Hej Jørgen, et godt forslag

Desværre er der vist blevet bygget meget, hvor der ikke skulle være bygget, men kommunerne/andre har jo fået en god pris for grundene. Det gælder også i byområder, med for små afvandingssystemer/kloak. 

Nu kom denne stormflod, men der har jo tidligere været endnu værre stormfloder, men hukommelsen er kort.

Det minder lidt om oversvømmelserne lang Rhinen for en del år siden, der bygges og belægges med fast overflade, så kommer vandet hurtigt, enten fra oven, fra floden, fra havet.

Hukommelsen hos bl.a. planlæggere er 'lidt for kort'.

Der skal være fuld erstatning denne gang, men ikke for efterfølgende.

Det er helt klart måden at gøre det på. Så kan ejeren enten vælge at indfri lån, rive huset ned og opgive grunden og så tage resten af erstatningen med sig eller bygge op igen på eget ansvar. Vi skal også tænke på at det ikke er alle diger, som skal genoprettes. Det er bedst for vores samfund at vi allerede nu begynder at omstille istedet for at bruge voldsomme ressourcer på at forsøge at redde nogle landområder, som alligevel er tabt om måske 20 år.

Man skal huske på at penge kun er papir. Det ville være dejligt om vi kunne stoppe vandet med bundter med 1000 lapper, men det er desværre ikke muligt.

I sidste ende bliver det forsikringsselskaberne, som kommer til at bestemme.  Kan du ikke få en bygningskasko kan du ikke låne  i kreditforeningen  , og så er den historie sandsynligvis ved vejs ende for de fleste 

Med vore dages utallige digitale hjælpemidler tager det ikke mange minutter at undersøge, om en ejendom er oversvømmelses- eller erosionstruet (hvis man da ikke selv kan se det). Man kan bygge sig ud af mange problemer, så hvis grundejer selv mener det kan betale sig, skal han vel have lov til selv at bestemme. Akkurat som man også påtager sig en betydelig meromkostning, hvis man har et stråtækt hus på vestkysten. Både forsikrings- og vedligeholdelsesmæssigt antager jeg. 

Som CLaus skriver ville det være meget passede at forbyde genopbygning i truede omåder. 

Jeg ville udvide det til, at man burde afsætte en begrænset del  af den årlige indbetaling til fonden (f.eks. 10%) til opkøb af truede bygninger til nedrivning (evt. flytning hvis de er meget bevaringsværdige) for på den måde stille og roligt at få problemet minimeret.  Så vil de nuværende ejere ikke være stavnsbundet til problematisk placeret ejendom og erstatningerne over tid formodentlig falde. 

Områderne skal affolkes.

Jeg er fuldstændig enig. Kunne man give mere end 1 thumbs up ville jeg gøre det.

Hvis noget statsligt apparat har besluttet at visse områder er med stormflodsrisiko, f.eks. jvf. stormflodsrådet, bør det blive forbudt at bygge (eller udvide) beboelse i området. Genopbygning efter skader bør også forbydes.
Områderne skal affolkes. De fleste mennesker vil tænke, at hvis systemet tillader byggeri her, så er det fordi at det er blåstemplet ift. diverse risici, herunder oversvømmelse, undergrundens beskaffenhed og stabilitet, mv.
Almindelige mennesker skal ikke selv undersøge og vurdere denne grad af risiko fordi det er urimeligt at forlange dette ift. at forsikringen pludselig kan afvise dækning, nogle gange også selvom man har betalt sin forsikring.
 

Enig.

Og det ville være interessant at høre om / fra grundejere, som får afslag fra kommunen på at hæve deres byggekote (gulvet). 

Eller det modsatte: påbud (i  byggetilladelsen) på at hæve gulv-koten.

Og det fælder jo alt; at opføre et skur, som næppe kræver byggetilladelse, med lav kote til havemaskiner og værktøj,  burde jo ej heller kunne forsikres.

PS: Af uforklarlige grunde opsagde IDA Forsikring min fritidshusforsikring, som også omfattede mit skur. Den nytegnede forsikring tager (fornuftigvis) udgangspunkt i BBR, hvor skuret ikke var nævnt. Selv efter rettelse af BBR-manglen (som jo er en ændring) tages ikke forbehold for byggekote og eventuelle vandforhold (å i baghaven, for eksempel). Men de fanger mig nok på anden måde……..

Nu har vi jo valgt at sundhedsvæsnet er ren solidaritet.

Men hvis vi holder os til det forsikringsmæssige, så betaler storbyboere i forvejen en højere præmie for indbo- og bilforsikring, mens ejere af bygninger med stråtag betaler ekstra for brandforsikring.

En normal ulykkesforsikring dækker heller ikke risikosport, og det kan vel nok kaldes for en slags "risikosport" at bygge under kvote 2 m, langs lillebæltskysten !

Spørgsmålet er så, om skadede huse bliver genopført samme sted og på samme måde, ELLER forsikringsselskaberne melder ud: "desværre, det vil vi ikke" eller "det kommer til at koste...". Måske er de ligegalde fordi det ikke er deres kasser som betaler, men den solidariske kasse ?

Jeg har ikke hørt om nogen de ikke vil. 

Men det ville give god mening, hvis det var muligt at få et nyt hus et bedre sted, hvis det ikke er realistisk at bygge nyt på det udsatte sted. 

Det er jo også interessant, hvordan genopbygningen kommer til at ske ?

Efter jeg i 2011 havde vand i kælderen blev min forsikring ændret. "intet lavere end 15 cm over gulvet dækkes i fremtiden", hvilket på enhver måde er en fin konsekvens.

Spørgsmålet er så, om skadede huse bliver genopført samme sted og på samme måde, ELLER forsikringsselskaberne melder ud: "desværre, det vil vi ikke" eller "det kommer til at koste...". Måske er de ligegalde fordi det ikke er deres kasser som betaler, men den solidariske kasse ?

Er der mon en berørt grundejer / husejer som kan oplyse noget allerede nu ?

Personlig synes jeg bare, at alm. husforsikring skulle dække det ved lov i stedet for den lidt sære ordning, hvor et udvalg skal beslutte om nogen kan eller ikke kan få dækning ifbm. oversvømmelse, som fx sommerhusene ved Haderslev, der pludselig ikke kunne få dækket fordi de iflg. Stormflodsrådet lå foran et dige, uden at ejerne eller kommunen havde nogen anelse om det. 

Man kan ikke lovgive sig ud af alt. Nogle gange må man lade sund fornuft råde, og her plejer markedet at være den bedste regulering.

Huskøbere må kunne forventes at tænke sig lidt om, - men man kunne da godt hjælpe dem med en mærkningsordning ligesom energimærkningen. – Så kan køber jo spørge ind til hvorfor huset er så dyrt i forsikring.

Der skal være fuld erstatning denne gang, men ikke for efterfølgende. Det er ikke første gang med stormflod. Min salige far solgte vores første sommerhus i ca. 60-erne (på Nordfyn, nr. 5 yderst vestligt af alle huse på hele kyststrækningen), da der tidligere havde været stormflod, som "åd" flere meter kyst inkl dige, så huset da og nu ligger i 1. række.

Det var rettidigt omhu af en erfaren mand.

Det er ret sjovt, at huset på billedet øverst i artiklen lige nu er til salg for 11,25 mio. kr, for 79 m2. Så måske er der lidt friværdi at tære på i de fleste eksisterende ejendomme tæt på vandet?

Med udsigt til at problemerne kun bliver større, så skal nogen nok til at overveje, hvilke områder man kan forsøge at sikre med diger, sluser og pumper. Og hvilke områder man må opgive. Hvis der hvert 15. år skal udbetales erstatning for en "hundredeårshændelse" så er det ligegyldigt, hvem der skal betale. Ingen har råd til det. Så må man finde på et eller andet for at "genhuse". 

Personlig synes jeg bare, at alm. husforsikring skulle dække det ved lov i stedet for den lidt sære ordning, hvor et udvalg skal beslutte om nogen kan eller ikke kan få dækning ifbm. oversvømmelse, som fx sommerhusene ved Haderslev, der pludselig ikke kunne få dækket fordi de iflg. Stormflodsrådet lå foran et dige, uden at ejerne eller kommunen havde nogen anelse om det. 

For det første vil det føre til en betydelig stigning i forsikringspræmien. For det andet vil det formodentligt betyde at de mest udsatte ejendomme slet ikke vil kunne forsikres, Og  for det tredie vil forsikringsselskaberne sandsynligvis vælge at tilbyde kunder med lav risiko for oversvømmelse en lavere præmie end udsatte kunder. Så hovedparten af regningen vil under alle omstændigheder ende hos de mest udsatte kunder.

Har intet med by og land at gøre, men om valg af opholdssted med uforudsigelige konsekvenser på tidspunktet for valget. 

Glente desværre at skrive:”Kan indeholde en hel del ironi/satire”.

Et noget søgt forsøg på at gøre dette til et land/by issue - det begynder at være lidt trættende. I det hele taget  er jeg grundig træt af den akademiker/storbybo bashing der efterhånden har stået på i en årrække.

Sådan synes jeg nu ikke det lød. Det var mere det med risiko. 

Hvis jeg bygger mit sommerhus 10m fra en skrænt der ædes hvert år, så har jeg selv taget den risiko. Men der synes jeg jo så ikke, at jeg skal få lov til at bygge et så dumt sted. Hvis jeg har købt et hus for 50 år siden uden at have den fjerneste mulighed for at vide, at det i dag ofte oversvømmes pga ændret klima, så synes jeg, at det er helt fint, at vi hjælpes ad via tvungen forsikring. 

Personlig synes jeg bare, at alm. husforsikring skulle dække det ved lov i stedet for den lidt sære ordning, hvor et udvalg skal beslutte om nogen kan eller ikke kan få dækning ifbm. oversvømmelse, som fx sommerhusene ved Haderslev, der pludselig ikke kunne få dækket fordi de iflg. Stormflodsrådet lå foran et dige, uden at ejerne eller kommunen havde nogen anelse om det. 

Så synes jeg da bestemt også, at borgere, som bor i de store byer med luftforurening, skal betale deres hospitalsophold selv, hvis de indlægges med forureningsrelaterede lungesygdomme.

Et noget søgt forsøg på at gøre dette til et land/by issue - det begynder at være lidt trættende. I det hele taget  er jeg grundig træt af den akademiker/storbybo bashing der efterhånden har stået på i en årrække.

Storbyer som fx københavn rammes også af oversvømmelser.

Så synes jeg da bestemt også, at borgere, som bor i de store byer med luftforurening, skal betale deres hospitalsophold selv, hvis de indlægges med forureningsrelaterede lungesygdomme. 

De har jo selv været ude om det, når de vælger at bo i forureningsudsatte områder. 

Og sådan kan man vist blive ved, hvis det er den indstilling, man har til begrebet solidaritet.