Allerede om 30 år vil mængden af CO2 i Sydhavet omkring Antarktis gøre det så surt, at skaller og skeletter på dets mindste beboere begynder at gå i opløsning. Det forudser det australske University of New South Wales på baggrund af nye beregninger.
Når CO2 reagerer med vand, dannes der kulsyre, så jo mere kuldioxid der er i atmosfæren, desto surere bliver havene. Og hvis atmosfærens indhold af denne drivhusgas fortsætter med at stige, vil oceanerne blive stadig surere.
Hidtil har man ment, at forsuringen først vil sætte ind sidst i det 21. århundrede, når CO2-koncentrationen i atmosfæren når 550 ppm, men ifølge de australske forskere kan det ske allerede ved 450 ppm.
Det er ikke kun pH-værdien, der i bogstaveligste forstand vil gøre livet surt for havets mikroorganismer. Når kulsyre afgiver brintioner, omdannes syren enten til bikarbonat (HCO3-) eller til (CO3-), som havets organismer udnytter til at opbygge skaller og skeletter via en reaktion med calcium, så der dannes calciumkarbonat (CaCO3).
Når mængden af kuldioxid i atmosfæren stiger skulle man tro, at et større CO2-optag fra atmosfæren ville give flere karbonationer i havvandet, men i praksis reagerer karbonationerne med de frie brintioner og danner bikarbonat. Derfor medfører forsuringen af havene, at det kan blive sværere at opbygge og opretholde kalkskaller og kalkskeletter som jo består at kalciumkarbonat. Og hvis havvandet bliver surt nok, kan kalkskallerne begynde at gå i opløsning.
Økosystem truet
Det truer ikke bare fødekæden i Sydhavet, men også økosystemet i koralrev. Hvad angår følgerne af en forsuring på danske breddegrader maner lektor ved Marinbiologisk Laboratorium på Københavns universitet, Per Juel Hansen, dog til besindighed.
»Man skal passe på med at tage et enkelt isolat ind i laboratoriet og så konkludere ud fra, hvordan det reagerer. Der er en hel genetisk pulje derude, så hvis det her sker over nogle år, så kan man forestille sig, at der sker et skred i, hvilke af disse organismer, der klarer sig,« siger Per Juel Hansen.
På de almindelige algesamfund, som han har undersøgt i Danmark, har han ikke kunnet dokumentere nogen effekt af pH-værdier på 7,8-7,6, som man mener, der kan blive tale om i åbent hav (pH ligger i dag på omkring 8,1). Derimod er der dokumenteret en effekt af, at pH-værdien i de indre danske farvande stiger og i varme og vindstille somre kan ligge på over 9.
»Når der kommer rigtigt mange alger i vandet, så bliver der via fotosyntesen trukket så meget kulstof ud af vandet, at pH-værdien bliver meget høj. Det er ikke alle arter, der kan klare det, og selv de, der kan, kan ikke gro maksimalt under de forhold,« forklarer Per Juel Hansen, der har målt pH-værdier på helt op til 9,75 i Mariager Fjord.
Helt udelukke, at forsuringen af verdenshavene også vil kunne ramme Danmark, vil Per Juel Hansen dog ikke.
»Uorganisk kulstof fungerer som en buffer. I bunden af Østersøen er der omkring halvt så meget kulstof som i oceanerne, så mit bud er, at pH vil falde noget mere i Østersøen end i havene som helhed,« siger han.
Mere baggrundsstøj
Forsuringen af verdenshavene har ikke kun betydning for havets mikroorganismer. Sure oceaner vil også øge baggrundsstøjen i dybet. Ifølge forskningsresultater fra Monterey Bay Aquarium Research Institute i Californien vil lavere pH i vandet også føre til, at visse frekvenser kan rejse meget længere under overfladen.
Hvis FN Klimapanelets konservative forudsigelse om en reduceret pH-værdi på blot 0,3 enheder til år 2050 holder stik, vil lyd til den tid kunne rejse op til 70 procent længere under vand. Det vil formentlig få store konsekvenser for dyrs kommunikation under vand.
