Synspunkt: Sådan kan kunstig intelligens hjælpe dig som leder
Man taler ofte om kunstig intelligens som noget, der ligger og lurer som en faretruende skygge i fremtiden. Men virkeligheden er, at kunstig intelligens allerede er allevegne. Når du går på internettet, bliver du ramt af personaliserede reklamer, som forsøger at forudsige din købsadfærd. Når du bliver ringet op af en sælger fra dit teleselskab, er det fordi en kunstig intelligens har regnet ud, at der er stor sandsynlighed for, at du snart vil skifte teleselskab.