Hvis vi skal i mål med ambitionen om at brødføde en støt voksende befolkning i verden med sunde, sikre og bæredygtige fødevarer, kræver det, at vi har mulighed for på forsvarlig vis at bruge alle de værktøjer, vi har i værktøjskassen, til at producere mad.
Det mener vi også bør gælde CRISPR – den nobelprisvindende teknologi, som har eksisteret i mange år, og som gør os i stand til f.eks. at ‘klippe’ uønskede egenskaber ud af afgrøder eller ‘klistre’ DNA ind fra nært beslægtede organismer.
Teknologien gør det f.eks. muligt at udvikle afgrøder, hvor man helt præcist har fjernet uønskede egenskaber som f.eks. giftstoffer, allergener eller faktorer, der hæmmer fordøjelsen. Den kan også bruges til at gøre planter mere tørkeresistente eller salttolerante, give dem et større indhold af bestemte næringsstoffer eller forlænge deres holdbarhed, hvilket potentielt kan reducere madspild.
Brugen af CRISR inden for fødevareområdet er i dag underlagt streng regulering. En dugfrisk videnskabelig vurdering fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, lægger dog glædeligvis op til, at plantebaserede fødevarer produceret med CRISPR i højere grad skal ligestilles med fødevarer, der er blevet til ved hjælp af konventionelle forædlingsteknikker, og således nå hurtigere frem til markedet end i dag. I hvert fald så længe resultatet også ville kunne opnås med de gammeldags metoder – og forudsat udbytning af DNA foregår inden for samme familie af planter.
Det videnskabelige panel konkluderer nemlig, at de genetiske metoder nu er så præcise, at de også må betragtes som mere sikre end de traditionelle metoder, når det drejer sig om forædling baseret på artens egen gen-pool.
CRISPR er en avanceret, højteknologisk og langt mere præcis måde at fremelske ønskede egenskaber ved planter på, end det har været muligt at opnå med den type planteforædling, som landmænd og agronomer i årtusinder har gjort brug af, og som vi alle nyder godt af på en tur i supermarkedet.
Det er jo f.eks. planteforædling, som har givet os noget for enhver smag i grøntafdelingen. Tænk bare på de mange forskellige kålplanter. Hvad enten du beslutter dig for at lægge spidskål, blomkål eller rosenkål i indkøbskurven, nedstammer de alle fra samme stamplante, nemlig havekål (Brassica oleracea).
Takket være mange hundrede års drønihærdigt arbejde har det været muligt at fremelske den del af planten, man bedst kunne lide, så den nu er blevet til et væld af forskellige produkter. Således er videreudvikling af blomsten blevet til broccoli og af bladene til hvidkål.
CRISPR gør det muligt at komme i mål med nye produkter, der har en ønskværdig næringsprofil eller bestemte karakteristika langt hurtigere og uendelig meget mere præcist end med traditionel planteforædling. Her har man f.eks. brugt kemikalier eller bestråling til at skabe (mere eller mindre tilfældige) mutationer med.
Det er netop denne præcise styring af mutationer, der i vores øjne gør det hensigtsmæssigt, at vi har en lovgivning, som sikrer, at en ansvarlig og fornuftig brug af CRISPR ikke bliver fanget i unødvendige, langtrukne og omkostningstunge godkendelsesprocesser.
Det Etiske Råd i Danmark har allerede vurderet anvendelsen af CRISPR på planteforædling og udtalte i 2019, at det kan være uetisk ikke at tage disse præcise og effektive metoder i anvendelse på planteforædling i en verden, der kæmper for at brødføde alle.
Det er derfor meget positivt, at EFSA lægger op til at indrette godkendelsesprocedurerne efter metodernes præcision og sikkerhed. Det næste skridt må logisk blive, at mærkningsregler også indrettes, så de bedste og sikreste fødevarer vil få den største udbredelse.
EFSA’s vurdering skal da også netop indgå i EU Kommissionens igangværende arbejde med at beslutte, om lovgivningen på området skal ændres. Det bliver spændende at følge, hvor stor appetitten viser sig at være i Bruxelles på at ændre reglerne, så det bliver nemmere at få fødevarer udviklet ved hjælp af CRISPR ud til forbrugerne.
Vores håb er, at en lovændring i Danmark bliver fulgt op af yderligere forskningsmidler, så videnskabsfolk fra forskellige discipliner rundtom i landet får mulighed for at finde frem til netop de planter, der skal mætte sultne maver i alle kroge af verden.
På den måde kan vi være med til at sikre, at teknologi virkelig bliver til gavn for mennesker.
