Smør, te og slik kan give høje PFAS-niveauer i blodet

25. februar kl. 14:008
Te
Illustration: pasja1000/Pixabay.
Amerikanske forskere har undersøgt 700 personers indtag af mad og drikke versus deres PFAS-niveauer i blodet. De blev selv overraskede overvejs.
Artiklen er ældre end 30 dage

Forarbejdet kød og smør kan være rigtigt skidt at indtage, hvis man vil undgå ophobninger af det sundhedsskadelige PFAS i blodet.

Det skriver avisen The Guardian ud fra data fra et nyt studie, foretaget af University of Southern California i USA.

I studiet peger forskerne desuden på te, grisekød, slik, sportsdrikke, chips, takeaway-mad og vand på flaske som nogle af de fødevarer og drikke, der kan medføre høje PFAS-niveauer.

PFAS er brugt overalt - og er farlige

PFAS står for per- og polyfluoroalkylstoffer og tæller op mod 12.000 forskellige kemikalier.

Stofgruppen kendetegnes ved ekstremt stærke kulstof-fluor-forbindelser, som gør PFAS bl.a. vand-, fedt- og varmeafvisende, hvilket er ønskværdigt i et utal af produkter og teknologier lige fra gummistøvler og brandskum til solceller og halvledere.

Kulstof-fluor-forbindelserne gør PFAS stort set unedbrydelige. 

PFAS ophober sig derfor i naturen og i mennesker, hvor de har en række negative helbredseffekter. Det gælder bl.a. reduceret effekt af vacciner, øget kolesterolniveau og øget risiko for flere former for kræft samt en række andre sygdomme.

Derfor koster PFAS alene i Danmark flere millioner - måske endda flere milliarder - kroner om året i hospitalsudgifter, sygedage og andet. 

For den enkelte er risikoen imidlertid lille. Selv ved høje niveauer af PFAS i blodet øges kolesterol-niveauet med omkring 3 procent, mens risikoen for nyrekræft øges med 0,2-0,4 procent.

Mens forskningsverdenen i dag har afdækket de skadelige effekter fra en række PFAS såsom PFOS og PFOA, der i dag er ulovlige, så har eksperter i årevis advaret om, at andre, lovlige, PFAS kan være lige så farlige. 

Danmark, Tyskland, Holland, Norge og Sverige har derfor taget initiativ til generelt at forbyde PFAS i EU.

Hovedsageligt drejer det sig om afsmitning fra fedtafvisende mademballage eller plastic. Der kan også være tale om urenheder i vand eller rester af pesticider.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forskerne understreger dog samtidig, at tanken med studiet ikke er at pege fingre af bestemte fødevarer som værende ekstremt usunde, men at pege på, hvilke fødevarer der kunne have godt af at blive monitoreret mere, når det kommer til PFAS.

Ofte har det nemlig været drikkevandet, der er i fokus, når man taler PFAS, men i virkeligheden er de fødevarer, vi går ud og køber, en langt større trussel, understreger studiet.

Smør og te også blandt synderne

I studiet deltog godt 700 børn og yngre voksne fra større sundhedsstudier, og her blevet det undersøgt, hvad de havde spist, og hvor meget PFAS der kunne måles i blodet.

Ud fra data kunne forskerne se, at takeaway-mad som pizza, pomfritter og burritos afgav mindre PFAS, hvis de blev tilberedt i hjemmet i stedet for på restaurant. Derfor pegede pilen hurtigt på takeaway-indpakningerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På samme vis kan smør også være en synder, da det ofte også er pakket ind i emballage, der skal kunne modstå fedtet. Forskerne er dog ikke helt sikre på, om det er papiret, køerne eller selve produktionen af smørret, der udgør den største trussel.

Hvad angår te, regner forskerne ligeledes med, at det er selve tebrevene, der er problemet, men også her er de ikke helt sikre. Hvad angår grisekødet, regner de med, at det er grisene, der først er blevet udsat for PFAS.

Til gengæld sporede forskerne knap så meget PFAS i blodet hos dem, der indtog mange sukkerholdige drikke og fødevarer. Det overraskede tilsyneladende forskerne, men de regner med, at det er fordi, man så til gengæld drikker mindre postevand eller flaskevand, som måske indeholder mere PFAS.

8 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
8
29. februar kl. 11:57
Re: Faldt selv i på overskriften

Nu er selve te-brevene jo mange ting. De fleste kender dem af tyndt papir, men der findes også dem der er lavet af stof eller plast eller i kombination.

7
29. februar kl. 11:12
Faldt selv i på overskriften

Nu er jeg selv glad for smør og te, så jeg skulle lige tjekke hvad det her handler om, men er pointen ikke bare at det PFAS man har fundet stort set alt sammen kan komme fra emballage, og at man derfor burde være lidt mere varsom med hvad man pakker sine fødevarer ind i? Nu bruger jeg stort set aldrig te-breve, og PFAS har vel være forbudt i DK i et par år til at pakke fødevarer ind i, så burde overskriften ikke have været noget i retning af "Alt næsten vel i kongeriget"? Men tjek da venligst lige op på te-brevene... 

6
28. februar kl. 19:10
Som nervøs forbruger spurgte jeg

Som nervøs forbruger spurgte jeg i Miljøstyrelsen, om der er PFAS i plastikprodukter. Man kunne ikke fortælle mig det, men kun oplyse at PFAS benyttes i plastikbranchen.

Lidt underligt, at det ikke er undersøgt

5
28. februar kl. 13:11
Re: ??

tiet stille med deres fund, indtil de har fundet årsagen

Næh, jeg mener man skal publicere når man ved noget der ikke er kendt allerede. Vi ved allerede at der er PFAS overalt, så hvad er det egentlig de vil fortælle os? At der er "PFAS overalt, men vi ved intet om hvor det kommer fra" er ikke en videnskabelig artikel værd i min optik.

3
28. februar kl. 08:48
Re: ??

Så du mener, at forskerne skulle have tiet stille med deres fund, indtil de har fundet årsagen???

2
28. februar kl. 08:47
- i USA, vel at mærke

Man skal være opmærksom på, at det er en amerikansk undersøgelse. I Danmark har det været forbudt at anvende PFAS i fødevareemballage siden 2020. Det er  et rent dansk forbud.

1
27. februar kl. 11:05
??

"Forskerne er dog ikke helt sikre på, om det er papiret, køerne eller selve produktionen af smørret, der udgør den største trussel."

Måske man bare skulle lade være med at publicere noget hvis man ikke ved noget?