Med stadigt mere iltsvind, der kvæler fisk, bunddyr og planter i vores fjorde og bugter, og med en klimakrise, der nu viser sine tydelige spor med rekordslående vejrfænomener kloden rundt, er det uomgængeligt, at landbruget skal omstille sig til en mere klimaeffektiv og mindre miljøbelastende drift. Men erhvervet skal også gives bedre muligheder for at tage handsken op.
Derfor er Europa-Kommissionens seneste udspil om at give planteforædlere mulighed for at anvende genteknologien Crispr helt på sin plads. Værktøjet kan nemlig sikre en hurtigere udvikling af bl.a. nye tørke- eller sygdomsresistente afgrøder, som er afgørende for et fortsat højt udbytte i en tid, der byder på flere hedebølger og andre vejrforandringer.
Crispr-redigerede planter kan også være med til at sænke behovet for at gøde eller at sprøjte med bekæmpelsesmidler, fordi planterne i sig selv er modstandsdygtige over for plantesygdomme, svampe eller skadedyr. Eller bedre kan hive kvælstof ud af luften frem for at skulle have det tilført via rødderne.
Altså et eksempel på en teknologi, der virkelig kan gøre en forskel i kampen med flere af vores allerstørste udfordringer her og nu. Alligevel ser vi nu diverse miljøorganisationer søge mod automatpiloten og genoptage den gamle modstand mod menneskeskabt modifikation af planter.
Hidtil har Crispr-teknologien været omfattet af stramme restriktioner på linje med ‘gammeldags’ genmodificerede organismer, GMO’er, hvilket har afskåret planteforædlere fra at anvende Crispr-saksens mulighed for målrettet, præcist og hurtigt at redigere en given sort. Kun ældre og gennemprøvede eller såkaldt nature like eller ‘natur-lige’ teknologier har været fritaget for de EU-regler, som stiller høje sikkerheds- og kvalitetskrav til genmodificerede planter. Essen i det nye direktiv er altså, at man accepterer menneskeskabte mutationer, så længe de ligner noget, der kunne være sket uden vores indblanding.
Værd at bemærke er det, at traditionel forædling bestemt ikke er uden brug af ‘unaturlige’ metoder. Traditionel mutagenese foregår ofte ved brug af ioniserende stråling eller kemikalier og har hele tiden været tilladt. Så det nye er, at mutagenese nu også kan ske ved hjælp af Crispr-teknologier. En teknologi, der griber så lidt ind i naturens gang, at det selv blandt økologer diskuteres, om værktøjet skal være godkendt i denne type landbrug.
Netop en opfattelse af, at GMO er unaturligt – og dermed farligere for miljø eller sundhed - har i 20 år i høj grad stået i vejen for udviklingen af fremtidens afgrøder i EU. Desværre har det beroet på en fejlopfattelse af, at vores nuværende afgrøder er naturlige, hvilket de langtfra er - ligesom valget af forædlingsteknologier ikke siger noget om den færdige plante, hverken etisk, sundhedsmæssigt eller miljømæssigt. Med andre ord kan en traditionelt forædlet plante være lige så risikabel som en GMO-modificeret.
Desuden er der intet, der tyder på, at Crispr-redigerede planter udgør en særlig trussel mod sundhed eller miljø. Tværtimod, viser mange års forskning. Dermed ikke sagt, at vi skal åbne for fri markedsføring af genmodificerede planter. Nye afgrøder skal udvælges med omtanke og godkendes af myndighederne, hvor man ser på de nye egenskaber, uanset hvilken metode de er drevet frem med.
Både Danmarks Naturfredningsforening og miljøorganisationen NOAH er skeptiske over for åbningen for flere afgrøder, der er modificeret med de nye teknikker, også kaldet new genomic techniques, NGT. NOAH mener, at nye modificerede planter med EU-udspillet vil slippe »for samfundets berettigede kontrol«, hvilket er faktuelt forkert. Ifølge EU-udspillet skal også NGT-planter igennem en verifikation.
Helt galt går det, når NGO’er mener, at landbruget skal bevæge sig mod mindre teknik og mere natur. Hermed overser de helt, at natur og teknik er hinandens forudsætninger, ikke modsætninger! At smide teknologien på porten er ikke en vej til at brødføde en stadigt større befolkning på vores klode – også med mere plantebaseret kost. Slet ikke, når vi samtidig skal have skruet ned for anvendelsen af bekæmpelsesmidler, klimaoptimere og reducere forbruget af kunstgødning. Vores marker kan aldrig blive et billede på rigtig natur efter århundreder med intensiv drift, monokultur og udvikling af arter, der ligger langt fra det oprindelige.
Kritikerne har derimod ret i, at vi generelt skal sikre mere natur i vores landskab. Danmark ligger i bund i EU, hvad angår beskyttet natur og biodiversitet, hvilket der skal rettes op på. I bedste fald kan fremtidens Crispr-modificerede afgrøder sammen med en befolkning, der spiser mindre kød og flere planter, være de væsentligste redskaber til, at vi kan rydde marker til vild og ukontrolleret natur, der giver bedre plads til insekter og, ja, vilde plantearter./hm
- Forskere uenige om farer ved udsætning af genredigerede fisk
- Uklar patentering af nye genteknologier: Kritikere frygter monopol
- Med genteknologi og AI frygter planteforædlere en snarlig patentgyser
- Denne artikel
- Landbruget er begejstret: EU-Kommissionen vil fjerne GMO-stempel fra Crispr-planter
- Ændring af GMO-loven på vej: Planteforædling med Crispr står foran blåstempling
- Her er argumenter for og imod: Skal vi bruge gensaks på fødevarer?
- emailE-mail
- linkKopier link
Tophistorier
For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. Log ind eller opret en bruger.
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Nu har vi da bevæget os meget langt fra emnet: Crispr!
Måske ønsker de der vil lede Danmark ikke at danskerne lærer noget fagligt i skolerne, hvorfor vi ender med at diskutere sladder fremfor en faglig fordybning indenfor alle emner.
Og vi bevæger os længere væk med en åbning af debat om skolepolitik.
Jeg ser, at debatten om byggeriet på Amager Fælled blev åbnet af Poul Møller #62.
Hickup Re:
Underlig diskussion. Så borgere i hovedstaden fortjener ikke demokrati? Eller har de kun de politikere de fortjener?
Nu har vi da bevæget os meget langt fra emnet: Crispr!
Måske ønsker de der vil lede Danmark ikke at danskerne lærer noget fagligt i skolerne, hvorfor vi ender med at diskutere sladder fremfor en faglig fordybning indenfor alle emner. Ikke bare forædlingsteknikker.
Men det er vel borgerne der har valgt politikerne?
Borgerne kan kun vælge mellem dem der er opstillet. Der er væsentlig forskel på hvem der vil og hvem der kan. Politik er ved at blive et karrierevalg snarere end et offentligt ombud. Vores folkestyre ser grangiveligt ud til at være ved at blive overtaget af familieklaner. Det er skadeligt for demokratiet, især i et lille land.
Det er gamle beslutninger, med 10+ år på bagen. Politikkerene vil gerne udvide hovedstaden og der er kun en mulighed, ud i vandet. man stemmer sjældent på baggrund af kun et projekt.
Hej Christian Undskyld udtrykket Hovedstadsområdet, men det mener jeg de kommuner i den østlige(nordlige del af Sjælland. jeg ved ikke rigtigt, hvordan jeg ellers skal betegne de aktuelle kommuner. Hvis det ikke er borgerne der ønsker byggeri på fælleden, Lynetteholmen, Øerne i Hvidovre, hvem er det så. Er det politikerne? Men det er vel borgerne der har valgt politikerne?
Hvem er hovedstadsområdet, det er da ikke borgerne der vil have byggeri på fælleden. Klapning var det også borgenene der fik stoppet, og jeg vil blive forbavset hvis holmene bliver til noget.
Hej Christian Jeg ved det, mendet er de sidste rester af gammeldags natursyn og kommer ikke til at ske igenForstår ikke rigtigt hvad du mener med det? Det virker som om hovedstadsområdet prioriterer boliger frem for natur og biodiversitet? Man vil gerne have natur, men ikke hos os!
Amager fælled er en vedtagelse der er 15år gammel, og er blevet prøvet ved domstole og bliver konstant chikaneret, det er de sidste rester af gammeldags natursyn og kommer ikke til at ske igen. Det næste der forsvinder bliver klapning og udledning af urenset kloakvand.
Du mener det er mennesker der skal ud i naturen, så er det ligegyldig med dyre- fugleliv og biodiversiteten, det var en klar melding.
Nej det mener jeg ikke. Du skal forholde dig til hvad folk skriver, i stedet for selv at finde på noget. Lad mig gentage: Biodiversiteten skal såmænd nok klare gåture og overnatning i shelter, det er landbrugets monokultur, der ødelægger biodiversitet.
Folk skal ud i naturen, hvorfor har man så på Amager besluttet et stort byggeri på naturarealer - mange klagesager?
Ude i Ringkøbing kommune tæt på fjorden har en bonde fjernet ca 1 km hegn og dermed noget natur i en monokultur ørken. Hvorfor det? - mange klagesager?
Hej Niels Du mener det er mennesker der skal ud i naturen, så er det ligegyldig med dyre- fugleliv og biodiversiteten, det var en klar melding. Folk skal ud i naturen, hvorfor har man så på Amager besluttet et stort byggeri på naturarealer - mange klagesager?
.
George Orwell: "If liberty means anything at all, it means the right to tell people what they do not want to hear"
Hej Poul Møller
Hvad skal naturen bruges til?
Sikre den biodiversiteten og at vi mennesker har et forhold til noget grundlæggende.
Rasmus Jungersen har beskrevet en undersøgelse der viser: Des mere mennesker bevæger sig ud i naturen - løbere, cyklende mv. - des mere trækker dyre-og fuglelivet sig tilbage. Er det det mere natur skal bruges til?
Ja blandt andet. Biodiversiteten skal såmænd nok klare gåture og overnatning i shelter, det er landbrugets monokultur, der ødelægger biodiversitet. Og ja, folk skal ud i naturen. Det er godt for mennesket og godt for sammenhængskraften at folk ser det land de er en del af. Det åbne land og natur bør tilhøre andre end bønderne, som ikke sætter pris på det, og formuende pensionister med egen lystgård.
Den nuværende måde at gøre tingene på er ihvertfald ikke, hverken når det kommer til klima eller bæredygtighed.
Mener du dermed mener at den nuværende produktion af nær ved 300 millioner permanent indelukkede dyr hverken er klima venlig eller bæredygtig er vi helt enige.
Men naturligvis så kan man jo bare afvise alle fremskridt og håbe på at ens børnebørn tilgiver en.
Undertegnede vil ikke afvise gennemprøvede bæredygtige fremskridt. Som jeg forstår dem der driver den industrialiserede produktion af kød og mælkeprodukter af mådelig kvalitet, forventer de at kunne fortsætte på samme kurs med GMO som et quickfix. Det er ikke en farbar vej til bæredygtighed, klima- og sundhedsforbedringer.
Har vi ikke tid tid til at gennemprøve CRISPR under sikrede forhold men haster et produkt frem med fordyrende patentrettigheder, så vil vores børnebørn kunne forstå hvorfor det blev afvist.
Vi står ikke overfor en sultkatastrofe, og gør vi, så burde produktion af hverken kød eller mælk have første prioritet med mindre vi har købt avlernes falske narrativ gående ud på at deres produkter er livsnødvendige, hvilket beklageligvis er et falsum.
Faldende fødselsrate er ikke ensbetydende med faldende befolkningstal. Levealderen er voksende
Korrekt! Det er tankevækkende at befolkningstallet vil kunne fortsætte med at vokse ved fortsat øget levealder. Mit ukvalificerede gæt er at selv med GMO og CRISPR er det svært at forestille sig at videnskaben kan omgøre uddrivelsen af paradiset:)
Den nuværende måde at gøre tingene på er ihvertfald ikke, hverken når det kommer til klima eller bæredygtighed. Men naturligvis så kan man jo bare afvise alle fremskridt og håbe på at ens børnebørn tilgiver en.
Hej Larsvi skal afsætte plads til naturenHvad skal naturen bruges til? Rasmus Jungersen har beskrevet en undersøgelse der viser: Des mere mennesker bevæger sig ud i naturen - løbere, cyklende mv. - des mere trækker dyre-og fuglelivet sig tilbage. Er det det mere natur skal bruges til?
Større befolkning? Det fremgår ikke klart og tydeligt! Goolge svarer på: birth rate globally? The birth rate for World in 2022 was 17.668 births per 1000 people, a 1.15% decline from 2021. The birth rate for World in 2021 was 17.873 births per 1000 people, a 1.13% decline from 2020. The birth rate for World in 2020 was 18.077 births per 1000 people, a 1.12% decline from 2019.https://www.macrotrends.net/countries/WLD/world/birth-rate
Faldende fødselsrate er ikke ensbetydende med faldende befolkningstal. Levealderen er voksende
Energiforbruget i landbruget skal ned.
Det kan GMO ikke løse, men mindre animalsk produktion kan.
En større befolkning skal brødfødes.
Større befolkning? Det fremgår ikke klart og tydeligt! Goolge svarer på: birth rate globally? The birth rate for World in 2022 was 17.668 births per 1000 people, a 1.15% decline from 2021. The birth rate for World in 2021 was 17.873 births per 1000 people, a 1.13% decline from 2020. The birth rate for World in 2020 was 18.077 births per 1000 people, a 1.12% decline from 2019. https://www.macrotrends.net/countries/WLD/world/birth-rate
Hvis den trend fortsætter i et overskueligt antal år står vi med et helt anderledes problem!
Hvad angår brødføde kan DK alt efter regnemetode brødføde mellem 10 og 25 mio flere mennesker med den nuværende produktion, fraregnet den store import af protein til dyrefoder der under rette omstændigheder også ville kunne brødføde millioner.
Det er en ganske anden sag at kødføde da råvare/proteinforbruget til kødfremstilling variere fra 4 til 8 gange mere end den resulterende mængde protein. Er ikke modstander af kødproduktion! Efter som kød fra naturens side ikke indeholder noget som lige så let med væsentlig mindre areal- energi og miljøbelastning kan erstattes med varieret kost uden kød, burde kødproduktion ikke modtage statssubvention men alene betales af forbruger på lige fod med tobak og alkohol. Min bøf eller steg ville smage bedre hvis jeg selv fik lov til at betale den, og måske netop derfor ville jeg også have større indflydelse på hvordan den produceres.
Vi må afsætte plads til natur.
Er det et må? Mit indtryk er vi ifølge EU er forpligtet til at afsætte mere plads til natur. Det uanset er vi det EU land med mindst natur!
Selvfølgelig skal Crispr kombineres med en bæredygtig måde at drive biksen på.
Det mangler imho at blive dokumenteret at genmodificering er foreneligt med begrebet bæredygtig.
Naturligvis! Ligesom undfangelse udenfor livmoderen er en mulighed, eksemplificeret af Aldous Huxley's Brave New World.
Vi kan alle sammen kommer med grusomme eksempler. Idag pumpes der enorme mængder af kulbrinter op af jorden, noget afløses af VE, men det der skal bruges industrielt skal komme fra landbruget. Energiforbruget i landbruget skal ned. En større befolkning skal brødfødes. Vi må afsætte plads til natur.
Selvfølgelig skal Crispr kombineres med en bæredygtig måde at drive biksen på.
Jeg mener der er mange gode grunde til at tænke ud af boksen mht landbrug. GMO er en mulighed.
Naturligvis! Ligesom undfangelse udenfor livmoderen er en mulighed, eksemplificeret af Aldous Huxley's Brave New World.
Begge muligheder kan transnationale virksomheder med begrænset ansvar tage op som en business opportunity, og så er vi bogstaveligt talt på herrens mark.
Indtil i dag begrænser succeshistorier angående GMO sig til at transnationale virksomheder har givet deres aktionærer et udbytte, og avlerne dyrere udsæd samt at de har mistet retten til frit at vælge sprøjtemidler. Se eventuelt link #45.
Kødproduktion betaler vi først over skatten og siden i supermarkedet: https://csr.dk/k%C3%B8dproducenter-f%C3%A5r-markant-mere-i-eu-st%C3%B8tte-end-plantebaserede-virksomheder
og ligeså med olieproduktion: https://energiwatch.dk/Energinyt/Olie___Gas/article16379623.ece
Vi er meget langt fra Statsministerens tale ved tingets åbning i 2021
https://www.stm.dk/statsministeren/taler/statsminister-mette-frederiksens-tale-ved-folketingets-aabning-den-5-oktober-2021/
Jeg mener der er mange gode grunde til at tænke ud af boksen mht landbrug. GMO er en mulighed.
Ditto
Det er en del af studiet for agronomer og hortonomer. Øvelser i felten inklusive. Der er øvelser og nogle gule fangstbakker bruges i nyetablerede rapsmarker af landmænd.
Sekundære indikatorer som svaler og agerhøns viser mængden at tilgængelig føde.
Så det er bare at hive dine notere frem og dokumentere din påstand i #37.
Angående genmodificerede afgrøder, GMO så er det ikke billigt, ifølge United States Department of Agriculture (USDA) er pris for udsæd steget 270 % mellem 1990 og 2020. Prisen for overvejende GMO udsæd er steget med 463 %
USDA meddeler at 55 % af den samlede høst i USA dyrkes med sorter med mindst én GMO egenskab. Den mest almindelige er herbicidtolerance, efterfulgt af insekticide egenskaber. USDA bemærker en øget koncentration således tegner to virksomheder sig for omkring 70 procent af det amerikanske salg af majs og sojafrø. Private virksomheder leder udviklingen af GMO egenskaber hvilket er et skift væk fra offentlige institutioner formentlig stimuleret af patentrettigheder.
https://gmwatch.us6.list-manage.com/track/click?u=29cbc7e6c21e0a8fd2a82aeb8&id=4cfdc20ded&e=811d56deeb
Det er en del af studiet for agronomer og hortonomer. Øvelser i felten inklusive. Der er øvelser og nogle gule fangstbakker bruges i nyetablerede rapsmarker af landmænd.
Sekundære indikatorer som svaler og agerhøns viser mængden at tilgængelig føde.
Zoologisk Økologi er også et emne der burde interessere, hvis sammenhæng i økosystemer vil forstås.
Der findes fag som landbrugszoologi, hvor man lærer at kende de forskellige insekter samt deres biologi. Skadedyr som nyttedyr.
Der findes forskellige fangtsbakker og specielle fælder til tælning af insekterne.
Og med disse belærende ord sendte lektor Damgaard 6C på biologisk felttur....
Er det sådan du selv har været ude med forskellige fangtsbakker og specielle fælder, eller kan du monstro henvis til dokumentation for din påstand i #37.
Der findes fag som landbrugszoologi, hvor man lærer at kende de forskellige insekter samt deres biologi. Skadedyr som nyttedyr.
Der findes forskellige fangtsbakker og specielle fælder til tælning af insekterne.
Selv i kornmarkerne er der mere liv end i villabyernes kortklippede monokultur græsplæner, så er eventuelle blomsterbede talt med.
Der er hold i den nedladende tone og god grund til at hævde at landbrugere er byboere overlegne. Nedenstående link bukker det i neon og cementere indtrykket af at Fødevarestyrelsen kan fjernstyres fra Axelborg.
Det er ikke dokumenteret at Fødevarestyrelsen er korrumperet, men at den går forbrugernes ærende eller forsøger at mindske miljø og klimaskadelig adfærd er vanskeligt at få øje på. Det ser angiveligt ud som der netværkes flittigt mellem styrelsen og Axelborg, som på sin side ikke er sen til at udnytte offentlig drevet uretmæssig undertrykkelse af en fremgangsrig, sundheds og klimavenlig konkurrent.
https://gylle.dk/axelborgs-taeskehold-mobber-radikal-landbrugsordfoerer-men-ender-med-at-maatte-sige-undskyld/
Så tag et gæt, hvorfor der er mere liv på landet!
Jeg er faktisk ikke sikker på der er mere liv på landet end indenfor bygrænsen. Er det noget du har dokumentation for?
Liv, eller biodiversitet, findes i de småbiotoper der er mellem landbrugets monokulturmarker.
Det forsøgene viste (på Højbakkegård, KVL m.fl.) at læhegn gav ly for nytteinsekter, hvorfra de kunne migrere ind i marken mens snyltehvepse fik læ. Her var det ikke bestøvningen der var fokus på, selvom en del jordboende bier havde gavn.
Det primære med bestøver/blomster -brak og -striber samt blandet læhegn er dog et længerevarende fødegrundlag for insekterne.
Hej Jan For vist et år siden var der i Landbrugsavisen (jeg har desværre ikke atiklen længere) en artikel med en landmand, der i rapsmarker havde målt at der var bedre udbytte i de yderste områder. Hans teori var, at det er begrænset hvor lang bier kan flyve. Hans løsning var at etablere læbælter -vist 3 m bredde med træer - med den afstand han fandt bierne kunne flyve, der passede til maskinerne. Det er selvfølgeligt kun aktuelt for afgrøder der har behov for bestøvning, men han fandt en løsning der var god, Desværre er der fjernet for mange læbælter pga. lettere jordbearbejdning, men det kan jo udmærket lade sig gøre, som ovennævnte landmand gjorde. At have store maskiner og læbælter.
For at få mest ud af Danske EU-brakregler, før det var det MFO-brak.
Øde græs-brak har ingen værdi for biodiversitet.
Hvis du gider, er der lavet en hel del forskning omkring værdi af hegn og træer omkring marker, ligesom med forskellige former for brak.
Så tag et gæt, hvorfor der er mere liv på landet!
Der er myriader af forskellige insekter. Desuden har jeg etableret 3-5 Ha 2 års bestøverbrak i omdriftsmarker med mere end 10 blomstrende arter.
Hvorfor har du dog etableret 3-5 Ha 2 års bestøverbrak i omdriftsmarker med mere end 10 blomstrende arter, nu, som du påstår, der jo allerede er myriader af forskellige insekter?
En udtalelse der vidner om manglende selvsyn. Der er myriader af forskellige insekter. Desuden har jeg etableret 3-5 Ha 2 års bestøverbrak i omdriftsmarker med mere end 10 blomstrende arter. Selv i kornmarkerne er der mere liv end i villabyernes kortklippede monokultur græsplæner, så er eventuelle blomsterbede talt med.
Men brug bare din helt egen definition, den er så bare unikt at det kun er dig der bruger den.
Et insekt, der har rodet sig ud på èn af dansk landbrugs velsprøjtede marker, vil nok se det som en monokultur.
Den største forbruger at natur er byudvikling
Med 66% er landbruget den største forbruger at natur. Byer og veje, som bønderne også kører på, forbruger ca 10%
Monokultur bruges mest om sædskiftet i DK. Særligt EU bruges det om sædskifte.
Alternativet er samdyrkning af f.eks. to kulturplanter eller agroforestry. Herhjemme i danske klimaforhold er der lavet utallige forsøg med samdyrkning. Det koster mere i håndtering og de samlede udbytter er i alle kombinationer signifikant lavere. I nogle frilandsgrønsager kan samdyrkning dog øge kvalitet, som porre/olieræddike. Men reelt er der tale om en kulturplante med en efterafgrøde.
Men brug bare din helt egen definition, den er så bare unikt at det kun er dig der bruger den.
Monekultur i landbruget, det er jo ikke tilladt
Jeg tror udmærket, at du ved, hvad der menes. Marker, hvor der ikke gror andet end en kultur, for alt andet er sprøjtet væk.
Min far havde et lille landbrug her i Nordsjælland. Da jeg blev født, var det heste, der trak selvbinder, såmaskine, harve, plov etc. Vi havde køer, grise, heste, høns og gæs, så der blev sået roer, havre, byg, græsmarker og hvad dyrene ellers indtog. Da vi kom i EF, så satsede min far på smågrise, så fremadrettet var der kun byg på markerne.
Jeg ved faktisk ikke, om min far blev gladere af de bundne søer, der kun fik lidt mere frihed, når de farede eller når de blev løbet af ornen. Han var et redeligt menneske, så inderst inde tror jeg ikke, at han brød sig om den måde at behandle dyr på. Men det har nok været konsulenten fra landboforeningen, der fik ham overbevist ham.
Jeg er absolut ikke tilhænger af Morten K. Gården var fra ca 1850, så det var noget gammelt lort, og det var tiltrængt med nye produktionsmidler. Der blev bare glemt noget i overgangen fra gammelt til nyt. Anstændigheden i forhold til dyrene. Når man går fra 3-4 grisesøer til mange, så har man ikke længere den nære tilknytning til det enkelte dyr.
Vi havde desværre nysesyge i besætningen, så de grise, hvor man kunne se sygdommen, blev til fedesvin. Et af dem røg i vores egen fryser, men min far krævede, at der gik nogle måneder, førend vi begyndte at spise svinet. Så havde han glemt, hvordan det så ud og var.
/Bjørn
Hej Finn Det er dog herligt at høre en optemist som dig Monekultur i landbruget, det er jo ikke tilladt, 3 gange rotation, som bliver kontrolleret med satelit, desværre kunne den ikke skelne mellem hamp og vist majs
De små byer kæmper imod når centraliseringen vil lukke skoler, siden 2007 er der etableret 69 friskoler, de 60 består fortsat.
Du vil formentligt have lukket ned for en del aktiviteter på landet, så der bliver mere fri natur, som alle kan boltre sig i. Læs Rasmus Junge dr.dk. Da mange under corona kom ud i naturen, trak dyrene sig tilbage, folk respekterer ikke dyr og fugle, så mindre biodiversitet. Er det den vej du gerne vil?
Hej Finn Tak for 'svadaen'. Du kender selvfølgeligt at til liv og natur 'vest for Valby bakke', går jeg ud fra.
Ja jeg er faktisk født helt derude så mange år tilbage( 75+), at jeg har oplevet det gamle bondesamfund længe før EF afstemningen. Hovedparten af min slægt bor stadigt derude, så jeg har set samt kunne følge afviklingen med mine egne øjne.
Tilmed oplevet de utallige mennesker, der strømmede til storbyerne - både de ringe uddannede samt uddannede - der skulle genetablerede tilværelsen.. er en af dem der dengang havnede indenfor Valby bakke. Kender også til bevidstløshed ræset til og fra de nu hedengangne Storebæltsfærger - nu broen, når man skal besøge sin slægt og familien.
Hej Finn Tak for 'svadaen'. Du kender selvfølgeligt at til liv og natur 'vest for Valby bakke', går jeg ud fra. Monokultur, tja, landbruget skal hele tiden skifte-rotere med 3 forskellige afgrøder - det er vel ikke monokultur? Du har formodentligt læst artiklen i ing.dk, at det nye system Landbrugsstyrelsen har indført, ikke kan skelne mellem hamp og vist majs, så 2.900 landmænd/konsulenter blev kaldt hjem fra ferie for at dokumentere deres afgrøder. Lastbiler skal hen til biogas, ja for nogle, de kører ikke tomme tilbage, men med afgasset gylle. Andre steder som i Holstebro er det i rørledninger. Selvfølgeligt har du din holdning, ok, men kender du virkeligheden? Den største forbruger at natur er byudvikling
Tak for din altid venlige, imødekommende og positive måde at kommunikere på.
Ok, selvfølgeligt skal man vurdere konsekvenserne ved det, men jeg synes ikke man skal 'kvæle udviklingen' før man ved noget om det.
En del af den skønsang, som de håbefulde eller de teknikfikserede synger, det er ikke udvikling, men i en del tilfælde afvikling.
Men vi ved allerede rigeligt, er et oplyst folkeslag.. alle kan skrive, læse og regne.
Dele af landbruget samt fiskeri lever tilmed kraftigt understøttet og er i nutiden hverken økonomisk rentabelt eller bæredygtigt. Og nej da vi skal ikke tilbage til Morten Korck.. den romantisering af landbruget var roman og film i 1900-tallet og ikke virkelighed.
Tænk på postbuddet, pakkeomdeling og hjemmehjælpen mm. der blev erstattet af hhv. postkasser ved gadeplan, fallitboet PostNord og en Robotstøvsuger eg andre narrestreger - ingen ser mere til den enlige gamle Ane eller betjener de ældre/unge "derude på landet".
Utallige unge såvel som gamle trækker derfor til byen, tidligere funktionelle småbyer afvikles, handel afvikles, arbejdssteder afvikles, skoler afvikles. Unge samt gamle stuves sammen i nutidens sub-/slummiljøer i byer, hvor der (selvfølgeligt) mangler alle de nødvendige boliger, som er til at betale etc. etc.
Enorme maskiner "tromler" i dag derude på en mark, der støder op til en anden stor mark, der støder op til en tilsvarende.. alle med den vanlige monokultur. Kæmpe gårdanlæg med store siloer pryder horisonten - en af egnens grisefabrikker (husdyrindustri / samlebånd) - de har det jo så hyggeligt derude. ;)
Enorme mængder tung trafik snor sig på de mindre veje gennem monokulturen og forbi grisefabrikkerne derude i naturen, 200-300 læs skal hver dag hen til et af de utallige biogasanlæg på egnen, og tomme rumler lasbilerne støjende tilbage af de samme mindre veje, hvor de nu få huse med beboer nødvendigvis bliver utrygge, og de må opsætte samt låse låger mod vejen.. passe på de resterende gamle og yngste.
.. åhhhja, der er så kønt, så roligt derude samt en frisk duft af [.....] bølger hen over monokulturen.
Ingen som helst i den store verden uden for Danmark, vil i fremtiden nogensinde takke os for at voldbruge og ødelægge vores ellers anvendelig kultur(natur) i vore lille land, samt rose os for at vi ikke gad passe på grundvandet, vandmiljøet samt biodervisiteten.
Ikke en eneste!
Du beder om peer reviewed, men leverer ikke andet end vrøvl, jeg har givet dig en artikel fra nature, den er peer reviewed. Og som sagt crispr er brugt utallige steder, men ikke i stor stil til fødevare da teknikken ikke er blevet brugt på markerne. Men du vrøvler bare vidre så glæder jeg mig til bedre fødevarer med bedre smag og med mindre klima og miljøbelastning.
Citat fra dit link: "CRISPR–Cas allows precise genetic manipulation of crop species, which provides the opportunity to create germplasms with beneficial traits and to develop novel, more sustainable agricultural systems. Furthermore, the numerous emerging biotechnologies based on CRISPR–Cas platforms have expanded the toolbox of fundamental research and plant synthetic biology."
"opportunity to create" samt "and to develop novel, more sustainable agricultural systems" absolut spændende fremtidsudsigter der her fremføres, eller som realister kalder det: Fugle på taget.
Mange tak for mere varm luft nu, endda på engelsk hvor der teoretiseres over hvor vidunderlig fremtiden med GMO kan blive. Sådan har det lydt siden begyndelsen af 1970'erne. Er behørigt imponeret men ikke bedre oplyst.
Hvad angår din bemærkning om vrøvl om befolkningstilvækst, så har jeg det fra lederen som du flere gange henviser til. Det er således på din opfordring jeg har taget emnet op.
I øvrigt er der rigtig mange GMO begejstrede der trækker sult-kortet mod begrundet tvivl om hvilke fordele der kan være ved at tillade at der udtages patent med deraf krav om betaling for at dyrke fødevare, enten de angives at være nyskabende, nøjsomme o.a.
Beder venligst igen om svar på de to spørgsmål fra#18: Har du videnskabelig belæg for din påstand? Har der har været udført realistiske peer-revie?
https://www.nature.com/articles/s41580-020-00288-9#Sec39 Og så ikke mere vrøvl om befolkningsvækst o.lign.
Hvad er grunden til at jeg stadig ikke har fået svar på mine spørgsmål i #18 men blot får stadig mere stadig varmere luft? Har du læst debatreglerne der klart anfører: Kontroversielle påstande kræver faglig dokumentation. Din slutbemærkning om "alt er GMO" er snarere morsom end oplysende.
Igen kan jeg kun opfordre til at læse artiklen, alle planter er GMO, om man omdanner generne i planterne hved hjælp af radioaktivtet eller crispr er fuldstændigt ligegyldigt. Derimod er det ikke lige gyldigt om man i processen mister de gode og sunde egenskaber, som f.eks. modstandsdygtighed imod insekt og svampe angreb. Crispr gør at vi kan tilføre eller fjerne egenskaber fra planter og dyr uden at ødelægge de øvrige egenskaber som planten måtte have. GMO er efter min mening blet et fyord fordi den oprindelige egneskab som blev gensplejset ind i planter var modstandsdygtighed over for roundup. I og med at alle planter er GMO så er der ingen grund til at oplyse om det.
Artiklen er fortaler for at lukke GMO ud i naturen uden at nævne forudgående test i lukket miljø samt øvrig regulering der som minimum burde indføres og er i øvrigt, lige som din kommentar, en række af påstande. Artiklen anfører at nuværende forædlingsmetoder heller ikke er sikre, hvilket er et usædvanligt ringe argument for at indføre GMO.
Lægemiddelindustrien producere i et lukket miljø hvilket ikke er direkte sammenligneligt med at introducere GMO i naturen.
Artiklen bruger en uprøvet teknologi som argument for at føde verdens stigende befolkning, hvilket både er primitivt og forkert. Fertilitetsraten er i en årrække styrtdykket globalt, også i Afrika. Således er der i dag ca 3 mia færre sjæle på jordkloden end forudberegnet for 50 år siden.
https://www.statista.com/statistics/1225857/fertility-rate-in-africa/
En begrænsning i vestlige landes klima- miljø- og helbred belastende overforbrug af fødeemner der hovedsageligt oprinder fra pattedyr ligesom os selv, ville betyde at vi fortsat kunne brødføde og mætte flere mia mennesker end selv de mest pessimistiske fremskrivninger af jordens befolkning om 50 og 100 år.
Ingen, heller ikke artiklen, omtaler at forbrugerne skal oplyses om, at det er GMO, de køber. Det er foruroligende, hvis forbrugernes mulighed for at foretage et oplyst valg endnu engang forringes yderligere.
Hvis ovenstående ing.dk leder er et forsøg på at pease den krænkelsesparate del af konventionelt landbrug så den ikke kan hævde at være udsat for ensidig hetz, er det angiveligt forklaringen på det intellektuelle niveau.
Du kunne jo starte med at læse artiklen, eller se på lægemiddel industrien, NN er et godt sted at kigge hen for at se hvilke banebrydende produkter der kan komme fra crispr.
Crispr er netop vejen til at undgå sprøjtemidler og kunstig gødning,
Det lyder næsten for godt til at være sandt. Har du videnskabelig belæg for din påstand? Har der har været udført realistiske peer-reviewed forsøg?
Ok, selvfølgeligt skal man vurdere konsekvenserne ved det, men jeg synes ikke man skal 'kvæle udviklingen' før man ved noget om det.
Det er vel problemets kerne. Der er gennem tiden oceaner af mirakelmidler, som naturligvis ikke har nogen bivirkninger, Blytilsætning, kviksølvtilsætning, DDT, Radioaktive stoffer, PFAS, - fortsæt selv listen.
Fordelen ved CRISPR er også dets ulempe. Det går hurtigt.
Altså den genmarkør, som helt sikkert kun styrer en enkelt egenskab, viser sig ofte at have indflydelse på andre egenskaber. Og dermed bliver det en ulempe at der ikke er et længere udviklingsforløb.
Undskyld, jeg er nok en gammel civilingeniør fra 1972. Det jeg synes præger meget af debatten om ny teknologi som Crips, nye kernekraftværker, nye dyrkningsmetoder i landbruget mv. er en masse modstand, alle de ting man har imod udvikling.
Det undrer mig, Ingeniørstanden og forskerstanden er vel til for at udvikle ny teknologi, nye ideer. Hvad er ellers berettigelsen med de dyre uddannelser?
Ok, selvfølgeligt skal man vurdere konsekvenserne ved det, men jeg synes ikke man skal 'kvæle udviklingen' før man ved noget om det.
Med overskriften "Crispr er pinedød nødvendig for et bæredygtigt landbrug" melder lederen sig ind i den klub hvor man sværger til at med et behændigt greb i genpuljen kan få planterne til at bruge mere Co2 og mindre vækstmedie, vand, gødning, plads, temperatur og samtidig indeholde alverdens gode egenskaber og højt besungne bestanddele.
Alle disse velsignelser kommer ifølge opfinder og producent aldeles uden nogen ulempe. Inden længe er alle mennesker gensplejset til 1/10 del af den nuværende upraktiske størrelse, mulighederne er legio, ligesom ulemperne som vi først finder ud af bagefter. Her er sat plads af til at vi hver især kan skrive de produkter ind som vi efterfølgende har fortrudt blev indført.
Crispr er netop vejen til at undgå sprøjtemidler og kunstig gødning, så jeg forstår ikke dit indlæg, medmindre du slår på at den gamle måde at "forædle" adfgrøder på ikke virker.
så det er svært at få øje på det realistiske i det
ja, det minder en del om, hvad man i fordums tid kaldte sværmeri(e)! :)
Det er faktisk et spændende indlæg, hvor der indgår mange spændende tanker, men det rummer også så meget Morten Korch-romantik og idéer om at få højtuddannede byboer med høj indkomst til at flytte ud uden anden forudsætning end ønsket om "livskvalitet" (og billigere bolig), så det er svært at få øje på det realistiske i det.