Bring Danmark tilbage i verdensklassen for klimaambitioner

15. september 2023 kl. 05:0036
Bring Danmark tilbage i verdensklassen for klimaambitioner
Illustration: Ingeniøren.
Artiklen er ældre end 30 dage

Den amerikanske vejr- og klimatjeneste har i sin årsrapport ‘State of the Climate’ netop fastslået, at indholdet af CO2 i atmosfæren fortsat stiger – sammen med havniveau og havtemperatur. Endnu et wakeupcall for verden og for Danmark endnu en god grund til at steppe op i sin rolle som udstillingsvindue og global drivkraft for den grønne omstilling – samtidig med at velfærden bevares. Sådan som vi har lovet hinanden med klimaloven fra 2019.

Så meget desto mere slukøret må man konstatere, at det er svært at få øje på den verdensklasseoffensiv, der var linet op til i jubeldagene omkring klimalovens tilblivelse. Slæbesporet udmønter sig både på mikro- og makroplan.

I årets forslag til en finanslov er der ikke afsat en krone til at støtte en fortsat udrulning af fjernvarme. Til trods for at kommunerne sidste år blev beordret i gang med at lave planer for, hvordan naturgas og oliefyr overalt kunne skippes til fordel for enten fjernvarme eller typisk varmepumper.

Og til trods for at statsminister Mette Frederiksen (S) i april 2022 lovede, at alle husejere med gasfyr ville få »klar besked« inden nytår om, hvorvidt de kan få fjernvarme eller ej. Ifølge fjernvarmeforeningen er 20.000 husejere fortsat hensat i uvished om, hvornår det projekt, som de er omfattet af – og som er klar – kan gå i gang. Og vi er langt fra målet om at flytte 250.000 fra olie og gas til varmepumpe eller fjernvarme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvor er satsningen på udnyttelse af overskudsvarme, hvor politisk aftalte priser spænder ben for konkrete projekter? Vi kunne også kigge i retning af big tech, der de senere år har bygget stribevis af danske datacentre, som er sikret billig, grøn strøm på årelange kontrakter, men hvor løfterne om overskudsvarme i retur ikke bliver indfriet. Datacentrene giver næsten ingen arbejdspladser, til gengæld er Danmark tvunget til yderligere milliardinvesteringer i grøn energi. Stik, vi skal tage hjem inden 2030.

I forhold til at få sat flere vindmøller op er der frem til 2026 afsat ‘håndører’ på 90 millioner kroner, selv om udbygningen med landvind er gået helt i stå. Også omstillingen af den tunge transport mødes med småpenge. Der mangler altså større vingesus fra en lovlig moderat regering. Her satses på kulstoffangst og lagring for milliarder, men de strategiske investeringer eller statsstøtte til teknologier og sektorer, som kan flytte de tektoniske plader hurtigere, mens vi skaber nye virksomheder og arbejdspladser, udebliver.

Vender vi blikket udad, kan man nemt få det indtryk, at danske politikere ikke har opdaget, hvor massivt omverdenen satser på den grønne omstilling i deres industripolitik. Det overrasker måske mange, at amerikanerne har overhalet os – især i EU – på den grønne omstilling. Især med Inflation Reduction Act har den amerikanske stat åbnet for statsstøtte i et så svimlende omfang, at vi simpelthen er nødt til at følge trop på dette kontinent.

Kina har som topstyret land beslutningsprocesser, der er langt kortere end i EU og USA, og Kina er massivt foran begge på energiinvesteringer i vedvarende energi og elektrificeret transport. Et åbenlyst eksempel på dette ses med bilproducenterne, der i den grad er ved at give tyskerne baghjul på fremtidens marked for elbiler. EU forsøger at følge trop med TCTF-rammeværket, der åbner for statsgaranterede lån, skatterabatter og sågar direkte statsstøtte, og Frankrig og Tyskland er godt i gang med at uddele massiv milliardstøtte til industrier inden for f.eks. batteriproduktion, brint og solenergi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danmark bør offensivt undersøge muligheden for med statsmidler at fremme vores grønne spydspidsvirksomheder. Regeringen har især med de mange milliarder til CO2-opsamling og -lagring vist, at den tør tage sådanne skridt. Men vi skal videre ud ad det spor. Med Novos enestående succes har vi som land demonstreret, at dansk selskabs- og teknologiledelse kan sparke døren ind til himlen. Anløbet i København i denne uge af verdens første containerskib – fra Mærsk – der sejler på grøn methanol, vidner om det samme.

Erhvervssucces og grøn succes hænger tæt sammen og kan stimuleres og gentages i andre danske virksomheder, hvis vi som samfund tilbyder de rigtige vilkår. Det må ikke glemmes, at også Vestas blev skabt på et marked, der blev massivt statsstøttet. Tiden er kommet til at generobre den grønne førertrøje. hm/trb/pbn

36 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
36
13. oktober 2023 kl. 15:46
Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hørt!

Hej Jens Arne

Økonomi - ideologi - politikere

Verden har - uanset udbygning med VE energi - brug for N-gas og olie.

Nu har man i DK beslutter at det skal købes i bl.a. Mellemøsten, så de tjener pengene på det, i stedet for at udvinde det i Nordsøen, så forsyningen øges, så DK kan tjene på det i stedet for landene i Mellemøsten!

Det er jo en ren Molbohistorie!! Som politikerne gennemfører!?

35
8. oktober 2023 kl. 11:07
Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hørt!

så hjælper det måske også hvis Danmark og Tuvalu og de andre højtråbende småstater får lidt mindre at skulle have sagt på  de kanter

Weekendavisen bringer i denne uge en lille 'klimaklumme', hvis indledende del lyder:

RYD FLADEN FOR klimaet, forlanger for tiden mange, der ønsker, at politikere og borgere mere flittigt forsøger at dæmpe CO2-udledninger og mindske klodens opvarmning for at undgå enorme vejrsystemers uforudsigelige og uhyggelige forandring. Det er prisværdigt. Problemet er reelt, og vores folkevalgte har åbenlyst ikke tænkt sig at håndtere det i samme hast, som de bedyrede, da de fik deres mandat. 
Men der er også andre frygtelige sandheder om klima: En af dem er, at de fleste artikler og indslag om klimaet er – ja, kedelige. Det er gentagelser, som hos den uoplagte præst om søndagen, af velkendte oplysninger med få nye nuancer. Katastrofenyheder, der flyder gennem bevidstheden som vejrudsigten. Faktisk er det muligt at pære for meget rundt i et emne, selvom det muligvis er det vigtigste emne, hvis man dækker det som pligtstof. 
Det er let at få en minister til at vride sig og svede over sine undladelsessynder over for klimaet, men jeg kan ikke lade være at tænke, at samme minister ofte forlader sådan et forhør i medierne uden videre psykiske mén eller eftertanke. Samme forestilling gentages jo i næste uge. 
Danske politikere kan kun i meget begrænset omfang forhindre klimaforandringer, skønt de, og vi, har et ansvar for at forsøge, ikke mindst ved at investere, dyrt, i teknologisk udvikling, som resten af verden forhåbentlig også kan bruge...

Herefter vender skribenten (Christoffer Zieler) sig mod havmiljø, som der jo i de senere dage har været betydelig mediebevågenhed omkring.
Hans hovedpointe er, at hav-/fjordmiljøet i høj grad er et 'lokalt'/nationalt problem, som Danmark kan gøre noget ved - såfremt viljen er der...ganske tankevækkende ser vi her en mulig 'lynafleder', der måske kunne kanalisere folk(et)s åndelige energi i en (noget) mere produktiv/resultatorienteret retning! :)

 

34
6. oktober 2023 kl. 07:27
Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hørt!

Mon man kan håbe på at det kommende COP-28 i Emiraterne får mere fokus på at gøre noget i stedet for tom snak og fokus på teknologier der kan gøre en forskel i verden, det er der ihvertfald nogen der arbejder på, og så hjælper det måske også hvis Danmark og Tuvalu og de andre højtråbende småstater får lidt mindre at skulle have sagt på  de kanter? 

Den moderne vindmølle udviklet i Danmark, der er enorm meget know how ifb havvind udviklet i Danmark, vi er stærke på biogas og kan både noget med kemi, PtX, forgasning og elektrisk infrastruktur, så jeg synes Danmark har meget at bringe til bordet.

Her 20 år efter Fogh synes jeg, at vi danskere endegyldig skal droppe tabermentaliteten og ranke ryggen.

33
6. oktober 2023 kl. 02:30
Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hørt!

Christiana Figueres, the Costa Rican Marxist now head of the UNFCCC and organiser of the Paris conference, urged that the West should give “$1 trillion a year” to the “developing” world

 

Men med en sådan politisk observans i UNFCCC er det ikke mærkeligt at COP møderne er endt med at handle mere om pengeoverførsler eller slet og ret tiggeri, end om klima. Og med trangen til at "sidde med ved bordet" hos visse hjemlige politikere har vi mere eller mindre været med til at legitimere dette uvæsen.

Mon man kan håbe på at det kommende COP-28 i Emiraterne får mere fokus på at gøre noget i stedet for tom snak og fokus på teknologier der kan gøre en forskel i verden, det er der ihvertfald nogen der arbejder på, og så hjælper det måske også hvis Danmark og Tuvalu og de andre højtråbende småstater får lidt mindre at skulle have sagt på  de kanter? 

32
5. oktober 2023 kl. 14:52
Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hørt!

Næ, det var kun det med min hukommelse, den er jeg efterhånden lidt bekymret for

godt, så er jeg meget mere rolig! ;)

Der har nemlig været påstande om, at fru Figueres var 'fejlciteret/-tolket' i artiklen, jeg henviste til i #28.

Hun omtales forresten også her (link):

To this day, global climate policy is still shaped by Strong’s Agenda 21, as was highlighted last February when Christiana Figueres, the Costa Rican Marxist now head of the UNFCCC and organiser of the Paris conference, urged that the West should give “$1 trillion a year” to the “developing” world

31
5. oktober 2023 kl. 14:15
Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hørt!

aha...hvori består uenigheden?

Næ, det var kun det med min hukommelse, den er jeg efterhånden lidt bekymret for :-)

 

30
5. oktober 2023 kl. 14:09
Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hørt!

For en gangs skyld er jeg ikke enig i det du skriver, men...

aha...hvori består uenigheden? At 'mor Karen' ikke skulle være kapitalismens fjende #1 eller??

 

29
5. oktober 2023 kl. 13:05
Re: Re: Re: Re: Re: Hørt!

du har en ypperlig hukommelse!

For en gangs skyld er jeg ikke enig i det du skriver, men jeg var da god til at lukrere på din research :-)

Men det har nok trigget mig at jeg syntes det var en skandale at en minister kunne kaste sig ud i sådan et initiativ sammen med en aktivist fra en bananrepublik uden at regeringstoppen greb ind og satte vedkommende på plads!

For nu er det så i ly af bl. a. dette initiativ besluttet at stoppe udvindingen af naturgas i Nordsøen og udfase brugen til opvarmning her i landet, på trods af at man i EU har indset at vi ikke kan undvære gassen i mange år endnu og lige nu mangler den!

I stedet vil man igen med BOGA-initiativet lege foregangsland og bruge det som figenblad når man lader varmeforbrugerne betale milliarder for en pseudo-omstilling hvor gassen erstattes af fjernvarme som stadig mest kommer fra noget man brænder af!

Hvordan kan det forresten være at en kritisk debat om fjernvarme er forsvundet fra listen over indlæg, selvom der stadig kommer nye?

https://ing.dk/holdning/er-fjernvarmen-spild-af-energi

28
4. oktober 2023 kl. 11:42
Re: Re: Re: Re: Hørt!

Var det ikke dig der engang nævnte BOGA hvor Danmark skulle være foregangsland sammen med Costa Rica (eller var det faktisk en dansk migrant i Costa Rica)?

du har en ypperlig hukommelse! Du tænker sikkert på 'fru Olsen' (link), som ville bruge FN/IPCC som platform til at ombringe kapitalismen! :)

Se endvidere dette.

27
4. oktober 2023 kl. 00:39
Re: Re: Re: Hørt!

og den ('kampagnen') bliver næppe 'købt' ret langt fra Rigets grænser! ;)

Var det ikke dig der engang nævnte BOGA hvor Danmark skulle være foregangsland sammen med Costa Rica (eller var det faktisk en dansk migrant i Costa Rica)?

Nu ser det ud til at man er begyndt at komme til fornuft i Costa Rica, men vi har stadig Dan Jørgensen som rejser rundt og lader sin grønne glorie skinne!

https://www.climatechangenews.com/2022/11/03/costa-rica-cop27-oil-gas-phase-out-coalition/

Spørgsmålet er måske hvor længe Danmark kan holde til Dan Jørgensens grønne eventyrpolitik med at stoppe udvindingen af gas og olie i Nordsøen mens EU står i en mangelsituation?

26
3. oktober 2023 kl. 20:02
Re: Re: Re: Re: Vi lå på en 8

Tænd langsomt for fjernvarmen og spar op til 1.000 kroner Det er alt for dyrt at skrue fuldt op for fjernvarmeanlægget, når du åbner det for første gang i fyringssæsonen. Læs, hvordan du på to minutter kan spare op til 1.000 kroner

, men kan dét nu osse passe??: I mit (enstrengede) anlæg ser det 'tihvertifald' ikke ud til at gøre en disse forskel! :)

Det er da noget gammeldags at skrue manuelt. På mit gasfyr klarer udetemperaturstyringen det meste. Når udetemperaturen kommer over 15 til 17 grader holdes fremløbet på 23 grader og termostaterne er lukkede ved ~22 grader i rummet.

Man skal nok have en elendigt reguleret varmeforsyning, hvis man kan spare tusind kroner.

25
3. oktober 2023 kl. 19:11
Re: Hvordan gør man nemmest noget for miljøet?

I betragtning af at hver dansker står for 10 tons af det slemme hvert år er Remas initiativ enestående. Iøvrigt kan jeg kun anbefale Remas nye afdeling i Vildsund og forhåbentlig kommer der også en i Aldis bygning i Hanstholm. Fine forretninger.

24
3. oktober 2023 kl. 17:52
Urealistiske ambitioner?

I artiklen om 'Verdensklasse for kilmaambitioner' står bla.:

…må man konstatere, at det er svært at få øje på den verdensklasseoffensiv, der var linet op til i jubeldagene omkring klimalovens tilblivelse. Slæbesporet udmønter sig både på mikro- og makroplan…

Den britiske energiminister udtaler bla. (link):

...it would be “immoral” to “impoverish” people in the UK because of the net zero by 2050 target when emissions were rising in other countries. She told Tory activists in Manchester: “The likes of Just Stop Oil and Extinction Rebellion, funded by the same people who fund Labour, do not get it. “For them, net zero has become a religion. For us it is a practical mission to be achieved...

= britisk 'slæbespor'?

23
3. oktober 2023 kl. 17:25
Re: Hvordan gør man nemmest noget for miljøet?

Reducering i størrelse på Jakobsen dessertchokolade giver 1.25 tons plastbesparelse om året

er beregningen baseret på uændret salg? Såfremt 'reducering i størrelse' er ensbetydende med 'mindre chokolade', kunne man vel forestille sig, at kunderne købte flere enheder!? ;)

22
3. oktober 2023 kl. 10:21
Hvordan gør man nemmest noget for miljøet?

Man kunne gøre som Rama1000 https://www.facebook.com/REMA1000DK/photos/a.165746786949086/1298665406990546/?type=3&locale=hi_IN

Fra deres facebook gruppe

  • Plastemballagen på vores økologiske bananer er blevet erstattet med et stykke tape, hvilket giver en besparelse på 25 tons plast om året.

  • Emballagen på vores rugbrødssnacks er ændret, så vi sparer 3 tons plast om året.

  • Vores bakker til friske fisk og fiskefars er ændret, så vi sparer 12.6 tons plast om året.

  • Reducering i størrelse på Jakobsen dessertchokolade giver 1.25 tons plastbesparelse om året - her spares ligeledes 5.6 tons pap årligt.

Hvis alle producenter minimeret deres emballage, og skiftet emballage til en type som var mere miljøvenlig (Eller mindre energi krævende) hvor meget vil vi så kunne gøre for miljøet, uden at opgive noget, eller ændre på vores forbrug?

21
3. oktober 2023 kl. 09:45
Re: Re: Re: Vi lå på en 8

Folk der bygger et nyt hus i dag er mange steder tvunget til at koble sig til det lokale kraft-fjernvarmeværk og man forbyder samtidig virksomheder at sætte solceller op. Der er så mange effektfulde ting man kunne gøre med et "fingerknips", til glæde for alle

Man kan også 'spare på fjernvarmen'(?)

Bolius skriver ([link])(https://www.bolius.dk/taend-langsomt-for-fjernvarmen-og-spar-op-til-1000-kroner-23488):

Tænd langsomt for fjernvarmen og spar op til 1.000 kroner Det er alt for dyrt at skrue fuldt op for fjernvarmeanlægget, når du åbner det for første gang i fyringssæsonen. Læs, hvordan du på to minutter kan spare op til 1.000 kroner

, men kan dét nu osse passe??: I mit (enstrengede) anlæg ser det 'tihvertifald' ikke ud til at gøre en disse forskel! :)

20
2. oktober 2023 kl. 21:31
Re: Re: Hørt!

At kalde Danmark et grønt forgangsland er en kæmpe greenwashing-kampagne, som regeringen og interesseorganisationerne skubber for at dække over manglende handling og fastholde status quo

og den ('kampagnen') bliver næppe 'købt' ret langt fra Rigets grænser! ;)

19
2. oktober 2023 kl. 10:27
Re: Hørt!

At kalde Danmark et grønt forgangsland er en kæmpe greenwashing-kampagne, som regeringen og interesseorganisationerne skubber for at dække over manglende handling og fastholde status quo.

https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/verdens-skove-myten-om-danmark-som-groent-foregangsland-er-knust

18
23. september 2023 kl. 18:52
Overhalet??

...Især med Inflation Reduction Act har den amerikanske stat åbnet for statsstøtte i et så svimlende omfang, at vi simpelthen er nødt til at følge trop på dette kontinent

Vi skal nok vare os for (ikke) at 'komme i modfase', jf.:

Republican presidential contender Ron DeSantis pledged on Wednesday to slow America's transition to electric vehicles, repeal regulations related to environmental, social and governance considerations and dramatically ramp up domestic fossil fuel production if he were elected.

17
22. september 2023 kl. 16:50
Re: Re: Re: Ambitioner

jeg har store ambitioner, særligt hvis andre fører dem ud i livet.

Gode nyheder til dig, Svend, jeg har installeret et solcelleanlæg.0;-)

16
22. september 2023 kl. 10:04
Re: Re: Ambitioner

Skriver manden der altid går ind for ingen handling.

Ja, men jeg har store ambitioner, særligt hvis andre fører dem ud i livet.

15
20. september 2023 kl. 18:10
Re: Ambitioner

De gør det ikke alene, virkelig handling er nødvendig, hvis det skal have en virkning.

Vi har set nok af ambitioner, som er dejligt gratis.

Skriver manden der altid går ind for ingen handling.

14
20. september 2023 kl. 18:02
Ambitioner

De gør det ikke alene, virkelig handling er nødvendig, hvis det skal have en virkning.

Vi har set nok af ambitioner, som er dejligt gratis.

13
17. september 2023 kl. 13:55
De største problemer er:RegnearkRegeringen styrer

De største problemer er

RegnearkRegeringen styrer med hovedet nede i Finansministeriet regneark og fokuserer kun på nogle mere eller mindre fiktive klimagevinster, istedet for at bruge hovedet og eksperterne.

LobbyismeSå længe den sorte industri får lov at sætte dagsordenen, holde 1:1 møder med regeringen, manglende transparens i den politiske beslutningsproces. Og virksomhederne ved godt, at hvis man ikke er en del af løsningen er der gode penge at tjene på at forlænge problemet

GennemsigtighedLykke's "Offentligheds"lov var den største begrænsning af gennemsigtigheden i offentlig forvaltning siden anden verdenskrig. Dermed har regeringen alt for gode vilkår til at skjule de virkelige prioriteringer og underhåndsaftaler

GreenwashingEn virksomhed som IKKE skilter med noget miljø/klima går ned, så der bruges milliarder på at promovere varer som klimavenlige fordi de køber grøn strøm, genanvender prismærker, printer regneark på begge sider og andre ligegyldigheder.

Det gør det svært for dem, der rent faktisk gør noget, der gør en forskel at komme igennem.

Og nej; Vi kan ikke vækste os ud af det med løfter om selv at få mere. Det store vækstpotentiale er i tredieverdenslandene som også vil have/skal bruge mere - Det er dér vækstpotentialet er (og vi kan tjene penge på :O)

Mvh Henrik

12
17. september 2023 kl. 09:29
Re: Re: Re: Re: Re: Vi lå på en 8

Hej Rune Hansen

Jeg står på mål for det jeg mener og det jeg skriver, ikke det du skriver jeg mener.

Jeg opfordrer dig til at læse hvad jeg skriver og forholde dig til det. Hvis du gør kan vi tage debatten ellers ikke.

11
16. september 2023 kl. 17:53
Re: Re: Re: Re: Vi lå på en 8

Du foretager dig en hel masse uden-om-snak for at ungå reelt at gøre noget. Finder ting som investerer i "vindmøller, havvind, biogas, integrations af produktion og forbrug, landbrug skal innoveres, enzymer og katalysatorer.". Det har vi gjort i snart 40 år og det fortsætter (med eller uden os), CO2 udledningen er ikke faldet af den årsag, det er tvært imod steget de sidste 40 år.

Hele snakken om kø'er er alt for polariseret, halvdelen (lad nu vær med at bede om dokumentation, det skal forståes i overført forstand.) af alle produkter i Brugsen indeholder mælk (mælkepulver). Dette lyder i mine øre som et påskud for ikke at gøre noget eller finde en undskyldning for at hive skatter fra hr. og fru. Jensen og børnefamillierne. Din våde drøm om af forbyde kø'er kommer aldrig til at ske.

Jeg kan godt forstå hvis man står med et alvorligt problem hvis man de sidste 40 år har prædiket globalisering, nedlukning af dansk industri og udflytning af arbejdspladser til de mest forkullede og uregulerede områder på kloden. Hvis man ovenikøbet stadig mener at der ikke skal være industri under ordnede forhold i dk fordi "det er bare for nemt, genererer ikke arbejdspladser og imponerthed fra udlandet."

Du kan hænge dig op på alle mulige floskler omkring "Bring Danmark tilbage i verdensklassen for klimaambitioner" og excel øvelser. Danmark ligger nu engang hvor Danmark ligger i per capita udledninge. Oksekød kommer ikke til at pille synderligt ved vore placering. Uanset hvilke historier du forsøger at fortælle dig selv.

10
16. september 2023 kl. 13:08
Re: Re: Re: Vi lå på en 8

Hej Rune Hansen

Når jeg siger "måske se et fald på 0,5%" så er det ikke noget nogen kan vide noget om præcist. Det bygger på eks. vis den Concito rapport (at fødevare udgør 20%, og stort set altid vil have et eller andet aftryk), men hvad vil det koste at dyrke og fragte bønner fra sydamerika til DK (CO2), hvad vil det koste at lægge svineproduktion i Polen (CO2).

Jeg noterer mig at du som kilde blandt henviser til Concito (du nævner egentlig ikke andre) og jeg tillader mig derfor at bruge Concito tal. Jvf Concito udgør fødevare udgør 20% og ud af det udgør oksekød 55%. Når du skriver i #6: "ved at leve af gryn og bønner kan du måske nok sænke dit CO2 forbrug med et par procent ...", så er det noget skudt ved siden af. Nok en 3-6 gange. Og dermed ude af den range du beskriver som: *"ikke noget nogen kan vide noget om præcist."'

Jeg nævner bevidst ikke oksekød, da jeg gerne vil anerkende at måden vi producerer oksekød på pt. (for at holde prisen hvor den er) har en relativt høj effekt (inden for de 20% vel at mærke).

Kan du uddybe det?

(jeg ved ikke hvor sammengroet Concito er med Socialdemokaraterne.)

Men du ved hvor sammengroet de er med DI, Venstre, SF og dansk hundeføreforening?

Men udover det er jeg meget Ok med din 5 punkts Jeg mener-plan.

Der er vel en forskel på at "Bring Danmark tilbage i verdensklassen for klimaambitioner" og så at reducere CO2. Vi kunne i morgen uden nogen investering overhovedet substituere brug af oksenkød med gris og kylling og dermed spare 5-10% på udledningen, det er bare for nemt, genererer ikke arbejdspladser og imponerthed fra udlandet. Vi skal selvfølgelig også have gang i de ting vi også kan og har en fordel på, vindmøller, havvind, biogas, integrations af produktion og forbrug, landbrug skal innoveres, enzymer og katalysatorer.

9
16. september 2023 kl. 12:33
Re: Re: Vi lå på en 8

Hej Niels,

Procenter er gode til at sætte ting lidt i relief. Når jeg siger "måske se et fald på 0,5%" så er det ikke noget nogen kan vide noget om præcist. Det bygger på eks. vis den Concito rapport (at fødevare udgør 20%, og stort set altid vil have et eller andet aftryk), men hvad vil det koste at dyrke og fragte bønner fra sydamerika til DK (CO2), hvad vil det koste at lægge svineproduktion i Polen (CO2).

Jeg nævner bevidst ikke oksekød, da jeg gerne vil anerkende at måden vi producerer oksekød på pt. (for at holde prisen hvor den er) har en relativt høj effekt (inden for de 20% vel at mærke). Jeg mener dog at der findes andre tiltag som fodder, græsfodret og fritgående kvæg på større arealer (hvor de kan bidrage til naturpleje mm.). Se venligst "Kiss the Ground" (Netflix dokumentar). Selv hvis man er sort/hvid her, skal man erkende at det kun er inden for de 20 % man kan ændre i (7-8% ifølge den rapport du henviser til).

Jeg skal ikke kunne sige om det offentlige reelt har kunnet gå fra omk. 30 % af vore CO2 udledning i 2019 (https://www.kl.dk/media/20156/groen-omstiling-kommunernes-rolle-concito-oplaeg.pdf) til 18%. Hvis dette er sandt har vi en yderst agil offentlig sektor.

Nej Du mener måske at det er simpelt og "stort" med oksekød. Jeg mener også der er noget at komme efter her, men mælk, ost, yoghurt osv. er også med i denne kategori og det er en noget svære vej at gå.

Jeg mener

  • Stop tilskud til kulfyrede kraftværker (hvilket jeg mener vi stadig gør).
  • Stop brandbeskatningen af grøn energi (el).
  • Stop med at sende handels delegationer af sted til lande som Kina og bruge CO2 og skattekroner på at flytte vores produktion til de mest CO2 udledende lande, samtidig med at man nedlægger danske arbejdspladser.
  • Stop med derefter at sende danske skattekroner afsted til Kinsesisk U-landsbistand, så de kan fragte vare for 0kr. til Danmark igen og lave kunstig pricedumping.
  • Forbruge noget mindre og hold mere af de ting du køber. Der er en stærk sammenhæng som selv i denne rapport (jeg ved ikke hvor sammengroet Concito er med Socialdemokaraterne.) må konkluderer. AT CO2 hænger tæt sammen med købekraft!! Det er ikke fordi Brasillien med et udslip på 2.24 ton CO2 per capita ikke transporterer sig eller spiser oksekød (el. Uruguay 1.91).

Jeg skal ikke kunne konkluderer om den seneste rapport er udformet så transport af det ny fladskærms TV eller iPad nr. 2 til 3-årige Lise er kommet ud i transport kategorien ifølge tidligere nævnte Concito rapport (hvor Ting & Sager kategorien lå over 25 %), skulle Danskernes forbrug nu være faldet gevaldigt med en udledning på kun 12 % (hmm??).

Jeg siger bare. De nævnte punkter er meget lette at gøre noget ved og vil uanset hvordan man prøver at vende or dreje den, være de mest effektfulde. Folk der bygger et nyt hus i dag er mange steder tvunget til at koble sig til det lokale kraft-fjernvarmeværk og man forbyder samtidig virksomheder at sætte solceller op. Der er så mange effektfulde ting man kunne gøre med et "fingerknips", til glæde for alle.

8
16. september 2023 kl. 11:27
Ambitioner?

Vi er et foregangsland i verden når det kommer til at implementere grøn energi og bruge det fornuftigt, eksempelvis er vores huse ganske velisolerede efterhånden. Så drop dog det klimanationalistiske pladder med ambitioner, det er bare noget nogle politikere har fundet på for at blive genvalgt uden at tage det ansvar det er at være med til at lave noget, der rent faktisk gavner klimaet på globalt plan. Men det rækker evnerne så måske heller ikke til, så hellere snakke "ambitioner".

7
16. september 2023 kl. 10:35
Re: Vi lå på en 8

Hej Rune Hansen

Ja, ved at leve af gryn og bønner kan du måske nok sænke dit CO2 forbrug med et par procent og 0,5% ved at køre på ferie frem for fly.

Sandheden/virkeligheden er (uanet hvad forskellige ministre prøver at fremføre eller historier vi fortæller hinanden om vort heltemod) at langt hovedparten af vores CO2 udledning ligger i forbrug af "ting og sager" i privat og offentlig regi. Ny telefon, fladskærm, lækkert toiletpapir og nyt headset og kontobord, samt offentlige bygninger som ikke tjener noget formål.

Du kan tvinge bønner ned i halsen på hele befolkningen og forbyde svinekød (og man ville måske se et fald på 0,5% CO2 i DK). Ja, man kunne sågar forbyde hele svineproduktionen i dk (og man ville nok se en stigning af CO2 per capita på 0,5%, da produktionen bare ville flytte til mindre regulerede områder)

Du kommer med en del påstande med procentsatser. Hvor har du de tal fra?

Concito har gjort en rapport, som har en noget andet fordeling.

Her er den, som du selv skriver: "Simple ting man let kunne gøre noget ved, hvis man havde noget der antydede en rygrad." at skære i forbruget af oksekød.

6
16. september 2023 kl. 01:51
Vi lå på en 8

Vi lå på en 8. plads over de værste syndere for nogle år siden (på trods af at vi ikke har minedrift i dk), nu er vi krøbet ned til omkring 50, så der sker noget. https://data.worldbank.org/indicator/EN.ATM.CO2E.PC

På trods af at vi gerne vil frelse os selv ved at pege fingre af "fattige" lande/mennesker som syndere (diesel, energi, fødevare/kost, transport) så udgør de det klart mindste problem. Ja, ved at leve af gryn og bønner kan du måske nok sænke dit CO2 forbrug med et par procent og 0,5% ved at køre på ferie frem for fly.

Sandheden/virkeligheden er (uanet hvad forskellige ministre prøver at fremføre eller historier vi fortæller hinanden om vort heltemod) at langt hovedparten af vores CO2 udledning ligger i forbrug af "ting og sager" i privat og offentlig regi. Ny telefon, fladskærm, lækkert toiletpapir og nyt headset og kontobord, samt offentlige bygninger som ikke tjener noget formål.

Du kan tvinge bønner ned i halsen på hele befolkningen og forbyde svinekød (og man ville måske se et fald på 0,5% CO2 i DK). Ja, man kunne sågar forbyde hele svineproduktionen i dk (og man ville nok se en stigning af CO2 per capita på 0,5%, da produktionen bare ville flytte til mindre regulerede områder)

Men hvorfor tør ingen tage fat i "nellens rod", at selve staten hjælper og opfordre Dansk industri til at sadle deres produktion om til at få produceret deres vare i de mest CO2 tunge steder i verden (for at kunne producere mere CO2) og mindske produktionsomkostninger. Samt tilskud til eks. Kina, så de omkostningsfrit (CO2 tungt) kan fragte vare til DK, da de er klassificeret som U-land.

Simple ting man let kunne gøre noget ved, hvis man havde noget der antydede en rygrad.

5
15. september 2023 kl. 15:11
Re: Nummer sjok i Norden

mindsket energisikkerhed og betragtelig øget afhængighed af vores nabolande til følge.

Hvis vi ikke må være afhængige af udlandet, så har vi lidt biomasse vi kan afbrænde på primitive bålpladser som vores eneste energi forsyning.

Enten må du acceptere at vi er afhængige af samhandel med andre lande, eller også skal du overbevise resten af befolkningen om at vi skal tilbage til stenalderen.

  • Og ja!

Det er enten eller

4
15. september 2023 kl. 14:50
Nummer sjok i Norden

Undskyld min lidt dystre kommentar, men Danmark er det mindst grønne land i Norden. Hvordan kan vi så bilde os selv ind at vi har løsningerne for hele verden. Særlig når det vi selv mener er åh så grønt, hidtil har været at brænde træ af i stedet for kul (med reelt lidt større CO2 udslip til følge - i hvert fald ud af skorstenen) og bygget en masse vindmøller og (hovedsagelig kinesiske) solceller med absurt høje elregninger, mindsket energisikkerhed og betragtelig øget afhængighed af vores nabolande til følge. Ingen af disse ting er nogen andre lande, med god samvittighed, vil tage efter. Men jeg håber da vi her til lands finder på bæredygtige teknologier (idet "vedvarende" ikke nødvendigvis er bæredygtigt) som verden kan have nytte af.

3
15. september 2023 kl. 12:05
Foregangsland?

Et land der styres af folk, der ikke kan købmandsregning?

Tag vurderingsstyrelsen. En grundværdi dannet ud fra et udstykningspotentiale har intet med grundværdi i handel og vandel. Det svarer til at få en fartbøde ud fra hvad bilen kan køre og ikke ud fra hastighedsmålinger.

Staten fattes penge! Nu skal beskatningen i højere grad udgå fra fiktive værdier.

Bare debatten om klimaskatter tyder på at det igen er fup og fidus der vinder. Klimaet og borgerne bliver taberne, mens svindlerne har kronede dage.

2
15. september 2023 kl. 09:35
Realisme tak

for Danmark endnu en god grund til at steppe op i sin rolle som udstillingsvindue og global drivkraft for den grønne omstilling – samtidig med at velfærden bevares. Sådan som vi har lovet hinanden med klimaloven fra 2019.

Ja, lad os vækste os ud af problemet. Næste problem bliver blot at vi forbruger verdens ressurser endnu hurtigere.

Det grundlæggende problem er at ingen vi gå ned i levestandard. Åh gud hvis hvis jeg ikke kan tage på skiferie med fly, åh gud hvis jeg skal cykle 20 km til arbejde, åh gud hvis jeg ikke kan få mig en bil (hvis kapacitet jeg end ikke kan udnytte 30%) år gud åh gud.

1
15. september 2023 kl. 09:22
Hørt!

100% enig. Giv nu bare fuld speeder på den grønne udvikling. Vi har alle muligheder for flere store erhvervseventyr. Vi har stadig brandet som grønt foregangsland, men vi skal blive ved med også at fortjene det.