Trods løfter om det modsatte: 2023 slog kulkraftrekord

Plus11. april kl. 16:3517
Det er blandt andet dette brunkulfyrede kraftværk RWE i bydelen Niederaußem i Bergheim, der igen i vinterhalvåret kan tænde op for kedlerne.
Kapaciteten fra kulkraftværker er på sit højeste niveau siden 2016. Illustration: Rolfcosar - Eigenes Werk/Wikimedia Commons.
Global energiproduktion fra kulkraft steg i 2023, primært drevet af opførsel af nye kulkraftværker i Kina.

Verdens kulkraftværker buldrer afsted i højere grad end før. For selvom der er en global enighed om, at udfasningen af kulkraftværker er nødvendige for at nå klimamålene, markerede 2023 den største stigning i kulkraft siden 2016. 

Det konkluderer en ny rapport fra Global Energy Monitor, en nonprofit-organisation, der monitorerer globale energiprojekter. 

Gratis adgang i 10 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du få en forlænget prøveperiode med et erhvervsabonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
remove_circle
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
17 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
17
17. april kl. 08:12
Re: MEN MEN MEN !!

Og skal vi lige slå fast igen hvor dyrt A-kraft er i forhold til en sol/vind gas kombination

Leipheimværket står nu klart i Tyskland. Et ubemandet gasværk der på 30 min kan skyde 300 MW ind i elnettet.

Gaskraftwerk Leipheim geht als Reserve für den Notfall in Betrieb - SWR Aktuell

Prisen på værket er 270 millioner Euro og blev bygget på 2 år - det kan man så holde op mod byggetiden for en moderne A-reaktor.

Tyskland kan så have en backup kapacitet på de 20 GW( Udfaset A-kraft kapacitet) for 18 milliarder Euro. Det beløb er mindre end hvad en EPR-reaktor på Hinkley projektet koster !!

16
16. april kl. 21:44
Re: MEN MEN MEN !!

Men en solstrålehistorie til dig kunne være denne: https://www.world-nuclear-news.org/Articles/Norwegian-town-initiates-nuclear-plant-zoning-work

Dette er jo bare fullstendige urealistiske drømmer. Det blir trolig aldri realisert fordi kostnadene blir alt for høye. Som det meste er mht atomkraft, bare urealistisk prat i alle land. Så godt som ingenting reelt skjer, mens stadig flere reaktorer legges ned.

15
16. april kl. 21:02
Re: MEN MEN MEN !!

Kom gjerne med dine egne solstrålehistorier om du kan dokumentere dem!

Indrømmet der er langt imellem for tiden og når det fortælles at kulforbruget vokser globalt, så er en historie som #11 jo kun en illustration af Europas svindende betydning.

Men en solstrålehistorie til dig kunne være denne:
https://www.world-nuclear-news.org/Articles/Norwegian-town-initiates-nuclear-plant-zoning-work

14
16. april kl. 17:30
Re: MEN MEN MEN !!

Kender du "Verdens bedste nyheder" der kan du læse masser af solstrålehistorier? Håber nogle af dem passer :-)

Solstrålehistorier er vel ok når de er godt dokumenterte? Eller liker du ikke slike av prinsipp?

Kom gjerne med dine egne solstrålehistorier om du kan dokumentere dem!

13
16. april kl. 16:50
Re: MEN MEN MEN !!

Solstråle historien

Kender du "Verdens bedste nyheder" der kan du læse masser af solstrålehistorier?

Håber nogle af dem passer :-)

12
16. april kl. 15:06
Re: Den fulle sannhet?

Jeg troede at IEA's rapporter var almindelig kendt.  Ingeniøren har tidligere skrevet om det stigende forbrug af kul: Verdens kulforbrug satte rekord i 2023 | Ingeniøren

Kullforbruket sank kraftig i alle land bortsett fra Kina og India i 2023. Fra IEA: "Hydropower generation (in China) declined significantly in 2023, by 5.6% year-on-year, dueto severe droughts, which led to a rise in coal-fired generation of 6.2%. As a result, 60% of the increase in electricity demand in 2023 was met by coal-fired supply."

Så en stigning i kullforbruk (1,4%) var nok mer tilfeldig og hadde mest med værforhold å gjøre.

11
16. april kl. 13:18
MEN MEN MEN !!

Solstråle historien er at Europa forsætter vejen mod en kul-fri. og senere gas-fri. produktion af elektricitet.

VE stod for hele 60% af elektricitetsproduktionen i Jan.-Feb. 2024 og bemærk det var de koldeste måneder.

Europe's clean power sources on a record roll in early 2024 | Reuters

Og skræmmekampganer om blackouts er endt i ingenting.

Forsyningsproblemer/høje priser m.m. har været begrænset om end der er nogle energitunge virksomheder der har flyttet noget produktion (gødning og petrokemi).

Og selvom gas erstatter en del kul er lagrene pr 1.april helt oppe på 60% - så afhængigheden af russisk gas minimeres år for år samtidig.

European coal-to-gas fuel switching set to continue this year | Reuters

En femtedel af kulkraftkapaciteten i Europa lukkes ned i 2024 og 2025 så et næsten kulfrit Europa i 2030 er indenfor rækkevidde

European Electricity Review 2024 | Ember (ember-climate.org)

 

 

 

 

10
16. april kl. 12:27
Re: Billedet

I øvrigt bemærker i måske at skorstenene slet ikke ryger på nogen måde? Det gør moderne kulkraft ikke, da forbrændingen ikke danner noget videre vand og røgrensningen fjerner alt det andet.

Røg fra kulkraft indeholder også lidt vanddamp, men da røgen også indeholder noget restvarme er vanddampen usynlig, der var engang en tommelfingeregel om at hvis luftens temperatur er under 12 grader så vil røgen blive synlig ved at vanddampen i røgfanen når at kondensere.

9
16. april kl. 11:41
Re: Billedet

Mit indlæg var ironisk ment, da dampen fra fossile kraftværker ofte fotograferes så dampen ser mørk ud.

I øvrigt bemærker i måske at skorstenene slet ikke ryger på nogen måde?

Det gør moderne kulkraft ikke, da forbrændingen ikke danner noget videre vand og røgrensningen fjerner alt det andet.

Mængden af køletårne er imponerende, men kraftværket skulle også være på 3,8GW.

8
16. april kl. 11:11
Re: Billedet

Hej Svend

Disse køletårne bruges til at køle vand, uanset om det er kulkraftværker, brunkulsværker, A-kraftværker, olie-, n-gas værker osv.

Dampens farve har intet som helst at gøre med hvilken kraftværkstype det er. Det er kølevandet fra dampturbinerne (der trækker generatorer) der i et lukket kredsløb køles i disse tårne. Udformningen af tårnene medføret at det varme vand i kølerørerne trækker luft op igennem køletårnene. Så hvis der er forskel på dampens farve skyldes den den luftkvalitet der er i området.

Nogle steder bruges flod-, havvand til at køle kølevandet efter dampturbinerne, fx Barsebæk. Havde a-kraftværket i Japan haft disse køletårne i stedet for havvandskøling, havde kraftværket stadig være i funktion.

Indrømmet, disse køletårne er en gammel opfindelse, der virker uden 'sofistikeret styring'

 

7
16. april kl. 11:09
Re: Billedet

Dampen fra køletårnene er heller ikke helt så sort som den plejer at se ud fra kulkraft.

Hvorfor skulle dampen fra køletårne være mørkere fra kulkraft? Tror du ikke at du tænker på røgen fra skorstenene?

6
16. april kl. 06:17
Re: Billedet

Så vidt jeg kan se er billedet fra Niederaussem (brunkul). Det kan jeg ikke se noget galt i.

5
15. april kl. 23:40
Billedet

Tilsvarende billeder bruges ofte som eksempler på atomkraftværker, så man kan blive lidt forvirret, når det nu er et kulkraftværk.

Dampen fra køletårnene er heller ikke helt så sort som den plejer at se ud fra kulkraft.

3
12. april kl. 00:51
Hvor mange bruger kulkraft

"Samtidig har 12 nye lande, heriblandt Norge og Island, forpligtet sig til Powering Past Coal Alliance (PPCA), som er en sammenslutning af regeringer og virksomheder, der vil udfase kulkraften for bestandigt."

Hvor mange af landene i denne aftale har egentlig kulkraft som væsentlig elforsyning? Det er i hvert fald ikke Norge og Island.

Det er alt for let nu for tiden at blive honoreret for ambitioner i de fine saloner, men lad os se resultaterne.

Tilsyneladende er der ikke så mange alliancer der vil fremskaffe alternativerne, som er helt nødvendige for at undgå øgningen i fossil afbrænding. 

2
12. april kl. 00:10
Fremtiden?

Det burde ikke komme som nogen overraskelse at kul spiller en så stor rolle i verdens energiforsyning. For den alt for langsomme og i et par årtier næsten afbrudte udbygning af atomkraft har gjort at de nye store energiforbrugerlande som Kina og Indien ikke har haft andet valg end kul. Og selvom de også bygger atomkraft så kom den simpelthen for sent. Naturligvis kan solenergi også spille en rolle tæt på ækvator, det er mere tvivlsom om de har meget ud af at bygge vindkraft.

Så for Kinas og Indiens vedkommende bliver det gen 3 atomkraft man satser på og specielt Kina vil nok snart spytte deres nye 1 GW Hualong One og 125 MW Linglong One ud fra samlebåndet i stort tal, formentlig med salg til nabolande og i Afrika som mål.

For de nye store energiforbrugere i fjernøsten er der derimod et håb om at gen 4 atomkraft kan nå at blive klar så ikke også de vil være tvunget til at basere deres vækst på kul. Så man må håbe at vore egne 2 udviklere samt de mange konkurrenter som f. eks. Thorcon får succes med udviklingsarbejdet og får deres produkter på markedet tids nok til at fortrænge kul på disse markeder! Specielt da hvis man kan opnå at lave  gen 4 væsentlig enklere og billigere end gen 3!

1
11. april kl. 22:53
Den fulle sannhet?

Ganske typisk er at artikkelen ikke forteller den fulle sannhet. Ikke et ord om det brukes mer eller mindre kull i strømproduksjonen i 2023 og ikke et ord om strømprodusjonen er blitt lavere eller høyere (målt i TWh).

Det står riktignok i overskriften at:"Global energiproduktion fra kullkraft steg i 2023". Men dette underbygges ikke i artikkelen.

I Kina bygges nye kullkrafterk i stor grad for å lage balansekraft i forhold til vind og sol. Kapasitetsfaktor er nå 50% ned fra ca 70% og ventes etter noen år å gå ned til 35%.

Når ikke en slik artikkel er utfyllende, har den en fordummende effekt!