Håber Danmark og Norge samarbejder om skibe og udstyr.

Det bliver nok begrænset !

Det er forskellige skibstyper vi skal bygge.

Danmark og Norge anvender kun i begrænset omfang de samme censor- og våbentyper.

Et væsentligt element i de danske fregatter, er de censor- og våbensystemer der blev anskaffet til Standart Flex. Kommende skibe vil nok følge den linje.

Det største samarbejde bliver nok på helikopterområdet, hvor Norge netop har besluttet at anskaffe Sea Hawk, som allerede anvendes af Danmark.

Norges nye maritime udvikling 

"Sjøforsvaret skal få minimum fem nye fregatter med anti-ubåt helikoptre, minimum fem ubåter og en standardisert fartøysklasse med inntil ti store og atten mindre fartøy. I kroner og øre er styrkingen av Sjøforsvaret den største satsingen i denne langtidsplanen'

https://www.nrk.no/innlandet/tormod-heier-mener-situasjonen-for-norge-er-helt-unik-nar-langtidsplan-for-forsvaret-legges-frem-1.16828833

Håber Danmark og Norge samarbejder om skibe og udstyr.

“Havde vi samme ammunition” - du viser ikke belæg for dit synspunkt.

Der er et antal muligheder til at den faktiske ammunition ikke fungerede 100% - som oplyst i mange medier (mange citerer hinanden).

Ammunition er nøje registreret (partier, lots). Det er meget vel muligt, at viden om defekte lots har været “kendt” et sted i systemet. Det er muligt, at den biden ikke er kommunikeret, eller at ansvarlige ikke har reageret på informationen. DET cil de igangværende eller kommende undersøgelser måske blotlægge.

Jeg tror mest på en “lokal” fejl på niveau med de andre “undladelsessynder” som blotlægges dag for dag.

Vi har samme ammunition som vores venner, både ESSM og oto melara super rapid 76/62 bruges af de fleste af vores allierede, men ammunitionen skal naturligvis virke. Men dene vil sende til de besparende politikkere der har udsultet forsvaret i årevis. Desuden afskød og ramte man med ESSM og 76 mm kanonen, så Besætningen brugte deres træning og skibets sekundære ildledelsesstem med stor dygtighed. 

Fejl sker. Men situationerne var meget forskellige. HMS Coventry forsøgte ikke at skyde skyde køkkenbordsdroner ned men at skyde Skyhawks med dygtige argentinske piloter ned. 

Dog rimeligt simple fly med fritfaldende bomber

USS Vincennes kunne ikke kende forskel på en F14 og en A300. Fejlen på USS Vincennes var i betjeningen af AEGIS. AEGIS viste tydeligt at der var tale om et fly der var på vej op og ikke et fly der dykkede for at lave et angreb.

Problemet var et interface der forvirrede besætningen, og som i sidste ende viste data på et andet fly.

Men hvorfor er danske, norske, tyske, hollandske, britiske, franske, italienske, spanske, etc. fregatter forskellige? 

Man kan tilføje australske, taiwanesiske, syd koreanske, japanske og canadiske til listen. Særligt Australien og Canada har decideret opbygget en industri som stort set kun bygger krigsskibe til eget brug.

Når det gælder hi-tech så er design og test det dyre. Produktion er typisk en mindre del. 

Platform - hardware udgør nu en stor del af et krigsskib. 

Du kan ikke skyde skylden for ammunitionen på at det er et system der kun bruges i danmark dan kanonen er den mest brugte i hele verden.

Havde man prøveskudt ammunitionen med jævne mellemrum så havde man vidst den var blevet sur. Men det kan man selvfølgeligt ikke når man kun har ammunition til 3(?) skibe og så vil det gøre alt for stort indhug i lagrene.

Med andre ord: Havde vi samme ammunition som vores venner og samme procedurer for håndtering så kunne man have et fælles program kvalitetssikring af ammunition.

Radar systemet bruges også i holland og tyskland, men det er da bekymrende at det har fejlet både da tyskerne og vi skulle bruge det i en skarp situation.

Og ja det er et problem med radaren. Men lad os nu se: Det kunne vise sig at problemet ikke var selve radaren men med integrationen af radaren i resten af skibet.

BNP

• USA: 26949643
• Tyskland: 4429838
• UK: 3332059
• Frankrig: 3049016
• Italien: 2186082
• Danmark: 420800

At sammenligne Danmark med nogen af ovenstående når det handler om våbenindkøb giver ingen mening. 

Tja selv om Storbritannien og USA bygger skibe i store serie, så er de jo heller ikke fejlfrie.

Alle laver fejl. Men at vi ikke kan affyre missiler pga. radaren ... det kunne være testet for længe siden. At AA granater eksploderer ved affyring. Det kunne være testet ved at prøveskyde nogle stykker fra tid til anden. Har man 100 AA granater liggende så er det selvfølgeligt et problem at afskyde 5 om året. Har man 3000 er situationen helt anderledes.

Sænkningen af HMS Coventry ligner den situation: 

Fejl sker. Men situationerne var meget forskellige. HMS Coventry forsøgte ikke at skyde skyde køkkenbordsdroner ned men at skyde Skyhawks med dygtige argentinske piloter ned.

USS Vincennes kunne ikke kende forskel på en F14 og en A300.

Fejlen på USS Vincennes var i betjeningen af AEGIS. AEGIS viste tydeligt at der var tale om et fly der var på vej op og ikke et fly der dykkede for at lave et angreb. At amerikanerne ikke ville indrømme deres fejl i den sag var i øvrigt foragteligt.

 Man kan i øvrigt bemærke at der ikke er nogen der har købt nybyggede skibe fra USA, siden Perry-klassen i 1980'erne.

Jeg tror ikke man skal købe amerikanske skibe. Men hvorfor er danske, norske, tyske, hollandske, britiske, franske, italienske, spanske, etc. fregatter forskellige? Når det gælder hi-tech så er design og test det dyre. Produktion er typisk en mindre del.

Problemet er således ikke kun dansk. Men der er ingen grund til at fortsætte i det spor.

Der er mange lande der bruger AEGIS-systemet, men i deres egne skibe. De kommende US-fregatter er et fransk-italiensk design, men med overvejende amerikanske systemer og våben.

Det kunne måske have været klogt at købe AEGIS. Måske skulle europæerne have bygget deres eget. Men der er ingen grund til at der er 7 forskellige europæiske systemer der gør det samme. Det er dyrt og det gør hvert eneste af dem dårligere.

Du kan ikke skyde skylden for ammunitionen på at det er et system der kun bruges i danmark dan kanonen er den mest brugte i hele verden. Radar systemet bruges også i holland og tyskland, men det er da bekymrende at det har fejlet både da tyskerne og vi skulle bruge det i en skarp situation.

Hvad så Bo? Mener du stadigvæk at det er en fantastisk ide at Danmark designer og bygger skibe som produceres i små serier og som kun Danmark bruger?

Tja selv om Storbritannien og USA bygger skibe i store serie, så er de jo heller ikke fejlfrie.

Sænkningen af HMS Coventry ligner den situation:

https://en.wikipedia.org/wiki/HMS_Coventry_(D118)

Det ene skib kunne ikke skelne målene fordi der var land bagved ~ 20 km, det andet skib skulle genstarte ildleder systemet.

USS Vincennes kunne ikke kende forskel på en F14 og en A300.

Man kan i øvrigt bemærke at der ikke er nogen der har købt nybyggede skibe fra USA, siden Perry-klassen i 1980'erne. 

Der er mange lande der bruger AEGIS-systemet, men i deres egne skibe.

De kommende US-fregatter er et fransk-italiensk design, men med overvejende amerikanske systemer og våben.

Hvad har du egentlig at gøre i dette forum, hvis du virkelig mener at danske ingeniører hverken kan finde ud af at konstruere skibe eller tog ? Når man skal holde ting kørende i mange år, så er det en stor fordel at have adgang til de folk der har konstrueret det fra begyndelsen.

Hvad så Bo? Mener du stadigvæk at det er en fantastisk ide at Danmark designer og bygger skibe som produceres i små serier og som kun Danmark bruger?

https://ing.dk/artikel/radar-paa-dansk-fregat-fejler-under-angreb

Ovenfor ser vi resultatet: Radaren virkede ikke som den skulle, C-Flex virkede ikke som det skulle og den smule AA ammunition vi har til kanonen er blevet for gammel. Havde vi større serier så kunne disse problemer været undgået fordi test ville være meget billigere. Vi kunne have investeret i gode processer for vedligehold.

I stedet måtte besætningen på Ivar Huitfeldt teste det hele i kamp. Det kunne være end meget skidt.

Det var vel primært én fremsynet mand - Niels Tougård Nielsen, som man kan takke for det - plus dansk produktion og danske ingeniører hos ABB Scandia i Randers. 

 

Så bestiller man, hvad man tror er et færdigudviklet tog, fra en etableret italiensk fabrik, det viser sig så at det hverken er helt eller halvt færdigudviklet, og aldrig kommer til at køre tilfredsstillende.  Det glansbillede kan jeg altså ikke lade være med at kommentere på - specielt ikke når debatten går på, hvad danske ingeniører formår. IC3/IR4 er designet fornuftigt ud fra et ingeniørmæssigt synspunkt, hvilket absolut ikke kan siges om IC4/IC2!

 

IC4/IC2 er et skoleeksempel på elendigt ingeniørarbejde,

SA S-toget er udviklet af DSB i samarbejde med Linke-Hofmann-Busch (nu Alstom) i Tyskland. I lighed med IC3 relativt lette tog, vejer ca. 3/4 af et tilsvarende 3G S-tog.

Vi kan hurtigt blive enige om at IC4/IC2 er et håbløst projekt, men det er altså ikke DSB der har designet det. Det er Ansaldo-Breda der har designet IC4/IC2. DSB er først blevet involveret i det tekniske, da projektet er kørt af sporet. Embedsmænd og politikere mente at de sagtens kunne købe tog uden teknikkerer.

Software har den egenskab at det koster nogenlunde det samme om det skal køre på 12 skibe i 4 forskellige variationer eller på 1000 skibe i 4 forskellige variationer. 

Et godt eksempel på at det er gået helt galt er Rafael, Typhoon, Gripen vs. F-35. Uanset alle problemerne ved F-35 projektet så ved jeg godt hvilket et af de 4 jeg ville gå i krig med. 

Lige nu er der to konkurrerende 6. generations kampfly programmer i Europa. Mit bud er at de begge ender med at blive inferiøre til amerikanernes. 

Det er bl.a. fordi de også er programmer for statsstøtte, R&D og beskæftigelse. 

Nu er skibe og fly andet end software, det meste er hardware der skal supporteres i en ~40 års levetid.

Selv om der er planlagt 92 Arleigh Burke-klasse, så koster den fortsat 2 mia. $ pr. skib, mens en Type 45 (6 skibe) eller Horizon-klasse (2+2 skibe) fås for omkring 1,5 mia. $ pr. skib.

Nu skal du lige huske på at de europæiske design er 15-20 år ældre end F35. Typhoon og Gripen kan fremføre en blanding af amerikansk og  europæisk fremstillede våben, mens F35 overvejende amerikansk fremstillede våben. For at et våben kan fremføres af F35, kræves tilføjelser til Lockheed Martins software, det er en tidskrævende procedure. Man kan stort set ikke lave noget som helst med F35 uden om Lockheed Martin. Når Norge var så hurtige til at vælge F35, var en medvirkende årsag, at få integreret Kongsbergs NSM-missil.

Spillet om kommende 6G kampfly indeholder et interessant element. Dassault vil helst udvikle det sammen med Airbus-Tyskland alene, men gruppen kom også til at omfatte Indra-Spanien. Dassault (og SAAB's) store fordel som flyudvikler, er at de traditionelt har et begrænset militærbureaukrati, og nogle korte kommandoveje til kunden.

Amerikanske militærprogrammer er da også i høj grad statsstøtte til R&D og beskæftigelse.

DSB har være hovedarkitekt bag IC3, IR4 og SA-S-tog, det er i høj grad de tog der holder jernbanetrafikken kørende. 

Det var vel primært én fremsynet mand - Niels Tougård Nielsen, som man kan takke for det - plus dansk produktion og danske ingeniører hos ABB Scandia i Randers.

Så bestiller man, hvad man tror er et færdigudviklet tog, fra en etableret italiensk fabrik, det viser sig så at det hverken er helt eller halvt færdigudviklet, og aldrig kommer til at køre tilfredsstillende. 

Det glansbillede kan jeg altså ikke lade være med at kommentere på - specielt ikke når debatten går på, hvad danske ingeniører formår.

IC3/IR4 er designet fornuftigt ud fra et ingeniørmæssigt synspunkt, hvilket absolut ikke kan siges om IC4/IC2! Bl.a. havde IC3 indstigning nær bogierne, hvor vognkassen er mindst belastet, og hvor afstanden til perronen er nogenlunde konstant, uanset hvor meget perronen krummer. På IC4 valgte man imidlertid indstigning i midten, hvor der er størst mekanisk belastning, så for at få det til at holde måtte man klodse så meget materiale i, at toget, så vidt jeg husker, blev for tungt til visse nordjyske strækninger omkring Ålborg. Desuden måtte man have komplicerede trin, der kunne køre ind og ud for at kompensere for den variable afstand til perronen, hvilket "selvfølgelig" også gav problemer. Det samme gjorde koblingerne, som skulle kunne køre ud, og dækpladerne skubbes til siden. Det valgte man at gøre med aktuatorer, sensorer og computerstyring, hvor to skråtstillede trykstænger nok kunne have klaret opgaven meget simplere, og så havde man nok ikke behøvet at opgive den del og svejse det hele fast. Keep it simple, hvis man vil have noget til at fungere! Det kan ikke siges tit nok!

Også sammenkoblingen var helt til grin ud fra et ingeniørmæssigt synspunkt med brug af de to forældede singlemaster busser WTB og MVB, som jeg tidligere har omtalt flere gange her på ind.dk, og ingen i hele DSB's ledelseshierarki gad høre, hvilket betød, at det aldrig kom til at virke ordentligt, og de dyre perronudvidelser til 4 togsæt er spildt.

Da Ansaldobreda (AB) så med al ønskelig tydelighed havde bevist, at de ikke magtede opgaven, tog DSB så den eneste rigtige beslutning i hele dette projektforløb - man fyrede AB og besluttede så selv at gøre togene færdige. Det magtede man så ikke bortset fra, at DSB's elektrikere lavede et ganske udmærket stykke arbejde med at få udskiftet kabling og eltavler, som fra AB's side nærmest var kastet ind med en skovl. Derfor måtte DSB igen sende opgaven i udbud; men hvem andre end AB turde byde på at lave AB's arbejde om incl. vist nok gamle OS2 systemer? Det er fuldstændig til grin, at det firma, som beviseligt ikke magtede opgaven, igen blev hyret som projektansvarlig, som DSB oven i købet var underlagt.

Efter er par hændelser, hvor bremserne svigtede uden plausibel grund, og uden at man kunne reproducere fejlen, viste der sig så problemer med manglende hjulpulser til ATC systemet i de perioder, hvor hjulene fedtede. Det løste man så - ialtfald i en periode - yderst "elegant" ved at koble bremsen på én aksel fra og dermed reducere bremsekraften med 10 % på IC4 og 17 % på IC2 - og det på tog, som i forvejen havde vist bremseproblemer, som aldrig er fundet, selv om man påstår det. Man kunne let have løst problemet med de manglende hjulpulser med et accelerometer (inertinavigation), så man kunne beregne, hvor langt toget havde kørt i de perioder, hvor hjulene skrider, og kunne så samtidig have lavet et yderst velfungerende wheel-slide protection system uden behov for differentiation.

IC4/IC2 er et skoleeksempel på elendigt ingeniørarbejde, og problemet var, at ingen havde n..... til at skrotte alt det, der ikke duede - teknik såvel som mennesker(!) og så starte delvist forfra. Derfor endte projektet, som det gjorde, med at "begrave" sine fejltagelser i form af at skrotte hele projektet.

Hvad har du egentlig at gøre i dette forum, hvis du virkelig mener at danske ingeniører hverken kan finde ud af at konstruere skibe eller tog ?

Jeg kender mange danske ingeniører. Jeg er selv ingeniør.

Min bekymring her er omkostninger. At disse skibe kommer til at koste alt for meget, at de ikke bliver så kapable som de kunne blive og at de ikke vil blive opgraderet med ny teknologi efterhånden som den dukker op. Fordi der ikke er penge til det.

Europa har lige nu 7 forskellige fregat designs. Ingen af dem produceret i tocifrede antal. Nogle af dem er tætte varianter men alligevel fyldt med udstyr fra nationale fabrikker.

Det er en håbløs situation for Europa. Det betyder at indkøb og drift af forsvarsmateriel i Europa bliver for dyrt og/eller ikke kapabelt nok.

Jeg kan læse på Termas hjemmeside at de laver Command and Control Systemet til Iver Huitfeldt fregatterne. Samme system bruges i variationer til en række andre danske skibe. Sådan nogle systemer er dyre og de består primært af software.

Software har den egenskab at det koster nogenlunde det samme om det skal køre på 12 skibe i 4 forskellige variationer eller på 1000 skibe i 4 forskellige variationer. Havde man kunne sælge det same system til hele Europa så gav det mening. Som det er nu giver det ingen mening. Så havde det været smartere at købe samme system som nogen af de andre.

Europa synker eller flyder sammen. Derfor skal vi også bygge og indkøbe udstyr sammen. Et godt eksempel på at det er gået helt galt er Rafael, Typhoon, Gripen vs. F-35. Uanset alle problemerne ved F-35 projektet så ved jeg godt hvilket et af de 4 jeg ville gå i krig med.

Lige nu er der to konkurrerende 6. generations kampfly programmer i Europa. Mit bud er at de begge ender med at blive inferiøre til amerikanernes. Det er bl.a. fordi de også er programmer for statsstøtte, R&D og beskæftigelse. Præcist som når Danmark bygger unikke skibe.

Det er en småstatsmentalitet. I stedet burde Europas forsvarsindustri konsolidere til nogle få store virksomheder der af politiske grunde spredte arbejdet ud over Europa. Så ville vi delvist slippe for håbløs suboptimering.

Så hvad har du egentligt at gøre i dette forum hvis du ikke forstår at ingeniørarbejde foregår indenfor en økonomisk, tidmæssig og politisk ramme? Hvis du tror at design, test og videreudvikling blot handler om kvaliteterne hos den enkelte ingeniør?

Det skulle være ca. 20 skibe tilsammen. 

 

Som en har beskrevet tidligere så bygger Finland isbrydende korvetter

Umiddelbart er der vist ikke nogen der efterspørger skibe i den størrelsesorden.

Isbrydende skibe bygget til sejlads i Østersøen er ikke velegnet til sejlads i Arktis. Omvendt kan polarskibe godt bryde is i Østersøen. Men Finland har langt fra brug for den rækkevide og udholdenhed, som man kræver i Arktis.

Men det ender nok med en DSB løsning: Unikke skibe som kun Danmark bruger og hvor kun Danmark betaler for fremtidigt udvikling af skibene.

Hvorfor har du så meget mod DSB ?

DSB har være hovedarkitekt bag IC3, IR4 og SA-S-tog, det er i høj grad de tog der holder jernbanetrafikken kørende. 

Så bestiller man, hvad man tror er et færdigudviklet tog, fra en etableret italiensk fabrik, det viser sig så at det hverken er helt eller halvt færdigudviklet, og aldrig kommer til at køre tilfredsstillende. 

Lige nu venter man på forsinkede leverancer af standart tog fra udenlandske leverandører, og det er ikke danske særkrav der forsinker leverancen.

Det går heller ikke særlig godt med leverancen af F35, det eneste danske særkrav er kokarderne og splitflaget der skal males på halefinnen. Der er ikke engang danske skiltetekster eller danske manualer.

Hvad har du egentlig at gøre i dette forum, hvis du virkelig mener at danske ingeniører hverken kan finde ud af at konstruere skibe eller tog ?

Når man skal holde ting kørende i mange år, så er det en stor fordel at have adgang til de folk der har konstrueret det fra begyndelsen.

20 skibe det lænser i hver fald statskassen ! 

Det skulle være ca. 20 skibe tilsammen. Sådan at der blev gang i fælles udvikling, test og serieproduktionen. Sådan at når de efterhånden skal opgraderes så kan vi deles om udviklingsomkostninger.

Norge og Canada har allerede bygge progamer i gang, for kystvagtskibe ikke "krigsskibe" !

Netop. Men de har også farvand de skal forsvare. Specielt Canadiske farvande ligner Grønlandske men Norge har også hele området omkring Svalbard. Sikkerhedssituationen er anderledes nu end da de programmer blev sat i gang.

Hvor Finland kommer ind i billedet kan jeg ikke rigtigt se, Finland har nok mange store isbrydere, men ingen polarskibe !

Som en har beskrevet tidligere så bygger Finland isbrydende korvetter (Pohjanmaa-klassen). Hvorvidt Finland skulle være interesseret i at sadle om til skibe i fregat-størrelsen ved jeg ikke. Det er nok tvivlsomt set i lyset af det finske operationsområde men det skader ikke at spørge set i lyset af den ændrede sikkerhedssituation.

De norske og canadiske skibe kan rent faktisk ligge til i de fleste grønlandske havne. Men Grønland siger sikkert ja tak, hvis du kommer med en pose penge til havnebygning !

Pointen er at størrelsen af Grønlandske havne ikke bør have lov til at afgøre beslutningen. Omkostningerne ved at udvide havne er lille i forhold til udgiften til en serie af skibe.

Men det ender nok med en DSB løsning: Unikke skibe som kun Danmark bruger og hvor kun Danmark betaler for fremtidigt udvikling af skibene. Alas, i modsætning til når da vi købte IC4 tog så vil skibene sandsynligvis delvist blive bygget i Danmark. Der er således en komponent af statsstøtte til værfter og forsvarsindustrien. Og så hjælper spildet af penge til at vi når over 2% ...

“Hovedopgaven i krigstid er fortsat at forsvare grønlandske farvande”.

Hmmm, den lader jeg lige stå et øjeblik…….

Jeg træder lige et skridt tilbage og stiller TRE retoriske spørgsmål:

1. Hvad er opgaven i fredstid ?

2. Hvad er opgaven under et skærpet beredskab ?

   3. Hvad er opgaven i krigstid ?

   Hvis svaret på hvert af disse spørgsmål ikke er klart, så er det umuligt at komme med at god bud på velegnede skibe.

   Med andre ord, uden dokumenterede Grundlæggende Militære Krav (GMK) er det ren fantasi og uvidenhed at tænke i løsninger.

   Det siger jeg kun fordi skibstyperne, eller ihvertfald udrustningen, er helt forskellig afhængig af GMK i hver af de tre scenarier.
   Det er for eksempel I scenarie 1 ikke nødvendigt med en 76 mm kanon og tilhørende uddannet besætning. Og sådan er det hele vejen rundt. Scenariet, eller måske beredskabsgraden, dikterer hvad der er nødvendigt. En krigsbesætning til et udrustet arktisk krigsskib er stor og kostbar, så hvis scenarie 2 eller 3 ikke er standard-scenariet, så skal skibene  være anderledes,

   Trods alt vil vi næppe opleve  “ildoverfald”. Hvores F16/F35 flyver jo heller ikke rundt med skarpe bomber.

   
   For at være mere konkret: Grønlandske farvande kan IKKE forsvares af hverken 1, 3, 5 eller 10 inspektionsskibe uanset udrustningen. De vil næppe heller kunne forsvare mere end højst een by per skib. Udover de civile SAR-opgaver og fiskeriinspektion, så er har patruljering langs kysterne til formål at lave en meget tynd farvandsovervågning OG vise den nødvendige tilstedeværelse som kræves af suveræne stater. Måske kan fremmede skibe og ubåde opdages ved et tilfælde.
   Måske er løsningen overvågning fra satellitter og droner kombineret med et udrykningsfartøj (med fast placering) 3-4 steder på kysten. Der er tusinder af sømil. Kampopgaver omkring Grønland er et fatamogana.

Mere aktuel er den norske KV Jan Mayen type, skroget bygges pt i Rumænien, med udrustning i Norge. Rumænerne kan nok fortsætte med at bygge flere skrog til Danmark, for udrustning i DK, pt bygger de på skrog 3 af 3.

Fejl fra min side, det var denne type jeg tænkte på. Beklager. 3 stk af dem leveret over de næste år.

En special designet løsning til Danmark fordi vi er åh så specielle. At det lænser statskassen synes ikke noget problem. I stedet burde vi bygge ca. 20 helt ens skibe. Bygge dem sammen med Norge, Canada og måske Finland. Med den ændrede sikkerhedssituation i Europa og Arktis så vil de have behov for også at opskalere. Af de i artiklen nævnte krav så kan jeg ikke se at nogen af dem er specielt danske. Måske bortset fra kravet om at kunne lægge til i Grønlandske småhavne og kunne måske løses billigere ved at udbygge de pågældende havne.

20 skibe det lænser i hver fald statskassen !

Norge og Canada har allerede bygge progamer i gang, for kystvagtskibe ikke "krigsskibe" !

Hvor Finland kommer ind i billedet kan jeg ikke rigtigt se, Finland har nok mange store isbrydere, men ingen polarskibe !

De norske og canadiske skibe kan rent faktisk ligge til i de fleste grønlandske havne. Men Grønland siger sikkert ja tak, hvis du kommer med en pose penge til havnebygning !

 - hvis disse Norsk/Canadiske skibs typer kan være klar til drift om 3-4 år - fordi hele produktions kæden findes,

Det gør den sådan set ikke !

KV Svalbart var et enkelt skib bygget ved norske værfter. Tangen værft der byggede skroget er vist lukket ned.

De canadiske skibe er et industriprojekt, som bygges ved canadisk værft i en relativ langsom byggetakt.

Mere aktuel er den norske KV Jan Mayen type, skroget bygges pt i Rumænien, med udrustning i Norge. Rumænerne kan nok fortsætte med at bygge flere skrog til Danmark, for udrustning i DK, pt bygger de på skrog 3 af 3.

KV Jan Mayen er endnu større skib, der kan bære en del militær udrustning. KV Svalbart er til gengæld en veritabel isbryder, der har været på nordpolen.

Når nu røgen fra Ukrainekrigen har lagt sig, bør man nok overveje om det virkeligt er den rigtige prioritering at sejle rundt med SM-6 missiler, og det tilhørende radar og styresystem, ved Grønland. Det er meget kostbart og kræver en del specialtrænet mandskab. Missilerne kan man tage ombord efter behov, men radaren skal installeres ved bygning. 

Det kan gå hen og blive en begrænsning, politisk kan det bliver krav om at der skal ligge et skib ved Nuuk og Thorshavn for at beskytte byerne. Så er den eneste anden kapacitet man kan bruge stort set helikopteren. Eller man sender dem andre steder hen hvor der er mere brug for luftforsvar. Hovedopgaven i krigstid, er fortsat af forsvare grønlandske farvande. Der er omkring 5000 km sejlads fra Thule  til Danmarkshavn, den del af kysten der normalt kan besejles, 7000 km hele vejen rundt.

"10 skibe er et voldsomt overkil,"

Jo Christian - i verden fra i går - jeg er nok mere pessimistisk.  Den demografiske sammensætning i USA ændrer sig kraftigt og USA´s "connection" til Europa bliver mindre og mindre også uden Trump og derfor skal vi i højere grad stå på egne ben 

Den "nye" amerikaner der typisk har hispanic oprindelse har slet ikke samme samhørigheds følelse og vi skal derfor indstille os på at den alm. amerikaner i mindre og mindre grad kan se logikken i at skulle bidrage med milliarder af USD årligt til Europas a sikkerhed, så vi kan ikke mere læne os op ad USA.

Det kan så godt være at Danmark, pga. Grønland,  fortsat vil kunne opnå militær beskyttelse i en vis grad fra USA, men det kræver vi bidrager mere selv og også til noget USA kan se en militær fordel i og det kan sådanne 10 skibe være.

HVilke andre lande er det der har et område som grøndland at forsvare/patruljere omkring??? Rusland! men du mener måske vi skal købe deres materiel??? Skibe til grønland er nødt til at være designet til opgaven, der findes ikke nogle skibe at tage ned fra hylden. Men komponeneterne er hyldevarer, hvilket de også er på de nyere skibe som fregatter og inspectionsfatøjer.

En special designet løsning til Danmark fordi vi er åh så specielle. At det lænser statskassen synes ikke noget problem. I stedet burde vi bygge ca. 20 helt ens skibe. Bygge dem sammen med Norge, Canada og måske Finland. Med den ændrede sikkerhedssituation i Europa og Arktis så vil de have behov for også at opskalere. Af de i artiklen nævnte krav så kan jeg ikke se at nogen af dem er specielt danske. Måske bortset fra kravet om at kunne lægge til i Grønlandske småhavne og kunne måske løses billigere ved at udbygge de pågældende havne.

Citat - "Ikke overraskende ser den danske skibsdesignervirksomhed ikke mange muligheder for at købe sig ind på andre landes skibsklasser, eksempelvis den norske  NoCGV Svalbard, et isforstærket patruljeskib, som det norske Søværn har fået specialdesignet til arktiske opgaver. 

Skibet kan kun sejle 18 knob og er meget begrænset bevæbnet. Skibsklassen anvendes også af Canada til arktiske missioner."

 - hvis disse Norsk/Canadiske skibs typer kan være klar til drift om 3-4 år - fordi hele produktions kæden findes, så vil vores eksisterende aktiske skibe hurtigere kunne blive ovedtaget til Grøndland og Færøerne.

Den moderne Svalbards skibstype virker - så design/ sæt 360 graders kanoner og andet modulært våbens udstyr på dem - og få dem (3-5 stk) købt. 

Og byg flådestationer på Grøndlands øst kyst. ( 3-5 stk Nato betalte flådebaser ) 

10 skibe er et voldsomt overkil, medmindre at du menber det bliver nødvendigt ,ed konvoj eskorte. Maskinkaniner hvis der bygges som ny, så får de vel en 76mmm på fordækket og en 35mm på bagdækket, begge med CIWS kapacitet. r 20-30mm remote weapon til nærforsvar vil være også oplagt. 

Med det sikkerhedsbillede der tegner sig over de næste årtier vil det være godt, hvis man vælger at opgradere behovet fra inspektionsskibe til deciderede fregatter med ASW, dronefaciliteter  og MK 41 der kan udstyres med det nødvendige missilmix.

Med en 60+ mand tager man også et fornuftigt valg mht. at man ikke både kan have konkurrence dygtige lønninger i forsvaret og så have 117+ mand på hvert skib som IH kræver. Så må vi set om det kan lade sige gøre rent praktisk.

Jeg håber man bygger mindst 10 skibe da der kræves et kraftig militær opbygning i Arktis/ Danske farvande hvor skibene sikkert også kan patruljere.

Det eneste jeg savner er kraftige maskinkanoner der dækker skibet 360 grader. Ukraines angreb på Sergei Kotov viser hvordan 4-5 1. generation angrebsskibsdroner sætter skibet skatmat.

Videoen fra selve fartøjet, filmet af de russiske søfolk ombord, er slettet igen,  men den viser, de forgæves med håndvåben forsøger at nedkæmpe dronerne der kredser rundt om skibet - og de folk var ikke tøsedrenge,  men forsøgte virkelig at nedskyde dem før de ramte skibet.

Russian warship ‘Sergei Kotov’ is sunk by Ukrainian boat drones in raid on Crimea (youtube.com)

Videoen her fra et andet skib viser 1. træffer fra en af dronerne trods man forsøger at ramme den. Den resterende viser angrebet fra selve dronerne.

Hvor og hvordan skal de bygges? Der er ikke mange nybygningsværfter tilbage på landkortet i DK der kan løfte den opgave.

Glemmer de ikkevidde at vundere hvor lang tid det vil tage før det kan være operationelt, eller  har jeg overset noget?