Onsdagens snestorm har gjort det sværere at afværge en tikkende miljøbombe i Randers, hvor 2,5 millioner ton forurenet jord fra et deponi ejet af virksomheden Nordic Waste truer med at skride ned mod Alling Å, hvor natur og dyreliv kan gå tabt.
»Snestormen har givet os nogle problemer,« siger Jesper Kaas Schmidt, der er kommunaldirektør i Randers Kommune, til Ingeniøren.
- emailE-mail
- linkKopier link
Tophistorier
For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. Log ind eller opret en bruger.
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
hej Anton,
dine links viser, hvad jeg vil kalde boreprofiler; sådanne vil typisk ligge som bilag til en geoteknisk undersøgelse. Som sagt ligger der et uddrag af en foreløbig geoteknisk undersøgelse på Nordic Waste med forslag om indbygning af microfiller på s53-57 i https://dagsordener.randers.dk/vis/pdf/bilag/77c3e9a8-c78d-40a3-91c0-1fae45418cbb/?redirectDirectlyToPdf=false.
Læsværdige populære artikler om plastisk ler:
https://videnskab.dk/naturvidenskab/forskere-til-kamp-mod-lumsk-jordtype-i-undergrunden/
https://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-6/AN6-2017plastler.pdf
Dér står noget om, at man bør bruge nedrammede pæle for at holde på bygninger over plastisk ler. Det har Nordic Waste så vist erstattet med microfiller på geoteknikernes anbefaling. Betydningen af dét valg for udfaldet?
Hej Lone,
Er det sådan noget som dette du efterspørger?
https://data.geus.dk/JupiterWWW/borerapport.jsp?dgunr=%2069.%20%20583
https://data.geus.dk/JupiterWWW/borerapport.jsp?dgunr=%2069.%20%20322
Den er fundet via. Dingeo.dk også har jeg sat nordics waste adresse ind.
Jeg læser med stor interasse jeres input til hele den her historie.
Hvem har ansvaret for en mulig forurening af Allingå, og dermed i værste fald Randers Fjord?
Miljøministeriet mener i hvert fald, at det er Nordic Waste og har i dag varslet et påbud om ansvarspådragelse efter miljøskadeloven. Jeg tænker, ministeriets jurister ikke har læst mit indlæg #15, for så havde de nok set at loven nok ikke finder anvendelse:
§ 4. Loven finder ikke anvendelse på en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, hvis skaden eller faren er forvoldt ved
4) en naturbegivenhed af usædvanlig, uundgåelig og uafværgelig art,
Randers kommunes risiko- og konsekvensvurdering (se #15), medfører jo så nok, at hændelsen:
- jordskred er en naturbegivenhed.
- hændelsen er en usædvandelig (force majeure) naturbegivenhed, da den ikke kunne forudses (jf. Randers kommunes risikovurdering)
- hændelsen er uugåelig da virksomheden ikke kan beskytte sig mod noget der ikke er realistisk (jf. Randers kommunes konsekvensvurdring)
- hændelsen er uafværgelig, da virksomheden afværgebarrierer (ganske sikkert godkendt af myndigheden selv) er fejlet kritisk.
Derudover er, der to væsentligt voldsomme minuspoint til Randers Kommune: Der har været utallige tilsyn uden påbud, hvilket antyder passitivitet. Derudover er bedste bud på udløsende årsag foreslået af Lone i #13. Det baserer sig på myndighedens godkendelse af en vandhåndteringsplan (udføres i 2023), som pålagt udført af tredjepart og gennemført af virksomheden, der efterfølgende udløser problemet. Det ligger virkeligt op til juridisk blame game af alle 3 parter.
Gennemsnitlig nedbør i DK er vel ikke steget mere end 10% de seneste 50 år
jeg har ikke lige styr på gennemsnittet. Udsving måske mere vigtige for infrastruktur. DMI har en række artikler om nedbørsrekorder. De 4 mest regnrige måndeder har i dette år fået ca. 90% mere regn end normalt //www.dmi.dk/nyheder/2023/2023-haelder-til-en-nedboerrekord.
Den højeste døgnnedbør nogensinde er målt i Svendborg for få dage siden, 3. jan i 2024.
"Den 138 år gamle rekord fra 1886 på 50,0 mm blev slået med 9,0 mm. Den nye rekord hedder derfor 59,0 mm".
https://www.dmi.dk/nyheder/2024/svendborg-har-danmarks-vaadeste-regnestykke-paa-et-doegn
Men man har ikke taget vandafledningen alvorligt, andre hensyn har taget over. Det ses ved regulativer for åer, afledning af overfladevand i byer, stedse mere tæt overflade i områder op til vandløb.
Dog lige i denne konkrete sag er de tætte overflader på et affalds- og genbrugsanlæg jo netop etableret for at sikre mijløet: hindre nedsivning af forurening fra modtaget affald til jord og grundvand. Set ud fra den vinkel et fornuftigt og nødvendigt krav. Der er jo tale om en samfundsessentiel virksomhed: håndtering og genbrug af affald.
Hej Lone
Tak, det er 'skønne tanker' du giver udtryk for. "en art naturkatastrofe" håber ikke det bliver fremført.
Gennemsnitlig nedbør i DK er vel ikke steget mere end 10% de seneste 50 år, jeg projektere regnvandsledninger i 70-erne. 10-15% mere regnvand kan vel ikke påvirke jordstrukturen så meget.
Er regnskyl så blevet så meget større? Ja måske, men jeg kan fra min barndom (født 1945) huske store regnskyl og snevejr.
Men man har ikke taget vandafledningen alvorligt, andre hensyn har taget over. Det ses ved regulativer for åer, afledning af overfladevand i byer, stedse mere tæt overflade i områder op til vandløb.
det vil jeg nødig udtale mig om, bla fordi det pt. ikke er helt klart hvem, der har hovedansvaret. De har vel stadigt travlt med at oprense. Det kommer også an på præcis hvilken lov, den del af sagen skal tolkes efter. Miljøjurister ind på banen, skal vende hvert blad i sagen. Somme tider kan sådanne sager ende i retten, der til tider overrasker.
Endeligt: hvad nu hvis det ender med at kunne tolkes som en art naturkatastrofe, altså en exceptionel naturskabt situation, udløst af usædvanlige regnmængder? Godt nok burde viden om klimaændringer længe have forudset, at væsentligt øgede regnmængder ville indfinde sig, (og viden om plastisk ler, at det i så fald opfører sig som tandpasta), men det har været sædvane at klimaændringerne har et kæmpeflertal samt deres politikere ignoreret indtil for ganske nylig. Ved ikke hvordan langtrukken kollektiv bevidst uvidenhed tolkes af jurister.
Efter at have læst alle jeres kommentarer med meget oplysende informationer, har jeg stadig det spørgsmål, som jeg stillede i min indledende kommentar. Hvem har ansvaret for en mulig forurening af Allingå, og dermed i værste fald Randers Fjord? Er det ejeren af Nordic Waste, som skal betale for den eventuelle forurening, eller er det Randers Kommune?
Uafhængige undersøgelser, ja enig, men hvilken og hvem? Det skal være virksomheden der foretager og betaler alle undersøgelser.
Det er det som regel også ved virksomheders miljøansøgninger og godkendelser, men som Gert M. oplyser, er det er myndigheden, der stiller hovedkravene. Herunder minimumskrav til hvilke undersøgelser/oprensninger mv., virksomheden skal få udført og som formulerer fx krav til indretning og driftsvilkår. Myndigheden tager også stilling til om det allerede udførte er tilstrækkeligt og dokumentationen god nok. Dermed har myndigheden også et ansvar, der kan give bagslag, både hvis de stiller for svage krav eller for skrappe krav. Eller udfører vurderinger, der evt. ikke er faglig basis for.
Geoteknikken kunne set fra de relativt få sagsinformationer virke noget underbelyst eller underfokuseret i denne sag. Men andre sagsakter rummer måske det manglende. Samtidigt stod kommunen dog senest i en situation (hvor kravene om pumpning af overfladevandet til opstrøms bassiner blev stillet), hvor de måske med rette mente, der skulle handles hurtigt aht. vandløbet?
Det kunne måske være relevant at vide, om undergrunden derude ville have været stabil, hvis blot ikke regnmængden på det seneste var øget så meget, som tilfældet er. Og om ompumpningen mellem søerne er en udløsende faktor eller sekundær i forhold til andre faktorer. Hvis man nu slet ikke havde etableret virksomheden med belægninger, og evt. fortsat havde den store lergrav liggende - ville nuværende regn så have udløst sammenlignelige jordskred??
Et endeligt indtryk af om kommunens hhv. virksomheden og relevante rådgivere hver især vidste eller burde vide bedre, vil nok kræve større sagsindsigt. Der sidder nok allerede x folk og gnaver nærmere i den sag, mon ikke.
Det skal ikke 'tørres af' på myndighederne og skatteborgerne. Som det sker med Harboøre og Kærsgård.
Det bliver vist en gentagelse:
Hvis ikke myndighederne har noget ansvar, så giver det ingen mening at der skal ansøges om tilladelse.
Formålet med en ansøgning er at sikre at man har de tilstrækkelige undersøgelser og konklusioner, i forhold til den ønskede opgave. Det gælder også en vurdering af om en given forurening er acceptabel i det pågældende miljø. Jeg tror ikke at der kommer noget godt ud af at lade den enkelte virksomhed foretage den vurdering.
Men det betyder også at der påhviler myndigheder og embedsmænd et ansvar. Jeg kan ikke se det kan være anderledes.
Hvis du er utilfreds med at for mange fejlvurderinger koster skattekroner, så er der kun at huske det på valgdagen. Danskerne vælger politikere, som ikke holder sig strengt til sandheden. Det medfører også at kompetente embedsmænd udskiftes med rygslikkere, som bare fortæller den historie politikerne gerne vil høre, og viderekolportere til vælgerne.
Hej Gert
Uafhængige undersøgelser, ja enig, men hvilken og hvem? Det skal være virksomheden der foretager og betaler alle undersøgelser.
Der er virksomheder i DK der - ingen nævnt ingen glemt - måske er kompetente, men det koster. Er virksomheden så villig til at betale for det, for risiko for problemer der koster?
Det er virksomhederne, forsikringsselskabere og deres rådgivere, der alene har ansvaret for deres virksomheds drift!
Det skal ikke 'tørres af' på myndighederne og skatteborgerne. Som det sker med Harboøre og Kærsgård.
Så er der noget med godkendelser fra kommune, som jo - selv med hjælp fra Stats administrationen - vel ikke reelt kan vurdere? Så det er ??
Så må de lade være at vurdere det, men netop kræve uafhængige undersøgelser. Virksomheden kan jo (bør kunne) vurdere hvad der foregår indenfor stakittet, men ikke den overordnede sammenhæng til hele miljøet. Hele ideen med ansøgninger om tilladelse ville ikke give nogen mening, hvis ikke myndighederne netop skulle gøre.
Hvis det er rigtigt som Rasmus Vendelboe har fået frem, at man har præsenteret noget andet for de godkendende politikere, end man har tilladt virksomheden, så er der noget råddent i forvaltningen.
Hej Lone og andre
Det er trist med sådanne sager. Det er nu engang virksomhedens ansvar, alt det de foretager, det bør de ikke 'kunne løbe fra'.
Så er der noget med godkendelser fra kommune, som jo - selv med hjælp fra Stats administrationen - vel ikke reelt kan vurdere? Så det er ??
Jeg synes det er trist hvis ansvar-omkostninger 'kastes over på en kommune og deres ansatte, hvis firmaet ikke har været - reelt kompetente - til at udføre deres arbejde.
Der bør være høje forsikringskrav til sådanne virksomheder - så gør de nok deres arbejde bedre.
Tilladelser, ja sådan er det i DK, men det kræver at der er viden og krav om dokumentation. Der er vel nogle forureninger der koster.
Når sådanne virksom etables sig, så kræv en forsikring der kan betale, hvis det går galt!
Hej Rasmus V.,
mange tak for ekstra materiale. Jeg er heller ikke geotekniker, men har set en del geotekniske rapporter, typisk udarbejdet i forbindelse med byggemodninger. Hvor de gennemgår jordlag i eksisterende boringer, selv udfører boringer, samt evt. tryktests, svellingsforsøg og adskillige langhårede beregninger. For endeligt at konkludere noget om stabiliteten og styrken af jordlagene.
Der foreligger, hvad der synes rigtige, foreløbige geotekniske beskrivelser og vurderinger (som udgør en del af virksomhedens ansøgning) s53-57 i dit 1. link, miljøgodkendelse, dateret xx maj 23. Deri henvises til en kommende endelig geoteknisk rapport, hvilket så kan undre. Foreligger denne endnu ikke så længe efter at virksomheden med alle dens bygninger og anlæg er etableret? Eller har den endelige bare ikke tilføjet noget nyt, så sagsbehandleren har ikke ajourført det bilag?
Den aktuelle miljøgodkendelse er videreføring/opdatering af tidl. godkendelse, og foranlediget af behovet for at pumpe rundt på overfladevandet. Så udført uden krav om specifikke geotekniske vurderinger, av.
Kommunen kan måske have påtaget sig en del rådgiveransvar ved selv at vurdere jord- stabiliteten, hvis dette ikke er tilstrækkelig underbygget i dækkende geotekniske vurderinger udført at uvildige kyndige rådgivere. Mon ikke der på et tidspunkt kommer jurister ind over også denne vinkel.
En ekstra drejning: for at standse udløb af overfladevand til åen, har kommunen i sommer tilladt oppumpning af vand fra lavere bassiner til højere-liggende bassiner https://amtsavisen.dk/randers/nu-kan-det-snart-vaere-slut-med-laek-til-alling-aa-efter-ny-miljoegodkendelse-af-nordic-waste-alle-var-tilfredse. Er denne oppumpning fortsat, og kan virksomheden, med det offentliges velsignelse, selv have igangsat det aktuelle jordskred??
Efter at have gravet lidt i det for dig, så er der lidt mere viden at få igennem behandlingen af virksomheden i Randers byråd i sommeren '23:
Exhibit A: "Referat fra Byrådsmøde 26. juni 2023 kl. 16:00" [1]
Byrådet indstiller den 26. juni 2023 til at der godkendes en ny miljøgodkendelse på Nordic Waste. Det er kommunen som ultimativt beslutter at vandet skal pumpes fra lavtliggende til højtliggende bassiner.
Den nye miljøgodkendelse indeholder således tre overordnede elementer: [...] 3. Skærpet vilkår, som bla omfatter detaljerede miljøkrav til håndteringen af overfladevandet på virksomheden, herunder krav til indholdet i en vandhåndteringsplan samt forbud mod udledning af vand til Alling Å [...] Ved kraftig regn skal vandet pumpes fra lavliggende bassiner til højtliggende bassiner.[...]
Exhibit B. Tillæg til miljøgodkendelse for nordic waste MTU060623 (bilag 4 til byrådsmødet) [2]
Side 4 bekendtgører, at der faren for jordskred er kendt.
Side 6 fastsætter krav til vold, som skal tilbageholde vand/jord mod nærliggende å. Udformning skal aftales med kommunen. I miljøgodkendelse kan man se den skal være 4m bred og 2m høj med hældning på 2:1 (mærkeligt at kommunen laver detail design for virksomheden). Man kan bemærke at volden ikke skærmer mod identificeret risiko...
Exhibit C. Udkast til miljøgodkendelse (bilag 1 til byrådsmødet) [3]
Det bemærkes, at miljøgodkendelser skærpes kraftigt og udvides markant, men uden vvm eller at den overleveres til mst (mærkeligt når sagen jo ikke er business as usual). Der stilles krav om virksomheden skal udarbejde en intern (miljø) beredskabsplan (bilag 12), ligesom der indføres med krav om håndtering af spildevand (bilag 5). Der stilles på side 36 krav om at der virksomheden skal lade en ekstern lave en vandhåndteringsplan (bilag 6).
Virksomheden skal lade en uafhængig rådgiver udarbejde en
vandhåndteringsplan som dokumenterer, at Randers Kommunes
spildevandstilladelse overholdes.
I bilag 6 kan man se notatet "regnvandshåndtering". På s.79 kan man se notatudarbejderen forklarer, at der skal ske pumpning af regnvand til højere niveau. Man kan se planen ikke håndterer, våd jord, risiko for underminering eller risiko for jordskred. Jeg er ikke jord- og beton-ingeniør, så måske kan en anden kloge sig på indholdet af notatet og om det kan have været med til at underminere området. Det er dog tydeligt, at virksomheden ikke selv er i kontrol over håndtering af vand på området (som der efterfølgende stilleshøringsspørgsmål til om er et problem for jordskred)...
Exhibit D. Høringssvar (bilag 3 til byrådsmødet) [4]
Der stilles spørgsmål fra personer til et infomøde den 24 februar, hvortil forvaltningen svarer:
Spørgsmål: Geologi. Udover lerlagets tykkelse, er der i miljøgodkendelsen foretaget en geologisk risikovurdering med henblik på jordskred?
Svar: Forvaltningen har som del af udarbejdelsen af såvel den nuværende og kommende miljøgodkendelse og miljøvurdering foretaget en vurdering af risiko for jordskred. Det er vurderingen, at der ikke er risiko for jordskred, der kan påvirke omgivelserne. Der stilles derfor ikke krav hertil. Vurderingen er baseret på følgende to forhold:
1) Virksomheden er meget bevidst om, at der er risiko for skred. Det er derfor, at de
indarbejder microfiller i deres anlægsprojekter.
2) Der er stillet vilkår i godkendelsen om, at de skal opbygge deres anlæg så de reducerer risikoen for skred. Såfremt der opstår et skred vil geologien betyde, at virksomheden rammes mens Ølst by ikke rammes. Virksomheden er derfor opmærksom på at minimere denne risiko. Skulle der ske skred, vil det ikke kunne påvirke borgerne.
Spørgsmål: Hvorledes sikres der i mod store jordskred ned mod Ølst by af den løse, porøse og til tider gennemvædede jord der placeres i den gamle lergrav af Nordic Waste?
Svar: Den nuværende og kommende godkendelse indeholder ikke krav til en sikring mod jordskred ned mod Ølst by. Det vurderes, at omgivelserne ikke kan blive påvirket af jordskred. Ølst by ligger desuden højere end vejen og engen, der omgiver virksomheden.
Randers Kommunes høringssvar er så i uoverenstemmelse med det materiale politikerne har fået fremvist i power pointslide i bilag 2. Jeg tænker Randers kommune bare giver den rigtigt god gas med gravemaskinerne uden at sige alt for meget.
Spørgsmålet om der på noget tidspunkt i diverse bygge- og miljøtilladelser på stedet har været udført geotekniske undersøgelser og vurderinger?
Ja. Se (tillæg til) miljøgodkendelse s.10/11: https://www.randers.dk/media/28676/miljoegodkendelse-genbrugscenter-002.pdf
[...]og kan virksomheden, med det offentliges velsignelse[...]
Virksomheden har jo underretningspligt ved driftsproblemer og der har været tilsyn 20 gange siden februar '21 (miljøgodkendelsens ikrafttræden). Det er et unormalt tæt samarbejde, kan man konstatere. https://dma.mst.dk/vis-virksomhed/11bbf6dd-594a-4f30-89e2-3f07df620978
Lidt extra søgning viser, at området rummer en lergrav, der er under efterbehandling ved opfyldelse med ren jord/lettere forurenet jord https://www.linkedin.com/company/nordic-waste-as . Virksomheden har også sorteret noget af den modtagne jord via vaskning, med henblik på genanvendelse. Det kan nok forklare vandhuller og bassiner.
En ekstra drejning: for at standse udløb af overfladevand til åen, har kommunen i sommer tilladt oppumpning af vand fra lavere bassiner til højere-liggende bassiner https://amtsavisen.dk/randers/nu-kan-det-snart-vaere-slut-med-laek-til-alling-aa-efter-ny-miljoegodkendelse-af-nordic-waste-alle-var-tilfredse. Er denne oppumpning fortsat, og kan virksomheden, med det offentliges velsignelse, selv have igangsat det aktuelle jordskred??
Som andre har bemærket: leret i området er plastisk ler, tykt lag. Jeg har forgæves forsøgt at søge geotekniske rapporter for virksomheden frem på nettet. Spørgsmålet om der på noget tidspunkt i diverse bygge- og miljøtilladelser på stedet har været udført geotekniske undersøgelser og vurderinger?
et meget lodret skim af miljøgodkendelsen viser, at der står krav om "belægninger, belægninger og belægninger" ud for vist alle affaldstyper. Det er så ikke dér jordskredet er begyndt, men højere i terrænet.
Måske dér, hvor fotoet i godkendelsen og flyfotos viser, hvad der ligner et tilstødende område med rå jorddynger, kørespor og vandhuller. Ligner ikke areal med belægninger, er det korrekt og hvad bruges det areal egentlig til?
Mit spørgsmål til dig er, om godkendelsen fra Randers Kommune til deponering og oparbejdning af forurenet jord også har inkluderet miljøbarrierer mod udsivning af forurenet jord til grundvandet
Du kan du læse i miljøgodkendelsen at der er flere forskellige, men om de er effektive er så en anden sag: https://www.randers.dk/media/28676/miljoegodkendelse-genbrugscenter-002.pdf
Mit spørgsmål til dig er, om godkendelsen fra Randers Kommune til deponering og oparbejdning af forurenet jord også har inkluderet miljøbarrierer mod udsivning af forurenet jord til grundvandet. Hvis dette ikke er tilfældet, hvordan kan ejeren slippe væk fra dette problem ved at overlade det til Randers Kommune? Og hvorfor skal Randers Kommune - og dermed deres skatteborgere - betale for en oprydning, som kunne være undgået ved at ejeren af Nordic Waste (ejer Torben Østergaard-Nielsen - hvis firma solgte brændstof til krigsnationer), står til ansvar for sin virksomhed, i stedet for at smøre det af på en offentlig skattefinansieret Kommune.
Dengang, mener jeg, der lå en eller anden fabrik i et "hul", var det Leca-perler? Brugte de leret?
Ja, der blev fremstillet Leca perler af ler.
Nordic Waste reklamere med at de genbruger det forurenede jord ved at først vaske grus ud med med vand, den fraktion kan så sælges. Derefter ‘genbruges’ resten (jord, tungmetaller, og vand) til at fylde hulet i jorden.
Men de har åbenbart ‘genbrugt’ for meget, så der er fremkommet et ‘slambjerg’ der er skredet ned i åen.
Det er nok ikke blevet mere stabilt af at have fjernet gruset fra jorden.
At Nordic Waste så 19. dec. 'smider alt fra sig' viser vel en uansvarlighed.
Det er ikke umuligt at det giver mening. Kommunen kunne uden problemer afspærre vejen forbi. Det kan man nok ikke bare gøre som privat firma.
At der så er beretninger fra entreprenører som har arbejdet på stedet om at jordskred ikke er unormalt, og at det er blevet ignoreret af ledelsen i årevis, er så en anden sag.
Det er egentligt ufatteligt at sådant kan ske i DK, jeg kom til at tænke på nogle dæmningsbrud i Sydamerika, hvor dæmning med forurenet jord fra minedrift brød sammen.
Den slags er sket mange steder, også i Europa. Rumænien havde et voldsomt udslip af noget snask i år 2000.
Det er mange år siden, jeg er cyklet forbi. Dengang, mener jeg, der lå en eller anden fabrik i et "hul", var det Leca-perler? Brugte de leret? I så fald må man da have vidst en masse om stedets geologi.
Det er bestemt ikke for meget at bede om, så jeg har tilføjet et afsnit omkring, hvad den forurenede jord indeholder og potentielle konsekvenser. Desuden kommer vi helt sikkert til at følge op på sagen og bl.a. undersøge de nævnte forhold. Er der udover det nævnte fra Uffe Rasmussen noget, som I/læsere, undrer jer over eller savner at få svar på? I kan evt. skrive på fmh@ing.dk . Mvh journalisten
Pladsen burde nok ikke have været etableret på det sted, men det var måske for Randers Kommune svært at vurdere, hvad Nordic Waste udviklede sig til.
Det må formodes at Nordic Waste har analyser af det jord de har modtaget, det er vel en betingelse i tilladelsen.
For nogle år siden var de vist i dagspressen og fortalte om, hvor godt styr de havde på den jord de modtog.
Det er egentligt ufatteligt at sådant kan ske i DK, jeg kom til at tænke på nogle dæmningsbrud i Sydamerika, hvor dæmning med forurenet jord fra minedrift brød sammen.
At Nordic Waste så 19. dec. 'smider alt fra sig' viser vel en uansvarlighed. Håber ejerne af Nordic Waste og deres forsikringsselskab har økonomi til at betale! Men det har de nok ikke. Det de har tjent på modtagelse af jord, er formentligt 'ført bort'
Det er trist at virksomheder opfører sig sådan, at overlade forpligtigelserne til kommune og samfundet.
Det er mærkeligt, at der i et ingeniørblad stort set intet skrives om, hvilken jordforurening der truer åen eller andre recipienter? En sådan affaldsvirksomhed må da have en protokol over, hvilken mængde af jord, der er tilkørt, hvornår det er tilkørt, hvad slags forurening drejer det sig om, og hvor det er placeret - evt yderligere "behandling" inden "Slutdeponering".
EN affaldsvirksomhed er vel ikke bare en jordblandingsmaskine?
Så vidt jeg ved må droner ikke flyve højere en 120 meter over terræn, og fly ikke lavere end 365 meter, og begge bør være udstyret med kalbrerede højdemålere. Giver det ikke nok sikkerhedsmargin?