Nu kommer den danske halm-ethanol i din benzintank

2. juni 2009 kl. 16:189
Nu kommer den danske halm-ethanol i din benzintank
Illustration: Inbicon.
Statoil køber fem millioner liter bioethanol fra Dongs demonstrationsanlæg, der benytter halm og ikke fødevarer som råstof.
Artiklen er ældre end 30 dage

Dong Energys bioethanolselskab, Inbicon, skal levere de første fem millioner liter bioethanol, som selskabet producerer af halm, til Statoil.

Bioethanolen skal produceres på Inbicons demonstrationsanlæg i Kalundborg, hvor Statoil har et raffinaderi. Demonstrationsanlægget er under opbygning, og de fem millioner liter skal leveres over de første to år, hvor anlægget bliver kørt ind.

Den danske andengenerations bioethanol vil kun udgøre en lille del af Statoils bioethanolforbrug, som i dag er på ca. 12 millioner liter pr. år, som Statoil importerer fra Brasillien, hvor den bliver produceret af sukkerrør.

Inbicons demonstrationsanlæg er under opbygning i Kalundborg. Foto: Inbicon Illustration: Inbicon.

Bioethanol fra hvedehalm

Inbicons anslæg skal vise, at bioethanol baseret på andet end fødevarer og træ kan produceres på industrielle vilkår.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Anlægget benytter hvedehalm som råvare og skal efter planen med tiden producere 5,4 millioner liter bioethanol om året. Det skal stå klar til produktion i forbindelse med klimakonferencen i København i december 2009.

Udover bioethanol producerer anlægget årligt 8.250 ton brændselspiller, der kan bruges som brændsel på kraftvarmeværker, og 11.100 ton dyrefoder.

Ikke større produktion

Niels Henriksen, administrerende direktør i Inbicon, er meget tilfreds med Statoil-kontrakten, men der er også plads til mørke skyer.

»Vi ærgrer os over, at der på grund af regulatoriske begrænsninger ikke er basis for produktion af andengenerations bioethanol i større skala i Danmark. Anvendelse af halm til el og varme er nemlig væsentligt favoriseret i forhold til, hvis halmen anvendes til produktion af bioethanol,« siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Inbicon har siden 2003 drevet et forsøgsanlæg i Skærbæk ved Fredericia.

Dokumentation

Læs mere om Inbicon

9 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
9
3. juni 2009 kl. 12:03
Re: Markafbrænding.

Efter min mening bliver halmen ikke udnyttet godt nok. År efter år når jeg er ude og sejle, kan man se kæmpe store røgsøjler fra markbrænde inde på land. Nogen gange kan man se 5-6 ad gangen. Jeg bliver foraget hver gang, fordi det er et kæmpe rescource spild.

Det er forbudt at brænde halm af - men ikke at brænde frøgræshalm af, hvis der skal dyrkes frøgræs på samme arealer året efter. Endvidere er det tilladt at brænde halm af på småøer, som ikke er landfaste med de større øer/Jylland.

8
3. juni 2009 kl. 11:02
Markafbrænding.

Efter min mening bliver halmen ikke udnyttet godt nok. År efter år når jeg er ude og sejle, kan man se kæmpe store røgsøjler fra markbrænde inde på land. Nogen gange kan man se 5-6 ad gangen. Jeg bliver foraget hver gang, fordi det er et kæmpe rescource spild.

7
3. juni 2009 kl. 10:12
Re: Re: Re: Hvad er

Centrale anlæg er en dødsejler. Få dog sænket fjernvarmetemperaturerne .....

Irriterende dårlig formulering fra mig. Jeg mener naturligvis ikke centrale kraftvarmeværker - men centrale soldamme, sæsonlagre og varmepumper, idet de alle vil kræve en højere fremløbstemperatur til fjernvarmekunderne end hvis kunderne decentralt kan booste noget af og til for koldt vand.

6
3. juni 2009 kl. 10:09
Re: Re: Re: Re: Hvad er

Et stadig stigende forbrug af halm til fornuftige formål vil også medføre en støt stigende pris . Hvor ender prisen inden den økonomiske fordel går fløjten ? Der er også transportomkostningerne at medtage i retaboliteten.

5
2. juni 2009 kl. 23:36
Re: Re: Re: Hvad er

Inbicon anlægget kan vise sig at være en udmærket mellemløsning, da vi jo ikke får udryddet fossilbilerne de næste 20 - 30 år, men det må jo vise sin værdi.

Jeg tror der går lang tid før det kan betale sig at udstyre elbiler med batterier med tilstrækkelig rækkevidde til at tilfredsstille alle. Det er heller ikke nødvendigt, bevares, men en lille 'range-extender' på 50 kg drevet af bioethanol kunne øge anvendeligheden betragteligt. Så er der også en plan B til perioder, hvor vinden ikke blæser (jeg husker en periode på flere dage denne vinter, hvor det samlede output fra danske vindmøller var under 3% af den installerede kapacitet).

Til en sådan anvendelse, hvor bioethanolen kun skal drive bilerne, lad os sige 10% af de samlede kilometer, kan biobrændsler faktisk række temmeligt langt og dermed gøre en forskel.

4
2. juni 2009 kl. 22:29
Re: Re: Hvad er

Min holdning er, at med den begrænsede mængde in mente, skal halm til varmeproduktion udfases til fordel for store centrale solvarmeanlæg, gerne i kombination med sæsonvarmelagre og centrale varmepumper til regulering af elproduktionen / -forbruget.

Centrale anlæg er en dødsejler. Få dog sænket fjernvarmetemperaturerne og indfør decentrale varmepumpe - evt. decentrale solfangere - i kombination med Next Generation District Heating (NG-DH), så samspillet mellem kraftvarme og el/varme forbrugssiden kan optimeres til helt andre højder.

Dette samfund har behov for EL - også til biler. Inbicon anlægget kan vise sig at være en udmærket mellemløsning, da vi jo ikke får udryddet fossilbilerne de næste 20 - 30 år, men det må jo vise sin værdi. Godt det ikke benytter fødevarer - absolut et plus.

3
2. juni 2009 kl. 21:39
Re: Re: Hvad er

Der er nemligt kun en vis mængde halm til rådighed. Derfor er det relevant at diskutere om halm skal bruges til varmeproduktion, kraftvarmeproduktion eller den mere rafinerede ansendelse til ethanol

Der er næppe nogen tvivl om at man får højere energiudbytte ud af at brænde halm i kraft(/varme) værker fremfor at lave ethanol af det. Men der er jo mange måder at lave varmt vand. Sol, geotermisk, møllestrøm mv. Flydende brændstof der kan lagres og drive en motor er en anden sag.

og glem ikke her at medregne virkningen på jorden, hvorfra halmen tages. Kunne den gøre gavn som en del af gødningen ??

Næringstofferne i halmen kan nemt føres tilbage til jorden selvom man har lavet bioethanol af det. Husk på det kun er kulstof, ilt og brint som indgår i ethanol. Faktisk kan restproduktet fra en gæring tjene som foder og derefter i form af husdyrgødning til gødskning. Dog skal man nok regne med afsætte en hvis andel af halmen til direkte nedpløjningen. Det er så vidt jeg har forstået nødvendigt for at bevare jordens struktur og humusindhold.

2
2. juni 2009 kl. 19:55
Re: Hvad er

Det er en dyerst relevant diskusion, Troels.

Der er nemligt kun en vis mængde halm til rådighed. Derfor er det relevant at diskutere om halm skal bruges til varmeproduktion, kraftvarmeproduktion eller den mere rafinerede ansendelse til ethanol mv.

Min holdning er, at med den begrænsede mængde in mente, skal halm til varmeproduktion udfases til fordel for store centrale solvarmeanlæg, gerne i kombination med sæsonvarmelagre og centrale varmepumper til regulering af elproduktionen / -forbruget.

Halm til kraftvarme bør, som det også går i retning af, ske på de større værker, som nu Fynsværket, Ensted m.fl. til eratatning af kul der.

og hvis der er en væsentlig mængde halm til overs stadigt, kan ethanol måske komme på tale, men lad os se nogle sammenligninger mellem kraftvarme og ethanol og glem ikke her at medregne virkningen på jorden, hvorfra halmen tages. Kunne den gøre gavn som en del af gødningen ??

1
2. juni 2009 kl. 19:31
Hvad er

den bedste anvendelse af halm?

Det blev brændt af fordi man ikke rigtigt kunne andet med det, men ville det ikke være bedre at lade markedet bestemme?

Vh Troels