Det velkendte, store landbrug med ensformige marker af raps og hvede i lige linjer er ikke den endelige opskrift på et effektivt landbrug. Et nyt studie har kortlagt gevinsterne ved at vælge polykulturelt landbrug, der gavner biodiversiteten uden at gå ud over hverken fødevareudbytte eller økonomi.
- emailE-mail
- linkKopier link
Tophistorier
For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. Log ind eller opret en bruger.
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Trist, du angiver mig som en stråmand.
Det er med al respekt endnu en stråmand.
Havde jeg vidst du var vant til at blive tiltalt med pronomen det, havde jeg nok formuleret mig anderledes.
En stråmand er et underlødigt retorisk kneb hvor modparten angribes for et synspunkt, som modparten ikke har indtaget.
Problemer er jo blot at forbrugerne ikke vil betale prisen for produkterne
Hvordan er du kommet til den konklusion? Har du spurgt forbrugerne?
Det korrekte spørgsmål vil være om forbrugerne ønsker at alle tilskudsmilliarderne gives til gift- og flokmedicineringsfri avl af dyr der ikke er klemt sammen og indespærret hele deres liv.
Det ville være rimelig forbrugeroplysning at der over køledisken var skærme der viste hvordan dyrene lever, og især dør og bliver syge i det som vedholdende betegnes som stalde men reelt er gylleindsmurte betonlokummer med praktiske spalter så bortskaffelse af dyrenes afføring foregår ved hjælp af trafikken på den sparsomme plads således at dyrenes, ligesom menneskenes, nedarvede adfærd omkring toilet-hygiejne undertrykkes og ikke belaster prisen på det færdige produkt. Velbekomme!
https://www.information.dk/indland/2024/05/raadne-fostre-udskudt-endetarm-240-kontrolrapporter-viser-bagsiden-vores-svineproduktion?utm_campaign=05142024-Morgen&utm_medium=email&utm_name=header&utm_newsletter=NL%20-%20Information%20Morgen&utm_source=Information%20Master%20liste-All%20Users&check_logged_in=1
Kender du forholdet mellem reklamekroner brugt på plantebaserede og animalske fødevarer?
https://agriwatch.dk/Nyheder/politik/article14894648.ece
Er du aldrig faldet over mere eller mindre intelligent tilsværtning af økologi og økologiske produkter og usande anprisninger af konventionelle animalske fødevare?
Det kunne være som de to link nederst eller det klassiske Fra protestforeningen Bæredygtigt Landbrugs æresmedlem/"nyttige idiot".
https://www.youtube.com/watch?v=0UpO3NHEPBQ
Der er / har været mange koordinerede læserbreve i lokalaviserne fordi læserbreve ikke skal leve op til det der kræves af sandfærdig og proportional nyhedsformidling og journalistik i massemedier.
https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE9924966/jeg-vil-ikke-opdrages-af-coop/
Hej Erik
Trist, du angiver mig som en stråmand.
Ja, jeg en bondedreng fra 1945, kender landbruget, som jeg fortsat har. dertil taget nogle uddannelser uddannelser.
en klar opfattelse af fordele og ulemper både hvad angår konventionelt landbrug, pesticider og giftfri fødevareproduktion."
Problemer er jo blot at forbrugerne ikke vil betale prisen for produkterne
Økologis landbrug, som jeg godt kan lide.
Herude i landet, køber vi økologiske dyr fra friland, ikke billige, men for at støtte deres produktion.
Hvem gør det ellers?
"Der er en væsentlig forskel på godkendt og tilladt." For os mindre vidende kunne du så forklare forskellen? "
At erklære sig for mindre vidende er ofte en malplaceret vittighed beregnet på at latterliggøre modparten overfor medvidere.
Hvad synes du ikke om i min forklaring i #12?
Tja hvad skader regnormene mest, at ukrudt bliver medvisnet, eller harver trækkes i gennem arealerne flere gange?
Tror ikke på du kun kender to metoder til ukrudtsbekæmpelse.
Tja er byboere bedre uddannede end landboere? Det er en hån mod de der ikke bor i byerne.
Det er et faktum at de længst uddannede og højest lønnede bor i eller nær de største byer. At det er en hån mod de der ikke bor i byerne kan jeg ikke se.
Selvfølgeligt er jeg ikke - civilingeniør-HD - ikke uddannet? Tja også landbrug, så jeg føler mig - en lille smule uddannet - men det mener du ikke!
Det er en stråmand.
At bybefolkningen ved meget om landbrugs drift? Det tror jeg ikke på
Det behøver du heller ikke, landbrugs drift er ikke nævnt i min kommentar. Hvis du læser den står der: "en klar opfattelse af fordele og ulemper både hvad angår konventionelt landbrug, pesticider og giftfri fødevareproduktion."
Det er du velkommen til at modgå, hellere med argumenter end gold skepsis.
Hej Erik
"Der er en væsentlig forskel på godkendt og tilladt." For os mindre vidende kunne du så forklare forskellen?
"Til gengæld er det påvist at Glyphosat skader jordens mikrobiom og regnorm", Tja hvad skader regnormene mest, at ukrudt bliver medvisnet, eller harver trækkes i gennem arealerne flere gange?
"Mit generelle indtryk er at byboere er forbløffende tænksomme, bedre uddannet og underrettet og har en klar opfattelse af fordele og ulemper både hvad angår konventionelt landbrug, pesticider og giftfri fødevareproduktion"
Tja er byboere bedre uddannede end landboere? Det er en hån mod de der ikke bor i byerne.
Selvfølgeligt er jeg ikke - civilingeniør-HD - ikke uddannet? Tja også landbrug, så jeg føler mig - en lille smule uddannet - men det mener du ikke!
At bybefolkningen ved meget om landbrugs drift?
Det tror jeg ikke på
Regnvand tager tid, til det bliver grundvand, forskellig i forskellige jordstrukturer. Har set geologer angive 20-50-100 år. Så det der måles nu er ikke dagens anvendelse.
Om 20-50-100 år kan landbrugsministeren så igen slå ud med hånden og sige noget i retning af: Det er fortidens synder i dag er vi er blevet meget klogere.
Ja, så igen roundup, det mest testede sprøjtemiddel, igen godkendt.
Roundup ikke godkendt, det er brug af Roundup der er godkendt.
Der er en væsentlig forskel på godkendt og tilladt.
Sukker belaster blandt andet leveren og er tilladt, men ikke godkendt, forstået som ufarlig.
Alkohol har samme virkning på leveren som sukker og er et skadeligt organisk opløsningsmiddel som ud over den berusende virkning også er angstdæmpende.
Det er restriktioner af brugen for børn og unge, og i forbindelse med trafikmidler ellers er alkohol tilladt, men ikke godkendt, forstået som ufarlig.
Roundup er ikke det mest testede!
Nogen som gerne vil producere / anvende / sælge Roundup har præsteret en infantil kortslutning ved at hævde Roundup er ufarlig fordi en af de kendte komponenter er Glyphosat er testet, blandt andet med Monsanto som medforfatter, ganske som det var tilfældet da Aarhus Universitet lod landbrugslobby skrive med på oksekødsrapport.
https://www.theguardian.com/commentisfree/2019/jun/02/monsanto-manipulates-journalists-academics
En ofte anvendt metode til at frikende kemikalier er at fremstille flere test med forskellig tidsforløb og efterfølgende vælge at offentliggøre den test hvor eventuelle uheldige virkninger endnu ikke er indtrådt.
Til gengæld er det påvist at Glyphosat skader jordens mikrobiom og regnorm.
Glyphosate strongly disrupts soil biology as it is toxic to beneficial microflora and earthworms.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7602795/
Regnorm har en betydelig positiv virkning på landbrugsjord og er praktisk talt udryddet på konventionel jord. Det kan producenter og forhandlere af mikronæringsstoffer ikke være utilfreds med.
"På økologisk jord kan der nemt være op mod 1.000 regnorme eller flere pr. m5, mens der i almindelig landbrugsjord typisk er 5-30 regnorme pr. m5."
https://www.naturhistoriskmuseum.dk/viden/naturlex/sm%C3%A5dyr/stor-regnorm
Tja, kan vi tro på professorer og forskere?
Generelt ja men Professorer og forskere kan gives opgaver tilrettelagt så konklusionen er givet på forhånd og de kan tvinges til tavshed i en grad så det har kostet en ministerpost.
Læs link på #10!
Tilbage til min mening: Ikke alt der måles i grundvand skyldes landbruget, men det nævnes jo ikke. Så befolkningen - der ikke bor på landet - kan kun få opfattelsen, at det er landbruget skyld.
Har boet på landet det meste af livet og nyligt flyttet til en storby og hælder derfor lidt til opfattelsen at byboer ikke er så alvidende som landboer:)
Har dog endnu ikke mødt nogen der mener at enhver forurening af grundvand er landbrugets skyld.
Mit generelle indtryk er at byboere er forbløffende tænksomme, bedre uddannet og underrettet og har en klar opfattelse af fordele og ulemper både hvad angår konventionelt landbrug, pesticider og giftfri fødevareproduktion.
Mange ved godt hvorfor de mest hårrejsende naive påstande på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside kommer fra jævne mennesker som for eksempel landmand æresmedlem og mester i whataboutery Knud Jeppesen og andre i samme klasse som har ret til uforstyrret at have meninger helt uden proportioner og forbindelse til virkeligheden.
Byboere ved også at gylle.dk holder sig til fakta og høj journalistisk standard.
Ikke at det også er dårlig grundvand i byområder. Den dårlige grundvand under byområderne kunne jo let renses, så boringerne ikke skulle flyttes ud på landbrugsområder!
Uanset om kvaliteten er svingende er der ikke vand nok under byerne til at forsyne så mange mennesker på så lidt plads.
Der vælges ikke specifikt landbrugsområder når der er brug for kildepladser til byer.
Der er 6 bynære kildepladser i Københavnsområdet men der forbruges meget mere vand end byens undergrund kan levere.
Det kunne være interessant at høre din begrundelse for at byer kun skulle bruge vand fra byområder?
Kan du forestille dig andre livsnødvendigheder som du mener bør forbeholdes beboere på det eller de områder hvor de forekommer?
Hej Erik
Regnvand tager tid, til det bliver grundvand, forskellig i forskellige jordstrukturer. Har set geologer angive 20-50-100 år. Så det der måles nu er ikke dagens anvendelse.
Bortset fra e-coli, der oftest skyldes dårlig pakning af borerør. Da der i mange år har været beskyttelses område om boringer, forstår jeg ikke rigtigt hvor e-coli kommer fra. I Køge var det vist måger på utæt tag på vandbeholder
Ja, så igen roundup, det mest testede sprøjtemiddel, igen godkendt.
Tja, kan vi tro på professorer og forskere?
Tilbage til min mening: Ikke alt der måles i grundvand skyldes landbruget, men det nævnes jo ikke. Så befolkningen - der ikke bor på landet - kan kun få opfattelsen, at det er landbruget skyld. Ikke at det også er dårlig grundvand i byområder. Den dårlige grundvand under byområderne kunne jo let renses, så boringerne ikke skulle flyttes ud på landbrugsområder!
Holdninger er forskellige, men du vil vel medgive mig, at i øjeblikke tilskrives næsten alle problemer med grundvand landbruget?
Medgiver gerne at hver gang der tales om forurening af grundvand nævnes konventionelt landbrug også.
Først fordi der også findes giftrester fra landbrug, og næst fordi konventionelt landbrug fastholder at det er nødvendigt at bruge gift, endda gift der er forbudt af EU.
Det er ikke et argument for at udvise eftergivenhed at andre end konventionelt landbrug også forurener.
Der er intet incitament til at bruge mindre gift eller mere bæredygtige metoder.
Det er rigtigt at landbruget bruger lidt mindre gift, hvilket ikke ændre at der stadig bruges skadelig store mængder.
Fortidens syndere der medførte udflytning af boringer fra byområder til landbrugsområder glemmes. Det synes jeg ikke er helt rimeligt.
Hvor langt går du tilbage med fortidens synder? Er vi helt tilbage hvor mistænkte tilstod under tortur, og efterfølgende brændtes på et bål er vi enige.
Hvad tænker du vi skal gøre for ikke at glemme at byerne har forurenet under fremstilling af produkter og tjenesteydelser som både byboere og landboere har taget til sig?
Er det rimeligt at landbrugere ikke taler om at holde op med at bruge Roundup når det nu ikke længere bruges i byerne?
Jeg har siden 1973 projekteret nye vandværker i DK og ca. 20 lande. I DK var problemet oftest at boringer skulle flyttes fra bynære områder til landbrugsområder for at få rent vand. Rense teknisk kunne de bynære boringer godt bevares, men det tillod reglerne i DK ikke! Nej, jeg kan ikke fremsende dokumentation, da jeg er pensionist, og data er hos de firmaer jeg arbejdede i, men du kan sikkert finde dem i vandselskabernes begrundelse for at flytte boringerne.
Ingen benægter at der også foregår eller har foregået grundvandsforurening i byer og industriområder hvilket ikke fritager andre.
Det er ikke en formildende omstændighed at flere begår skadelig forurening.
Hvor mange giftrester, tja, når en professor på området udtaler noget om det, bør man måske lytte. Selvfølgeligt er det dårlig nyt for DanVands kampagne mod landbruget.
Oplysninger fra enkelte professorer skal tages med forbehold, især hvis en professor ofte citeres af protestforeningen "Bæredygtigt Landbrug" giver det grund til sund skepsis.
Prøv at Google ordene: Nina Cedergreen bæredygtigt landbrug. Der er en foruroligende lang række overskrifter der forsøger tale landbrugets gift ned, eller trøste ham der har det skidt med ofte at køre ud med marksprøjten.
Der er god grund til at antage han også har Googlet ordene: pesticider og alzheimer, og er blevet foruroliget.
Det er ikke mig bekendt at Danva fører kampagne mod landbruget! Derimod er også Danva stærkt optaget af at mindske den massive forurening der er en følge af at konventionelt landbrug, med lovlige og ulovlige midler, forsøger at producere mest muligt pr kvadratmeter.
Ved at producere få procent mindre kunne miljøbelastningen reduceres væsentligt.
Foreningen for små vandværker tidligere FVD nu DV, der tidligere var venlig stemt overfor konventionelt landbrug, læner sig nu stadig mere mod Danva, hvilket landbruget skulle notere som et hint om at stemningen i landbefolkningen er ændret og det er tilrådeligt at spare på sprøjtemidlerne, om ikke andet så langs veje, over grundvandsmagasiner, åer, afvandingskanaler, naboers hække og strandkanterne.
Skulle konventionelt landbrug sammenlignes med motorsport er Formel 1 nærliggende, fordi ydelsen her prioriteres langt højere end forbrug og forurening.
Her følger et par link der viser at andre professorer ikke altid kan tale så frit som Nina Cedergreen, men kan tvinges til tavshed eller det der er værre.
https://www.information.dk/2019/11/sagen-oksekoedsrapporten-enestaaende-husker-dandy-sagen-gyllegate
https://journalisten.dk/lukkethedsprisen-forskere-fik-dobbelt-mundkurv/
Holdning til drikkevand er meget forskellig i de ca. 20 lande jeg har bygget vandforsyningsanlæg. Nogle fra boringer, andre fra floder som i Grønland, Norge, Ægypten, Kina bla.
Når man som turnkey contraktor, bygger anlæg, så forholder man sig til fakta. ellers kan det koste dyrt!
Vi kan ikke blive uenige om at vi efter bedste evne bør forsøge kun at forholde os til relevant fakta.
Er det ikke tilfældet i denne kommentar hører jeg gerne hvad der kan forbedres:)
Hej Erik
Holdninger er forskellige, men du vil vel medgive mig, at i øjeblikke tilskrives næsten alle problemer med grundvand landbruget? Fortidens syndere der medførte udflytning af boringer fra byområder til landbrugsområder glemmes. Det synes jeg ikke er helt rimeligt.
Jeg har siden 1973 projekteret nye vandværker i DK og ca. 20 lande. I DK var problemet oftest at boringer skulle flyttes fra bynære områder til landbrugsområder for at få rent vand. Rense teknisk kunne de bynære boringer godt bevares, men det tillod reglerne i DK ikke! Nej, jeg kan ikke fremsende dokumentation, da jeg er pensionist, og data er hos de firmaer jeg arbejdede i, men du kan sikkert finde dem i vandselskabernes begrundelse for at flytte boringerne.
Hvor mange giftrester, tja, når en professor på området udtaler noget om det, bør man måske lytte. Selvfølgeligt er det dårlig nyt for DanVands kampagne mod landbruget.
Holdning til drikkevand er meget forskellig i de ca. 20 lande jeg har bygget vandforsyningsanlæg. Nogle fra boringer, andre fra floder som i Grønland, Norge, Ægypten, Kina bla.
Når man som turnkey contraktor, bygger anlæg, så forholder man sig til fakta. ellers kan det koste dyrt!
Så simpelt er det jo heller ikke. Nu har man valgt at tilskrive landbruget alle problemerne.
Hvis det oplyses hvem man er, stopper tilskrivningen af alle problemer til landbruget, forudsat der er hold i påstanden.
På mit lille fritidslandbrug stoppede vi ca. 1980 med kvæg og grise, da min far døde. Det medførte at ca. 50% af arealet, skråninger - der kun er egnet til afgræsning, enge og skove) ligger som urørt natur. Kun den årlige lovpligtet slåning af græs på skråninger. Træer får lov til at vælte og rådne op. Langs Tange å en 2-300 m bræmme med urørt natur. De arealer optager drænvand fra de dyrkede arealer, så der kommer nok ikke næringsstoffer ud i Tange å. Det er vel rimelig fornuftig, men stadig skat på områderne.
Det er da skammeligt! Der burde naturligvis gives skattefrihed til alle der undlader at forurene vandmiljøet med næringsstoffer.
P.S. Ironi kan forekomme.
Vandboringer: ja, det skrives der meget om. Des mere der måles for des flere problemer, men det er ikke alt der skyldes landbruget.
Det er ikke alt der skyldes landbruget men det er ikke en formildende omstændighed for landbrug at andre også forurener drikkevandet.
Som en professor forleden skrev - jeg har desværre ikke artiklen - hvis grænseværdier blev sat efter sundhedsfare og ikke detektionsgrænser, ville der ikke være så store problemer.
Det er rigtigt hvis det blev tilladt at sende drikkevand ud til forbrugerne som er forurenet op til lige under grænsen for sundhedsfare ville der tilsyneladende ikke være lige så store problemer.
Hvor mange forskellige giftrester ville du tillade at dit drikkevand indeholder som alle ligger lige under grænsen for sundhedsfare? 2? 10? 25? 50??
Eller mere væsentligt hvor mange giftrester tror du forbrugerne vil tillade deres drikkevand indeholdt som alle var tæt på grænsen for sundhedsfare?
da boringer er flyttet fra byområder til landbrugsområder.
Det er under lavmålet at fremsætte sådanne beskyldning hvis de ikke følges af dokumentation.
Ja, der er problemer nogle steder, men så lad det gå på fakta, så de konkrete tilfælde kan løses.
Det lyder som en rigtig god ide at forholde sig til fakta i stedet for at buldre løs med fejlslutninger, cirkelargumenter og stråmænd.
Hej Peter
Så simpelt er det jo heller ikke. Nu har man valgt at tilskrive landbruget alle problemerne.
På mit lille fritidslandbrug stoppede vi ca. 1980 med kvæg og grise, da min far døde. Det medførte at ca. 50% af arealet, skråninger - der kun er egnet til afgræsning, enge og skove) ligger som urørt natur. Kun den årlige lovpligtet slåning af græs på skråninger. Træer får lov til at vælte og rådne op. Langs Tange å en 2-300 m bræmme med urørt natur. De arealer optager drænvand fra de dyrkede arealer, så der kommer nok ikke næringsstoffer ud i Tange å. Det er vel rimelig fornuftig, men stadig skat på områderne.
I 1980-erne byggede vi et spildevandsanlæg hvor der var høj krav til N-fjernelse, men lav for P-fjernelse. I recipienten en sø var problemet P, men det kostede lange kampe med myndighederne, at få kravene ændret til det recipienten havde brug for.
Vandboringer: ja, det skrives der meget om. Des mere der måles for des flere problemer, men det er ikke alt der skyldes landbruget. Som en professor forleden skrev - jeg har desværre ikke artiklen - hvis grænseværdier blev sat efter sundhedsfare og ikke detektionsgrænser, ville der ikke være så store problemer, da boringer er flyttet fra byområder til landbrugsområder.
Ja, der er problemer nogle steder, men så lad det gå på fakta, så de konkrete tilfælde kan løses.
Det er præcis der, kæden springer af for det industrialiserede landbrug. De lader, som det ikke koster noget at drive den industri, men det kan de jo kun, fordi de konstant tørrer regningen for deres ødelæggelser af på andre.
I sagen om Nordic Waste udtalte flere politikere inkl statsministeren ellers, at det er et knæsat princip, at forureneren betaler. Ikke alene for den umiddelbare oprydning efter forureningen, men også for at bringe forholdene tilbage til situationen, før forureningen fandt sted. Ingen fandt grund til at protestere, så man må gå ud fra, at det er et princip, der er både politisk og befolkningsmæssig opbakning til.
Men det industraliserede landbrug kommer jo aldrig til selv at betale for de 20 pct (50 pct er nok et mere realistisk tal) af danske vandboringer, som Danske Vandværker anslår skal nedlægges, mens nye skal etableres. Den regning tørres af på forsyningsselskaberne og dermed på alle vandforbrugerne.
Tilsvarende vil det industrialiserede landbrug helt sikkert ikke samle regningen op for retablering af de danske fjorde og kystnære farvande, men igen tørre hele omkostningen af på nogle andre.
Man kan også nævne MRSA-skandalen, hvor svineindustrien trak en indgriben i langdrag ved at påstå, at der manglede viden på området, selv om både smittekilder (nemlig det industrialiserede svinebrug) og smitteveje var velkendte. Resultat: Hele omkostningen ved håndteringen af MRSA blev tørret af på sundhedssektoren.
Så i dag er der mildt sagt ingen Morten Korch-idyl at finde, og det koster alligevel kassen!
"Al den Morten Korch idyl kommer jo næppe gratis"
"Idyllen" skal jo netop løse de biodiversitets-udfordringer, som koster det konventionelle landbrug.
Mon ikke også skovlandbrugets diversitet vil være bedre til at takle de langvarige regnrige/tørkeprægede perioder. Måske kan vi også forvente større diversitet i danskproducerede varer(?), inkl. kød fra kaniner, der skulle være særligt CO2-venlige og vel kunne få deres egen striber i skovlandbruget.
Al den Morten Korch idyl kommer jo næppe gratis.
"idyllen" skal jo netop løfte den opgave, som konventionelt landbrug har svært ved at løfte. Der er jo penge i diversitet.
Samtidigt tænker jeg, at det diverse skovlandbrug burde være bedre til at takle de senere års skiftende lange regn-rige, hhv. tørkerige perioder? Der vil altid være striber med afgrødetyper, der kan klare sig.
Iøvrigt er der jo de der kaniner, som skulle være særligt CO2-venlige og spiselige. Burde kunne få deres egne striber. Hvornår ser vi dem i køledisken?
Bare en enkelt spørgsmål: hvad koster det? Al den Morten Korch idyl kommer jo næppe gratis.
Med den tilgang kan vi lige så godt sætte pistolen i kæften og trykke af.
Prisen har mindre betydning hvis vi kan redde miljøet - vi betaler gladeligt for økologi, glutenfrit, alkoholfrit, laktosefrit, etc. så kan vi også betale for miljørigtigt.
Bare en enkelt spørgsmål: hvad koster det? Al den Morten Korch idyl kommer jo næppe gratis.