterhånden ved at være alment kendt, at techno-guldmedaljen har en alvorlig bagside. Som Version2 kunne afdække sidste år, fosser milliarderne ud af statskassen alene i rene budgetoverskridelser på it-projekter, og senest er det kommet frem, at det også har menneskelige omkostninger at digitalisere med hovedet under armen.
Version2 har således afsløret, at Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST), der er tovholder på skattevæsenets gigantiske it-projekter, er ramt af massive stressproblemer og medarbejderflugt. En aktindsigt kunne afsløre, at 42 procent af medarbejderne har været påvirket af stress i 2022, og mere end hver femte medarbejder har forladt styrelsen samme år. Det er 605 ansatte på en statslig arbejdsplads, der har haft stress-symptomer i løbet af 12 måneder.
Kigger man mod Digitaliseringsstyrelsen, der har ansvaret for lige så afgørende dele af Danmarks digitale infrastruktur i form af blandt andet MitID og Digital Post, er billedet desværre det samme.
Også her har knap halvdelen af de ansatte haft arbejdsrelateret stress i løbet af 2022, og også her forlod mere end hver femte medarbejder arbejdspladsen i løbet af året. Det er dybt alarmerende af flere årsager.
For det første kan vi som samfund ikke være tilfredse med, at offentlige arbejdspladser er indrettet på en måde, så medarbejderne får stress og flygter. Men lige så beskæmmende alvorligt er det, at det offentlige i sin teknologi-begejstrede digitaliseringsoptimisme tilsyneladende har sat gang i et selvopretholdende kaoshjul af urealistiske it-projekter, pressede medarbejdere og spildte skattekroner.
Det er som udgangspunkt en vanskelig opgave at lægge et komplekst samfund som det danske ned i digitale kasser i form af it-systemer. Når det så samtidig sker med ofte urealistiske ambitioner for, hvad der kan lade sig gøre og med hvilken tidsramme, så har man opskriften på de it-katastrofer vi har set med blandt andet skatteinddrivelse og ejendomsvurderinger..
Medarbejdere i både skat og Digitaliseringsstyrelsen beretter om urealistiske tidsplaner, og samtidig er de offentlige it-arbejdspladser i hård kamp med private virksomheder om de eftertragtede kompetencer, der kan bygge vores allesammens it-systemer. Men alligevel bliver politikerne ved med at læsse på. It-udgifterne stiger år for år, og der bliver iværksat flere og flere projekter - tilsyneladende uden skelen til, hvad der reelt set kan lade sig gøre.
Udover at de astronomiske budgetoverskridelser på statslige it-projekter og forsinkelser svækker afgørende funktioner i velfærdssamfundet som inddrivelse af skatter og ejendomsvurderinger, får vi også i mange tilfælde sendt it-løsninger i drift, der simpelthen ikke er gode nok.
De massive problemer med udrulningen af MitID peger klart og tydeligt på en forhastet proces, der simpelthen ikke var gennemarbejdet, da man kastede den obligatoriske it-løsning i hovedet på alle voksne danskere. Et andet eksempel er Kommunernes Ydelsessystem - KY.
Som Version2 og andre medier over de seneste par år har afdækket, har det enorme projekt været plaget af problemer fra starten. Udover de seneste afsløringer om, at systemet ulovligt trækker i danske borgeres kontanthjælp, har systemets mange fejl også ført til massivt øget arbejdspres i kommunerne. Flere steder har man måttet ansætte flere mennesker til en opgave, som systemet skulle gøre lettere, og blandt andet Esbjerg har berettet om stressede medarbejdere, der græder på arbejdet under udrulningen af det nye system.
De ufærdige it-systemer giver altså også stress og forringet arbejdsmiljø på brugersiden i for eksempelvis kommunerne. Når brugerne bliver presset i bund af en ufærdig it-løsning, bliver de dårligere til deres arbejde, uanset hvor dygtige de er, og så betaler borgeren prisen i form af dårligere service. Det er uværdigt uanset hvad, og det er uacceptabelt, når vi bruger så mange milliarder af kroner på it hvert år.
Et lille lys i mørket er, at man i det mindste på skatteområdet lader til at have erkendt problemet. Et politisk flertal vedtog før sommerferien en aftale, der sætter et fornuftigt loft over, hvor mange og hvor store it-projekter, styrelserne under Skatteministeriet må have kørende på samme tid.
Afsløringerne fra UFST og Digitaliseringsstyrelsen sammenholdt med kaotiske forløb som MitID og KY viser med al tydelighed, at politikerne omgående bør indføre samme princip på tværs af ministerområder, regioner og kommuner. Regeringen har slået sig op på at være villig og i stand til at træffe upopulære men nødvendige beslutninger. De har desværre indtil videre været totalt fraværende på it-fronten, men et samlet loft for mængden og størrelsen på it-projekter i det offentlige er et godt sted at starte. Det kan kun gå for langsomt./ adf
