Interessant, at I finder sammenlignelige priser for ammoniak produceret på Sol/vind og på KK :-)

Kære Alle, Hvis man er interesseret i at vide noget mere om grøn ammoniak så har vi, Topsoe, sammen med en række partnere lavet en rapport der omhandler NH3 som marine brandstof. Den kan man hente her: https://info.topsoe.com/ammonfuel Vi har derefter som en del af vores deltagelse i Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping også bidraget til et studie af grøn ammoniak hvor strømmen kommer fra atomkraft. https://www.zerocarbonshipping.com/publications/e-ammonia-production-from-nuclear-power/ God læselyst Poul Georg Moses CTO Power-to-X Topsoe

Men jeg indrømmer gerne, at jeg ikke er begavet nok til at forstå Liboris og andres uvilje mod få ordentlige priser på, hvad dansk energipolitik kan komme til at koste.

Der er vist mest tale om din uvilje mod at erkende, at COWI har sat sig en del mere ind i tingene end du har.

Indtil videre har Thor havmølleparken betalt 2,8 mia lige ned i statskassen OG givet os et 1 GW landkabel, som nok på et eller andet tidspunkt skal blive brugt til PtX. Det lyder som en ret fed pris i mine ører :-)

Om manglende begavelse. Jeg er i det mindste begavet nok til at se med stor skepsis på Cowis beregninger. Kriegers Flak med en ydelse på i gennemsnit 253 MW i 2022 kostede ikke under 10 milliarder kroner. Det giver 40 milliarder kroner per GW.

Men jeg indrømmer gerne, at jeg ikke er begavet nok til at forstå Liboris og andres uvilje mod få ordentlige priser på, hvad dansk energipolitik kan komme til at koste.

PS. For godt et år siden hørte jeg i Daces en medarbejder fra Copenhagen Infrastructure Partners holde et langt og udførligt foredrag, om vindmøllebaseret ammoniakproduktion. Foredragsholderen var ærlig nok til ikke at skjule, at der var mange problemer med dette. Jeg spurgte, om der også forelå en projektkalkulation. Jo da. Det gjorde der, men hun måtte ikke nævne prisen. Hvorfor mon?

Kan Libori og Olsen også påvise fejl i min amatørargumentation?

Ja. Til en start kunne du overveje, om energioptimeringer kommer til at ændre markant på dine beregninger? Du kunne også overveje, hvorfor man mon har så travlt med elektrificering af energisystemet, og om det mon påvirker det totale energiforbrug.

Hele tankegangen i dine "upassende spørgsmål" er helt skæve i forhold til, hvad det er for udvikling man forventer. Så det giver ikke engang mening at gå i detaljer med dine spørgsmål. Jeg kan kun opfordre dig til, at sætte dig ind i tingene, så dine spørgsmål kan blive relevante. For lige nu er de 100% irrelevante.

I COWI's oprindelige analyse skønnede de prisen for en energiø i Nordsøen med 10 GW havvind samt udlandsforbindelser for 70 mia til 210 mia kroner, eller 21 mio pr MW.

Jeg har ikke noget ønske om at indgå i en dialog med en person, der er så ubegavet, at han ikke engang kan finde ud af at skrive mit navn af fra skærmen.

Kan Libori og Olsen også påvise fejl i min amatørargumentation? Skulle dette være tilfældet må I vel i det mindste være enig med mig i, at et kvalificeret bud på, hvad PtX baseret på jeres kære vindmøller kommer til at koste, vil være meget velkomment?
Eller er det kun amatører, der kan finde på at stille den slags upassende spørgsmål? Nå ja. Jeg kommer pludselig til at tænke på, at jeg en gang fik en ordentlig overhaling fordi jeg bad et søsterselskab specificere regningen for nogle beskedne ydelser. "Du skal ikke gå og lave uro i organisationen." I det mindste kunne I vel oplyse en ædruelig pris på hvad en vindmølle med kabler, energiø med meget mere koster? Og så den PtX eller andet der kommer oveni, når vindkraft varierende som beskrevet skal gøres stabil og samfundet "fossilfrit."

Standardafvigelse kan være et farligt våben i hænderne på en amatør.

Ovenstående er naturligvis en amatørs overslagsberegning.

Det er jeg meget enig i...

Europa exclusiv Rusland men inclusiv Tyrkiet og Ukraine havde ifølge BP.s Energistatistik et samlet energi- eller rettere effektforbrug på 2612 GW i 2021. Så der skal fart på produktionen af elektrolyse celler hvis brint fremstillet ved variabel og ustyrlig vind- og solkraft skal være rygraden i energiforsyningen i 2050. Når vi skal være ”fossilfrie”, som Fogh Rasmussen lovede på Venstres landsmøde i 2008. Skal brinten fremstilles ved hjælp af elektrolyse celler, der opereres ved en temperatur på 700°C, tør man gå ud fra. At det vil være stærkt fordelagtigt at have en pålidelig strømforsyning. I månederne januar-juni 2022 ydede danske, tyske hollandske og belgiske nordsømøller i gennemsnit 4835 GW. Varierende ustyrligt mellem 15 MW og 13290 MW. Med en standardafvigelse på 3600 MW svarende til 75% af middelværdien. Men lad os for nemheds skyld antage at elektrolyse cellerne kan køre som vinden blæser. Samtidig må vi så sige, at hvis de skal udnytte en elforsyning, der varierer som ovenfor anført må de have en kapacitet ikke på 5 GW, men på 13 GW. Topsøe kan Utvivlsomt regne på, hvad der vil være den optimale størrelse på en fabrik, der skulle omsætte den producerede brint til ammoniak. Vi antager for nemheds skyld, at denne skulle svare til den producerede brintmængde. Regner man med et elektrolyse tab på 10 % vil man for den producerede brintmængde ved et tryk på 160 bar og 20°C skulle have et brintlager på 7,8 millioner kubikmeter, svarende til en kugle med en diameter på 246 meter for at kunne sikre en regelmæssig brintforsyning. Værsgo og spis. Vil man bruge vindmøllestrøm til fremstilling af kvælstof til ammoniakprocessen, skal man for øvrigt også have et kvælstoflager på 600.000 tons. Ovenstående er naturligvis en amatørs overslagsberegning. Dog baserede på anerkendte statistikker. Var det ikke en ide at bede Topsøe om at fremlægge et omhyggeligt gennemregnet projekt. Man kunne jo håbe, at et sådant ville vise, at vindmølleplanerne ikke er dybt absurde.

Indgår der andet end kobber ,jern og aluminium af helledende matriale og hvormeget? I ved kobolt,platin ,ruthenium og den slags?

Driftstemperaturerne ligger over 650 grader C, så jern er ikke et aktuelt materiale. Men der indgår ingen "sjældne" stoffer, eller det behøver der i hvert fald ikke at gøre. Hvad Topsø's model indeholder ved jeg ikke?

SOC er noget helt andet end aec og pem, og systeminegrationen med raffinaderiet (eksempelvis methanol eller ammoniak) er langt tættere, end med de andre typer elektrolyseceller.

"»Men generelt så forventer vi, at den type anlæg, vi nu kaster os over, er rettet mod større anlæg, hvilket ofte vil sige omkring 100 MW eller derover. Prismæssigt er det også store investeringer, der kræves - hvis hele processen fra grøn strøm til ammoniak skal samles i et anlæg, så taler vi om over én milliard kroner i anlægsudgifter,« fortæller Kim Hedegaard."

Der er apostrof over "én", så det må være mindre end 2 mia. Det er godt nok billigt, sammenlignet med de priser, som man finder i Teknologikatalogerne.

Du svarede ikke på om produktionen var enkeltstyks produktion eller en fortløbende produktion, men fortalte i stedet noget om den mulige elektriske sammenkobling af flere enheder.

Brændselsceller ligner batterier på den måde at de nemt kan installeres i både seriel og parallel, så der er ikke umiddelbart nogen begrænsning på størrelsen af systemet. En enkelt celle trækker typisk nogle W, og så er det - helt forsimplet - bare at tilføje celler til man har kapacitet nok.

Eksempel på kunde: https://firstammonia.com/topsoe/

En af pointerne med højtemperaturceller er netop at slippe for Platin, Ruthenium, palladium m.m., der er nødvendige for at opnå en rimelig performance i lavtemperaturceller. Den høje temperatur gør at der er masser af termisk energi til at overvinde energibarrieren og derfor behøver elektroderne ikke at være så aktive.

Hvor store er sådanne elektrolyseenheder. Snakker vi kW eller MW. Er det serieproduktioner eller er det kundespecifikke ordrer?

Solceller

Det tag indbyder til montering af solceller.

Indgår der andet end kobber ,jern og aluminium af helledende matriale og hvormeget? I ved kobolt,platin ,ruthenium og den slags?