Til at holde styr på medicinen

30. marts kl. 16:00
rør
Illustration: Ejvind Johansen/privatfoto.
Ejvind Johansen fremviste en flot cylinder, men hvad var den til? Det fandt I snildt ud af.
Artiklen er ældre end 30 dage

Ejvind Johansen fandt en flot bambusdims på Bali for en del år siden, men uden at vide, hvad det egentlig var. Det ved vi så nu.

Poul Henning-Kamp kom med første forslag om, at de fine dekorationer formentligt dækkede over en slags kalender, hvor de skrå linjer var månefaser.

Den var Ole Kaas med på, og han har sågar fundet et link frem fra en – nu midlertidigt lukket – onlinebutik, der handler med ting fra Bali, hvor man ser en lignende cylinder under overskriften ‘Batak Bamboo Medicine Container & Calendar.’

Dekorationerne fortæller derved, hvornår medicinen skal indtages, men de tager sig meget forskelligt ud på de cylindre, som I har fundet frem, så på nogle af dem er det måske bare til pynt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tanken kunne i hvert fald strejfe, når det kommer til den stribe eksempler, som Ulrik Schmidt har fundet på Wikimedia Commons, hvor der både er nogle, der ligner Ejvind Johansens, men også nogle, hvor det ser ud til, at de bare er flot indgraveret.

De, der måske blot har fået flotte mønstre, kunne være en beholder, der bliver anvendt i forbindelse med tygning af betelnødder, som Ulrik Schmidt også foreslår.

Etsy.com ses bl.a. en beholder, der anvendes til brændt kalk, som typisk indtages sammen med betelnødderne i store dele af Østafrika og Sydøstasien, da kalken hjælper med at frigive alkaloiderne fra betelnødderne. 

Lige hvad angår Ejvind Johansens model, kunne den dog bedst ligne de modeller, der er til medicin med en påtrykt kalender.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Claus Hagebro har desuden sendt os billeder af en endnu mere avanceret model, som han engang købte i hovedstaden Kuching i den malaysiske stat Sarawak på Borneo.

Illustration: Claus Hagebro/privatfoto.

»De små felter ser ud til at være tilsvarende Ejvind Johansens,« skriver Claus Hagebro.

»Jeg fik at vide, at det var en slags kalender, der viser såtid, høst m.v.  Min ‘kalender’ er ridset ind i et stykke knogle, hvorpå der er isat noget udskåret træ i hver ende (måske en båd?). Desuden ses en lille træsplit, der kan tages ud, hvorved man får adgang til hulheden i knoglen. Jeg vil tro, at man her kan opbevare noget lykkebringende,« skriver han videre.

Vi takker for alle bidrag til opklaringen!

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning