Ny Siemens-chef: Ansvaret skal ud til flere forskellige slags medarbejdere
Bjarne Lykke Sørensen har været øverste chef for Siemens Danmark i knap tre uger, da Tech Management besøger ham i det tyske selskabs danske hovedkontor i Ballerup.
Derfor er det begrænset, hvor meget han endnu har nået at forandre den forretning med 500 ansatte, han nu, efter 29 år i selskabet, står i spidsen for, og hvor han desuden skal varetage talsmandsansvaret for alle Siemens’ danske selskaber på de interesseområder, der vedrører alle selskaberne.