Ny dansk bomberobot: Rullemaries lillesøster

29. august 2007 kl. 17:04
Bombeeksperterne kan klappe den nye Telemax-robot sammen eller få den til at stå op, så den kan lede efter sprængstoffer svært tilgængelige steder som mellem håndbagagen i et fly.
Artiklen er ældre end 30 dage

Forsvaret har fået en ny bomberobot, Telemax, til at supplere de kendte Rullemarier.

Forsvaret betegner selv Telemax som en lillesøster til Rullemarie, selv om den nye robot kan køre hurtigere end storesøster. Men den er samtidig fysisk mindre og kan derfor trille ind på steder utilgængelig for dens forgænger.

Telemax er fjernbetjent og har fire bælter med motortræk på, så den kan drejes og styres efter behov. Samtidig kan bælterne hæves og sænkes, så hele robotten kan stå i kørestilling eller strækkes, så den for eksempel kan nå op til hattehylden i et S-tog eller håndbagagen i et fly.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ammunitionsrydderne kan udstyre minirobotten med en lille kanon til vandskud eller skud med shotgun. Det gør det muligt at åbne mistænkelige tasker og se nærmere på indholdet uden risiko for mennesker.

Kan kommunikere med Rullemarie

Robotten bliver styret fra en betjeningspult, der er så lille, at den kan være i en bil. På pulten er der også en skærm, hvor ammunitionsrydderne modtager videosignalet fra et af de kameraer, der er monteret på selve robotten.

Rullemarie og Telemax bruger samme styre- og videosignal. Derfor kan ammunitionsrydderne arbejde med begge robotter samtidig på én opgave. Når minirobotten er pakket sammen, kan den være i bombebilerne sammen med den store Rullemarie.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning