Spørg Scientariet: Hvor længe kan jeg leve på min slankekursmad?

28. juli 2018 kl. 12:006
Spørg Scientariet: Hvor længe kan jeg leve på min slankekursmad?
Illustration: Bigstock/matka_Wariatka.
En læser er på kur og vil gerne vide, om hun kan holde fast i sine livsstilsændringer permanent. Det svarer ernæringsforsker på.
Artiklen er ældre end 30 dage

Vores læser Dorthe Mørch spørger:

Jeg er på slankekur – altså en livsstilsændring. Jeg har på seks måneder tabt mig 36 kg efter at have vejet 104 kg før.

Jeg har brugt uraffineret kokosolie til stegning, undgået næsten alle former for kulhydrater og kun fået dem gennem frugt og grønt. Jeg spiser desuden stenalderbrød og knækbrød med kerner uden mel, osv.

Mit spørgsmål er: Kan man blive ved med at leve på den måde?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Spørg Scientariet: Kan man tabe sig ved at tænke?

Lars Klingenberg, ph.d. på Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, svarer:

Når man slanker sig ved at skære ned på energiindtaget, skal man være opmærksom på, om man får nok næringsstoffer. Her taler vi primært de gode fedtsyrer, aminosyrer (protein), kostfibre og så alle vitaminerne og mineralerne.

Det får de fleste ved en varieret kost (og variation er ikke kød i forskellige former eller kartofler som pomfritter eller chips), men det bliver endnu vigtigere, når den varierede kost indskrænkes i en periode med vægttab (jeg bryder mig i den forbindelse og af mange årsager ikke om begrebet slankekur).

Artiklen fortsætter efter annoncen

I princippet er der ikke noget problem i at spise på den måde, du angiver – så længe du får, hvad du skal have af næringsstoffer.

Her er det første af de officielle kostråd ganske udmærket: Spis varieret, ikke for meget og være fysisk aktiv.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvor hurtigt sætter et måltid sig på sidebenene?

Ud fra din beskrivelse af din kost er der dog ikke nok information til at vurdere om din kost er hensigtsmæssig ift. næringsstofferne. Umiddelbart kan jeg have lidt svært ved at få øje på proteinerne, men smider du lidt kød (gerne fisk), lidt mejeriprodukter og nogle bønner og linser med ind, så skulle du være godt kørende.

Desuden skal du vurdere, hvor meget du har lyst til at tabe dig, og hvordan din kost skal se ud, når du ikke længere skal være i energiunderskud, men i energibalance. Her vil proteinerne sammen med fysisk aktivitet kunne hjælpe dig til en bedre appetitregulering.

Og så bare lige for at slå det fast: Kulhydrater er altså ikke fedende i sig selv. Det er mængden af den samlede energi fra kosten, som er afgørende. Der er ikke noget evidens for, at en total fornægtelse af kulhydrat er en forudsætning for et vægttab. Der er en omfattende sugar shaming i sundhedsdebatten i disse år (som der var med fedt i 1980’erne), men kulhydrat er ikke problemet, medmindre man har problemer med blodsukkerreguleringen (som fx hos kvinder med PCO).

Der er masser i kulhydrat i grøntsager og frugt, og alle undersøgelser peger på den sundhedsgavnende effekt af at spise meget grønt og frugt.

6 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
6
31. juli 2018 kl. 13:59
Kulhydrater

De Novo Lipogenesis, omdannelsen af sukker til kulhydrater sker yderst sjældent i mennesker der får tilstrækkeligt med fedt. Det er kun når kroppen er truet at den begynder på noget så tåbeligt at omdanne sukker til fedt, det koster jo ca. 30% af kalorierne at lave denne omdannelse.

Så det er ikke kulhydrater der bliver til fedt.

Hvis du får rigeligt med kulhydrater, så lagrer kroppen bare det fedt du får, og bruger det let fordøjelige kulhydrater som energikilde.

Den bedste "kur" er sund varierende kost med et lavere kalorieindtag end forbrug. Jeg er selv en af dem der genetisk får mindre ud af en "middelhavskur", men til gengæld får jeg mere ud af motion.

Min far har flere gange tabt sig effektivt ved bare at halvere måltidstørrelsen. Det har jeg lidt svært ved. Så 1/2 rundstykke med tandsmør fremfor en hel, et lidt mindre stykke kage etc.

Til gengæld ved jeg, at hvis jeg begynder at få et par løbeture om ugen ud over ca. 45 minutter, hvor jeg går sukkerkold (bliver svimmel de første gange), så ved hjernen at den kan løbe tør for sukker, og gemmer på det, og så begynder kroppen i højere grad at forbrænde fedt, også på de korte ture.

Da jeg trænede til marathon for mange år siden, nåede jeg op på at tabe 0.25-0.5 kg/uge, uanset hvor meget jeg åd. På et tidspunkt var det masser af mad (meget fuldkorn), 1 liter is og en pose chips om dagen, uden at jeg tabte mig langsommere. Det var et problem da jeg kom ned under 75kg, da jeg så begyndte at være meget kuldskær. Dette er et tydeligt eksempel på, at det ikke er så meget et spørgsmål om hvad man putter ind, men mere hvor meget man bruger. Da jeg løb mest var det 2x 45min og en lang tur i ugen - Der blev længere hver uge indtil jeg ramte 2 timer (lidt over 20km).

Havde nogle venner der på et tidspunkt kørte som cykelbud, de åd også flødekager og drak piskefløde etc for at få kalorier nok.

Man skal også huske, at når man er på kur, så er det vigtigt at man ikke alene fokuserer på vægten, man skulle gerne opbygge en muskelmasse samtidig med, som øger forbrændingen generelt, dette er også med til at kunne holde vægten. Så jeg er ikke bange for at vægten går i stå eller stiger når jeg begynder på regelmæssig motion.

5
29. juli 2018 kl. 10:51
Re: 36 kg. på ½ år

I urtiden levede vi af planter og dyr vi samlede og jagede

Det er nok lidt vovet at antage at urtidsmenneskets tarmflora var den samme som vores. Eller at en sådan vil passe til os. Men jeg kan naturligvis ikke afvise det. Men jeg er ikke i tvivl om at muligheden for let at vælge ensidigt og kalorierigt føde ikke har gavne sundheden.

4
28. juli 2018 kl. 22:08
Det korrekte svar

Du skal holde en konstant vægt i mere end en måned efter at du har tabt dig. Det skyldes at de tomme fedtceller er mindst en måned om at dø. Dette vil sige, at hvis du tager på i vægt efter en slankekur så vokser de genfyldte fedtceller og du bliver tykkere end du var før.

3
28. juli 2018 kl. 19:09
36 kg. på ½ år

så lyder det jo som om at kostomlægningen virker. Jeg lagde min kost om for 7 år siden. Droppede sukker,(kager, sodavand, slik osv.) mejeriprodukter, korn. (brød, pasta, ris, kartofler) og det meste forarbejdet mad. Og har fået det meget bedre. I urtiden levede vi af planter og dyr vi samlede og jagede. Det kan vi fint leve af. Men hvis man kun indtager fks. smooties på frugt, som er en populær kur, er det næsten kun sukker, og en alt for ensidig kost.

1
28. juli 2018 kl. 13:11
Vi spiser 24 teskefulde sukker om dagen

"Der er en omfattende sugar shaming i sundhedsdebatten i disse år (som der var med fedt i 1980’erne), men kulhydrat er ikke problemet,"

Sugar Shaming er rettet mod sukker som tilsætningsstof, ikke mod indholdet af kulhydrater i frugt og grønt. Og med tilsat sukker følger ofte emulgeringsstoffer som ødelægger tarmen. Og sukker er en fast bestanddel af stærkt forarbejdet - og altså cellenedbrudt - føde med deraf følgende formodet dårlig tarmaktivitet.

Ingen dør af en teskefuld sukker om dagen. Men en gennemsnitlig dansker spiser altså 24 teskefulde om dagen! https://livsstil.tv2.dk/kropogsundhed/2014-07-02-s%C3%A5-meget-sukker-spiser-danskerne (en teskefuld er ca. 3.5g. 2500g/30dage/3.5=24).

24 teskefulde!

Andre ting som vækker til eftertanke: "A study of 3000 women from Canada found that consuming diet soft drinks during pregnancy doubled the child’s chance of becoming overweight. It is known that poorly controlled blood glucose levels during pregnancy can have long term effects both on a mother – and her child. So, this isn’t a debate about judgement, it’s a decision about health."