#20 kirsten olrik 8. juli 2021 Den seneste udbygning af Nordhavn med Nordhavnsstubben har omdannet vandområdet mellem Skovshoved-Svanemøllen og Nordhavn fra at være en åben Øresundskyst til en dyb bugt, hvor den sydgående, indadrettede kyststrøm gnaver af kysten. Det er så grelt, at København må betale for en høfde nord for indsejlingen til Hellerup Havn, der kan bremse sand mv, som ellers ville fylde indsejligen op. Endvidere har København betalt en forlænget badebro ved Hellerup Strand, fordi der bliver længere og længere ud til en god badevandsdybde. Derudover begravede Nordhavnsstubben 30 ha ålegræsenge.

I den helt moderne klimaforskning anses ålegræsenge og tangskove for et vigtigt element til at indfange CO2, lagre kulstof, dæmpe temperaturen og stabilisere kysten indenfor. Vandområdet nord for Øresundsbroen er netop et sådant net af lavvandede ålegræsenge på sand og tangskove på sten. Der er her et myldrende liv af fisk og mange andre dyr.

Men politikerne mener, det er så lille et område af hele Øresund, at det ikke skader at hælde jord ud til Lynetteholm i Øresund de næste 30-50 år.

Ja, geografisk er det et mindre område af Øresund; men det er lige her, Øresunds spisekammer findes! Det skyldes, at isen under sidste istid kom nordfra og blev bremset her langs Drogden-Sars højderyggen, så vanddybden er blevet 5-12 m, hvor solen kan nå ned, og der derfor kan gro grønne havskove på sand og store alger på sten og grus.

Når politkerne nu vil bygge Lynetteholm ud i Kongedybet og nye holme i dette område, er det et voldsomt indgreb, fordi de havskove, der burde hæges om i - og udenfor disse områder, ikke tåler påvirkning fra hverken opslemmet eller sedimenteret slam. De vil dø - til skade for både plante- og dyrelivet i Øresund og for den globale opvarmning.

Nu er udvidelsen af Nordhavnen nævnt nogle gange og endog til fordel for den skade som Lynetteholmen ellers vil påføre salttilførslen til Østersøen. Nordhavnen udgjorde næsten halvdelen af det tværsnit som Lynetteholmen blokerer Øresund med og desværre blev denne udvidelse listet igennem offentlighedens opmærksomhed. Som nævnt i MKR-rapporten, mente det daværende Carl Bro ikke at en kompenserende udgravning var nødvendig og for øvrigt vidste man ej heller hvor det kunne gøres. Denne manglende kompensering + Lynetteholmens kommende + restkompenseringen ved Øresundsbroen er vel samlet en så stor blokering, at selv Viceadmiral Nelsons holden kikkerten for det forkerte øje, illustrativt godt kunne beskrive denne alvorlige situation, enkelt som samlet set. Men pyt også med ham og den tilhørende danmarkshistorie for nu begraver vi det hele under 81 mio. tons forurenet jord med enorme følgeskader helt ind i Østersøen.

• og apropos jorden har man ikke gidet regne på om der overhovedet er nok af den, - men opfyldningen skal jo også kun begyndes for at den egentlige blokering af Kongedybet er en realitet.

Måske er ting nogle gange for komplekse til 'en simpel ingeniørmæssig vurdering'.

Vandudvekslingen mellem Nordsøen og Østersøen er mere kompleks end som så.

Jeg ved godt at der er flere herinde der har det meget svært med modeller - men jeg vil alligevel give et link til en simulering som har fokus på netop denne vandudveksling. Som nøglevariable er valgt saliniteten på bunden af Gotland Dybet. For at kunne ramme rigtig på netop denne variabel skal alle processer være beskrevet med høj grad af nøjagtighed - ferskvandstilstrømning, opblanding i vandsøjlen, meteorologisk forcering, tidevand (i Norsøen) etc..

https://getm.eu

Og lige et side-kick til dem der ikke forstår denne type modeller. Simuleringen er udført uden brug af observationer til at justere resultaterne.

Bemærk animationen kun viser 4 år - hvorimod figuren for Gotland Dybet dækker 30 år.

Se bl.a. hvordan saltvand pulser over Drogden Tærsklen - som virker som en ventil for det tunge bundvand fra Nordsøen (det skvulper kun en vej).

Hvis man ændrer tilførslen af salt via bundvandet gennem Øresund så ændrer man miljøet i Østersøen. Hvor meget ligger vist uden for 'en simpel ingeniør mæssig vurdering' :-).

Bemærk også den absolutte forskel mellem model og observationer - og sammenhold med en af baggrundsrapporterne hvor forskellen ved stationen ved Ven kunne være op til 10 promille.

"»Lynetteholm kunne måske faktisk bedre iltforholdene, men bagsiden er, at den også kan ændre saliniteten, som stresser mange af bunddyrene. Der findes ikke et simpelt svar – det er godt for noget og dårligt for andet. Så jeg savner kvalificerende undersøgelser af konsekvenserne,« siger Jacob Carstensen."

Lidt mere konkrete tal ville hjælpe på debatten. Hvorfor tør ingen sætte nogle tal på dette "kan".

Ud fra de viste kort, er jeg meget enig med Holger Skjerning.

Peter! Tak! - Dybden havde jeg kigget på, men den varierer mere - og mere indviklet - end jeg umiddelbart gættede på. Men jeg forstår stadig ikke, hvorfor forstyrrelsen "pludselig" er mere alvorlig, end da Orientkajen m.v. blev bygget. Og hvis dybden er særlig stor (15-20 meter??) tæt ved land, hvor L-holmen etableres, så kan jeg heller ikke få mængden af opfyldsjord til at passe med de givne oplysninger. På det dybdekort, jeg så, var der omkring 15 meter dybt nord og øst for Saltholm, mens der kun er 5-10 meter dybt ved L-holmen og Orientkajen. Så jeg mener stadig, at "forstyrrelsen" pga L-holmen er meget lille - faktisk ubetydelig. Men jeg er modstander af L-holmen af flere andre grunde.

Et konkret forslag: Lav en skite af Øresunds tværsnit på en 2 meter lang papirstrimmel. De 2 meter svarer til de 20 km. Da havdybden varierer mellem 10 og 50 meter, i snit tæt ved 20 meter, så vil dybden på din skitse (målestok: 1:10.000.) være ca. 2 mm. Og L-holmen vil "snuppe" ca. 10 cm i den ene side! Det var det billede, jeg havde i min ho'de, da jeg vurderede forstyrrelsen til at være tæt på nul. - Forstærket af, at dybden nok er størst (mit gæt) i den midterste del af Sundet, så vandudvekslingen med Østersøen er størst der.

Ak ja, sådan går det når man ukvalificeret gætter, i stedet for at søge viden.

Dybden på midten er den laveste, de største dybder er ved Københavns havn og mellem Saltholm og Svenskekysten. Har du set hvor Saltholm ligger??? Ja, lige i midten, lige der hvor du antager størst dybde, på et åbenlyst ukvalificeret grundlag!

Vandet i Øresund er stærkt lagdelt, med største densitet (salt og koldt) nederst. Saltvandet flyder ikke let over lavt vand, derfor er de dybe render afgørende for Østersøens salinitet. Derfor bekymringen for hvad Lynetteholmen kan betyde for indsnævret rende ved København.

Prøv dog at søge viden, i stedet for at udstille din uvidenhed for alverden!

Du kan evt. starte her: https://oresundsvand.dk/?page_id=18

Karsten: Nej, mindre. For det er ikke en "totalspærring, men en lille udbuling, som bremser strømmen mindre end en væg. Tænk f.eks. på et 20 mm rør med en blød indsnævring på 1 mm (5%) et sted. Alt vandet kommer stadig igennem røret, men det giver et lille trykfald, som kun kan måles med meget følsomt udstyr. Et konkret forslag: Lav en skite af Øresunds tværsnit på en 2 meter lang papirstrimmel. De 2 meter svarer til de 20 km. Da havdybden varierer mellem 10 og 50 meter, i snit tæt ved 20 meter, så vil dybden på din skitse (målestok: 1:10.000.) være ca. 2 mm. Og L-holmen vil "snuppe" ca. 10 cm i den ene side! Det var det billede, jeg havde i min ho'de, da jeg vurderede forstyrrelsen til at være tæt på nul. - Forstærket af, at dybden nok er størst (mit gæt) i den midterste del af Sundet, så vandudvekslingen med Østersøen er størst der.

Men når nogen påstår, at en ganske lille "forsnævring" (maks en km) på et sted, hvor bredden af Sundet er 20 km, så bliver jeg nødt til at sige min ærlige mening.

Mener du så blokeringen bliver på ca 5%? Eller hvordan skal

så siger en simpel ingeniørmæssig vurdering,

Jeg har nu været med i energi- og klimadebatten i 44 år, og jeg har vel 50 gange set, at grundige undersøgelser næsten altid kan finde (opfinde) indvendinger imod hvadsomhelst. Lige nu f.eks. om vacciner imod Covid 19. Og i mere end 40 år om atomkraft, genmanipulation, hvide striber bag højtflyvende fly, landbrugets brug af Roundup, brug af træ og flis til energiproduktion, m.v. Alt sammen har medført rapporter, der advarer/mistænkeliggør disse ting, men sjældent vurderer fordele og ulemper ud fra en skudsikker teknisk/fysisk viden.

Jeg er imod L-holmen-projektet og nævnte den smalle indsejling og tragten, der forstærker en "flodbølge". Og efterlyste en sluse. Men når nogen påstår, at en ganske lille "forsnævring" (maks en km) på et sted, hvor bredden af Sundet er 20 km, så bliver jeg nødt til at sige min ærlige mening.

Man kan næsten påvise alt, når man ønsker at påvise det!

DHI har er lavet beregninger af blokeringen af strømningen til/fra Østersøen, som nok er nogenlunde retvisende. De viser en lille blokering, men trods alt ca. halvt så stor som den blokering Øresundsforbindelsen gav anledning til uden de kompensationsuddybninger som lovgivningen den gang krævede skulle bringe blokeringen fra Øresundsforbindelsen ned til nul. Det står naturligvis Holger Skjerning frit for at karakterisere arbejdet med Øresundbroen som en Molbohistorie, men den blev ikke betragtet som sådan af Østersølandene eller Folketinget den gang.

Fint, at der endelig er kommet debat om L-holmen!

Et nærmere kig på skitsen af L-holmen viser, at man vil skabe en tragt fra Sundet ind mod havnen. Det betyder, at når en vandstigningsbølge (ved storm fra nordvest) kommer ned gennem Sundet, så vil vandstigningen forstærkes af denne tragt. Så umiddelbart vil L-holmen forværre en stormflod, der rammer os i fremtiden. Altså uden en sluse.

Hej Andreas,

fint nok - men nu du så selv nævner:

som vil påvirke København og muligvis miljøet - både i nærområdet og helt til Østersøen - permanent

...det virker som om ALT skal drejes til at mistænkeliggøre beslutningstagerne - mens det meste jo i virkeligheden drejer sig om at NIMBY effekten gør at man aldrig kan finde løsninger som alle er tilfredse med.

Hvad gør vi ellers med de stigende vandstande???? Og nej - det er ikke en realistisk mulighed at flytte København.

Jeg vil lige spørge: Hvor var debatten? (husker den ikke), da man etablerede Orientkajen? Den stak virkelig langt ud i Sundet. - Men nu danner den - sammen med L-holmen . en blød bue, der som nævnt næppe påvirker vandgennemstrømningen måleligt.

Før min konklusion vil jeg spørge om tre konkrete ting:

1. Hvor bred er sejlrenden (åbningen) nord for L-holmen? - Jeg har på et kort målt den til 230-240 meter.

2. Skal der etableres en sluseport, der kan lukkes ved langvarig storm fra nordvest?

3. Er der en (eller to!), der har vurderet, hvor stor en del af Øresunds bredde, der reduceres af L-holmen?

Uden en sluse, vil jeg vurdere, at en kraftig stormflod med 1½ - 2 meters forhøjelse af vandstanden i Øresund højst vil forsinke vandstigningen i havnen en time. Så L-holmen kun gavner marginalt. Og med en sluse, vil vandet alligevel lidt forsinket komme ind fra syd, så L-holmen gavner lidt mere end marginalt!!

Og mht. vandudvekslingen til Østersøen, så siger en simpel ingeniørmæssig vurdering, at når L-holmen kun "stikker" lidt mere end en km ud på et sted, hvor Øresund er ca. 20 km bredt, så er det totalt useriøst at tillægge det nogensomhelst betydning for vandudvekslingen!

Tvært imod, måske! - For L-holmen danner en blød bue ud i sundet, så den generer vandstrømningen mindre end nu, hvor et "kæmpe hak" skaber hvivler, der bremser vandstrømmen. Det lærte jeg i faget Fluid Mekanik, da jeg gik på DTU i forrige årtusind!

Mine punkter 1 og 2 (plus en masse andre ting) bør vurderes seriøst, men punkt 3 er en rendyrket molbohistorie. - Men en sjov en af slagsen! (;-)

hvis man vil bygge på land så skal man bare finde 280 hektar landbrugsjord. 280 hektar a 200000kr ~= 56000000 kr = 56 mill kr

Lidt ... billigere end det kæmpeprojekt man vil lave.

det må selvfølgelig ikke påvirkes negativt, noget andet er, om man virklig får udnyttet de muligheder for at skabe noget fantastisk, som kan forundre verden, og give gode turistindtægter - og en bedre økonomi.

De fleste kender nok Dubai Palm Island, som et eksempel på skabelse af beboeligt område ved opfyldning af hav.

Tænk også på Amsterdam, Stockholm og Venedig som inspirationskilder.

Hvorfor ikke udskrive en konkurrence om at skabe noget, hvor mennesker vrikelig gerne vil bo, og hvor der er taget hensyn til til miljø m. v.

Det, jeg har set indtil nu virker bare massivt og kvælende - det gælder bare om at få plumpet noget jord ud i havet, så man kan få rejst nogle boligblokke - ingen visioner, ingen intelligens.

Kære Frank

Du har ret. Overskriften på nettet - ikke i avisen - var strammet mere end artiklen giver belæg for. Det vigtige forbehold er nu kommet med.

Men du har uret i din præmis; at vi skulle være imod Lynetteholm. Og vi er heller ikke for.

Vi er journalister, og blandt vores fremmeste opgaver er at grave i beslutningsprocesser og skrive om problemerne. Så det gør vi. I alle mulige sager.

Det er kun så meget desto vigtigere i et af danmarkshistoriens største anlægsprojekter, som vil påvirke København og muligvis miljøet - både i nærområdet og helt til Østersøen - permanent eller i mange år frem.

Rigtig god weekend

-- Venlig hilsen Andreas Lindqvist Journalist, transport og forsvar

+45 2189 4774 anl@ing.dk

DHI's beregninger viser, at Lynetteholmens blokering af strømningen til og fra Østersøen er ca. halvt så stor, som den blokering Øresundbroen ville have forårsaget uden kompensationsuddybninger, så referencen til Øresundsbroen er helt OK.

Det er fortsat en gåde, hvordan Folketinget kan beslutte dette projekt uden at tage eksplicit stilling til, hvorfor man netop med Lynetteholmen foretager en radikal ændring af hidtidig dansk miljøpolitik om gennemstrømningen til Østersøen. Ingen har forklaret, hvorfor de tidligere beslutninger om Øresunds- og Storebæltsforbindelserne var forkerte, eller om der er kommet nye oplysninger til, som kan begrunde skiftet (og det er der ikke). København er bygget på opfyld, og det er en god ide at bygge en Lynetteholm, men ikke i den nuværende monstrøse udforming. Forhåbentlig bliver det muligt, at modificere perimeteren og mindske blokeringen også nu efter vedtagelsen af loven. Det var det, der skete med Øresundsprojektet, som efter loven var vedtaget blev væsentligt forbedret i løbet af designprocessen. SF og Radikale Venstre begrunder deres deltagelse i flertallet bag projektet med, at de vil forbedre det i den kommende proces. De har påtaget sig et stort ansvar.

alle er enige om at der lavet seriøse beregninger, men...

..nogen mener der mangler detaljer til underbyggelse. OK - men det gør ikke beregningen forkert som udgangspunkt. Kan let forbedres

..nogen mener nord-tragten er begrænsende og ikke syd. Fint nok - men det er tydeligt at i forhold til nord tragten har lynetteholm ingen konsekvens. Det har den i forhpld til syd - derfor er sydtragten det releavnte sammenligningsgrundlag (for at påvise en MULIG effekt)

..nogen sammenligner med øresundsbroen. Fint - men der er da en klar forskel mellem at anlægge bro / kunstig ø, landanlæg MIDT i hovedstrømmen, og så fylde lidt op ved kysten, hvor nordhavn i forvejen rager ud. Det er at sammenligne pærer og bananer - og helt ved siden af!

Så - vi VED ikke at øresund gisper pga lynettholm, men der mangler dokumentation for beregningsmodellerne. Resten er sensationsmageri... Hvorfor er ING egentligt imod lynetteholm??

I øvrigt er der sjovt nok store forskelle på illustrationer af holmen. I denne artikel rager den længere ud end nordhavn - andre steder bugter den indad i stedet. Bare en pudsig detalje ;-)